Snavs i rodnettet

Træt, dvask og desillusioneret over, tja, lad os bare sige det meste, lukker man onsdag aften øjnene og synker ned i en dyb, dvalelignende tilstand med REM-søvn og underbevidsthed for alle pengene, og når man så slår dem op igen, øjnene, og orienterer sig nødtørftigt på sin mobiltelefon, mens man misser med dem mod morgengryets lyshav, viser det sig, at man er vågnet til en polyfoni af mere eller mindre opløftende og fascinerende nyheder. Og tingene hænger ligesom sammen.

Ifølge ny forskning, som det videnskabelige magasin Nature viderebringer i volume 569, nummer 7.756, som udkommer i dag, er 60 pct. af verdens træer forbundet gennem et netværk af svampe nede under jorden. Vi taler om ”rod-associerede mikrobielle symbionter”, som i vid udstrækning styrer, hvordan skovens økosystem fungerer. Biologen Brian Steidinger fra Stanford University har sammen med kolleger skabt et globalt kort over den symbiose, som verdens skove udgør. Det er et 500 mio. år gammelt ”socialt netværk”, som nu går under betegnelsen ”wood wide web”.

En britisk professor ved navn Thomas Crowther, der har været med til at udfærdige rapporten, siger til BBC, at ”det er første gang, det er lykkedes os at forstå den verden, der er under vores fødder, men på en global skala”. Det hele hænger nemlig sammen. Crowther sammenligner deres globale kort over træernes sociale netværk med en MR-scanning. Hvor det sidste bidrager til en forståelse af, hvordan hjernen fungerer, kan forskernes kort over svampe-nettet under jorden hjælpe os til at forstå Jordens økosystem.

Med den nye viden melder der sig så nogle nye udfordringer, kan man sige, og et øjeblik ser man for sig Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl stå i en kostald og forsøge at fiske stemmer på at tale om, valgkampen er blevet ”klimahysterisk”.

Livet dernede i det intrikate rodnet under verdens træer er nemlig også påvirkeligt af vores umådeholdne CO2-udslip, og rapporten beskriver nogle mekanismer blandt de forskellige typer svampe, som kan accelerere klimaforandringerne.

Den gode nyhed oven på den gode nyhed, der blev fulgt op af en dårlig nyhed, er, at med de her forskeres kortlægning af træernes symbiotiske liv, så er videnskaben bedre rustet til for eksempel at forstå, hvilke træer man skal plante hvor – bl.a. i forbindelse med FN’s store The Trillion Tree-træplantningskampagne. Det er da godt.

Christchurch Call

Læren må være, at hvor der er netværk, er der snavs, som skal monitoreres og holdes i ave. Det gælder naturligvis også på Facebook, hvor der er folk, som skriver grimme, hadske, ødelæggende og samfundsnedbrydende ting, der breder sig som en svampepest i jeg-svage klovners og nyttige idioters hjerner. Efter massakren i den newzealandske by Christchurch i marts, hvor en hvid 28-årig ultranationalist gik ind skød og dræbte 51 personer i to moskéer, mens han livestreamede sin udåd på Facebook, har New Zealands premierminister Jacinda Ardern arbejdet for at få iværksat en systematisk bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorisme online. Det er lykkedes.

Onsdag præsenterede hun sammen med Frankrigs præsident Emmanuel Macron tiltaget Christchurch Call, som en lang række lande inklusive Europa-Kommissionen og techgiganterne Amazon, Facebook og Google, Microsoft og Twitter har underskrevet. Lige nu har nyhedsmediemøllen fokus på, at USA – det vil sige præsident Donald Trump og hans regering – ikke vil underskrive dokumentet, fordi man er bange for, at det strider mod principperne om ytringsfrihed, som de er formuleret i den amerikanske forfatnings første tillægsparagraf (amendment).

I Christchurch Call er der formuleret nogle ”kollektive, frivillige forpligtelser”, som blandt andet peger i retning af en større indsats for at fjerne ekstremistisk indhold fra sociale medier – men uden at sætte principperne om et ”frit, åbent og sikkert internet” eller ”retten til ytringsfrihed” over styr. Det er da en begyndelse. Noget godt sker der da derude. /Oliver Stilling