Er Karsten en Høngerøv?

Han kalder selv situationen for “noget lort”. Efter SF’eren Karsten Hønge søndag blev valgt ind i Europa-Parlamentet og mandag valgte at springe fra og forblive i Folketinget, har han straks fået øgenavnet ‘Karsten Høngerøv’. Manden, der har iscenesat sig selv som den jordbundne ærlighed selv, sågar med valgsloganet ”Ikke mere pis, tid til klar tale”, er blevet ramt af en regulær shitstorm.

Den 60-årige fynbo har fremkaldt voldsom vrede fra skuffede vælgere, og en endnu stor portion påtaget forargelse fra en række politiske modstandere. Det opfattes som et lidt for smart dobbeltspil, at han stod på stemmesedlen til Europa-Parlamentetsvalget, når han nu i virkeligheden slet ikke vil til Bruxelles. Hønge erkender, at han har et forklaringsproblem: ”Jeg synes da også, det er noget rod. Det er sgu da noget lort. Det erkender jeg. Jeg forstår godt, at folk de knurrer og siger ‘den er ikke til topkarakter’. Det ville jeg også selv tænke.”

Han kan imidlertid ikke tale sig ud af, at han er blevet fanget af sin egen bramfrihed. Han sagde, at han ville gøre ét, men har nu valgt at gøre noget helt andet. Den nærmere forklaring på, hvorfor han vil blive i Folketinget frem for at følge med 74-årige Margrethe Auken til Europa-Parlamentet, gør heller ikke problemet mindre. Karsten Hønge, der i dag er politisk ordfører for SF, henviser til, at der efter valget tegner sig en skrøbelig parlamentarisk situation og en så uerfaren folketingsgruppe, at han ikke vil kunne undværes på Christiansborg:

”Der er meget, som tyder på, at SF får en større folketingsgruppe næste gang, og at det Folketing, der bliver sat sammen, vil være splittet, og at perioden vil blive ustabil. I den situation har jeg sagt, at der er brug for nogle erfarne folk, som kan sørge for, at SF-skibet i hvert fald kan sejle sikkert i det oprørte hav, som det kommende Folketing bliver.”

Hermed siger Hønge reelt, at de andre SF’ere, der står til at blive valgt ind i Folketinget, ikke vil kunne håndtere presset. Eller slet skjult, at han frygter, at partiformand Pia Olsen Dyhr risikerer at blive tromlet ligesom det skete fra 2011 til 2014, hvor hun var transportminister i SRSF-regeringen, indtil SF ydmyget måtte trække sig ud.

Hønge vil gerne give den som barsk fagforeningsmand, der ikke stikker op for bollemælk. Tricket med at stille op til både Europa-Parlaments- og folketingsvalget – og dermed drive SF-stemmetallet lidt længere op, skønt hans personlige stemmetal ikke var imponerende – viser om noget, at Hønge rent faktisk er dreven, kynisk og udspekuleret.

Målt på bløde etiske værdier har han opført sig utroværdigt. Men målt på den brutalitetsskala, som SF dumpede på sidst, har Karsten Hønge vist, at han er mere end parat til at lave rævestreger også over for en ny socialdemokratisk regering. Om man kan lide det eller ej, så er hans fremfærd ikke ligefrem udtryk for sløvsind. Tværtimod. Han har opført sig så frækt over for vælgerne, som man normalt kun gør over for forhandlere fra andre partier i tilspidsede forløb på Borgen.

I den realpolitiske verden er Karsten mere et næsehorn end en hængerøv. Men han risikerer at have skubbet de mest venligsindede SF-vælgere væk, og kan ende med at få færre personlige stemmer på onsdag. At han bliver valgt ind i Folketinget igen, er der dog ingen tvivl om. At SF har brug for ham, er der heller ikke tvivl om.