Italian Deputy Prime Minister and Interior Minister Matteo Salvini gestures as he speaks during a press conference in the Lega headquarters in northern Milan following the results of the European parliamentary elections, on May 27, 2019. - Matteo Salvini's anti-migrant League party won the most votes on May 26 in European elections in Italy, marking a historic success for the far-right. With over 99 percent of ballots counted, the League won 34.3 percent, compared to just six percent in the 2014 EU elections and 17 percent in the Italian general election last year. (Photo by Miguel MEDINA / AFP)
En af valgkampens største utilsigtede vittigheder leverede Kristian Thulesen Dahl søndag aften, da det stod klart, at ekstremt få danskere havde stemt på partiet til Europa-Parlamentsvalget. Thulesen Dahl, der de forløbne uger har set slidt og stresset ud, ankom til DF’s valgfest på Christiansborg og talte ifølge BT ”dunder” til forsamlingen. ”Vores politik er ikke afstemt efter strømninger, eller hvordan vinden lige vender,” sagde han blandt andet i sin tale. Med andre ord: Dansk Folkepartis politik er ikke populistisk.
Fnis. Haha. Det er stadig svært at lade være med at grine. Det, partiformanden refererede til, var, at vælgerne – også folk, der plejer at stemme på DF – åbenlyst har været optaget af miljøet, da de satte deres kryds. Og da hans parti har vist sig som et af de mest fodslæbende og tonedøve på det grønne område og i hvert fald ikke har løbet efter lige den folkestemning, er det blevet straffet hårdt med tre mistede mandater i Europa-Parlamentet i forhold til afstemningen i 2014.
Dansk Folkeparti er født som et protestparti, og i protestpartiets dna ligger populismen. Med sin fremmedfjendske kurs (som godt nok har virket moderat ved siden af Stram Kurs og Nye Borgerlige) ligger DF på linje med andre europæiske højrenationale protestpartier såsom Italiens Lega, Tysklands Alternative für Deutschland og Finlands De Sande Finner, som DF i april meddelte, at de dannede en ny gruppe med i Europa-Parlamentet.
At Dansk Folkeparti måske et eller andet sted dybt nede ved, at de her er i dårligt selskab, gav partiets renskurede EU-spidskandidat Peter Kofod udtryk for på det tidspunkt med en udtalelse, der næsten var en freudiansk fortalelse: ”Jeg behøver ikke stå inde for, hvad andre partier laver i andre lande. Det væsentlige for os er, at vi deler ønsket om at ville trække EU i den samme retning.”
Det kan godt være, at det gik dårligt for Dansk Folkeparti, men den højrenationalistiske populisme er stadig i fremmarch over hele Europa. I Italien fik Lega 34,3 pct. af stemmerne ved EU-valget. I Polen fik Lov og Retfærdighed (PiS) 45,4 pct. Og i Ungarn fik Viktor Orbáns parti Fidesz 52,1 pct.
Irrationelle politiske projekter
Det lyder jo helt ad helvede til. Men fat mod. Der er håb, og det er ikke bare lysegrønt, men bunder i høstede, historiske erfaringer. Det kan godt være, at det her ikke er ny viden, men så er det i hvert fald en behagelig påmindelse: Maciej Kisilowski, der er adjungeret professor i jura og offentlig administration på Det Centraleuropæiske Universitet i Wien og Budapest, og Anna Wojciuk, der er adjungeret professor i international ret på Warszawas Universitet, skriver i et indlæg i Politico Europe, at højrepopulisterne ikke kan besejres. Ligesom krigen mod terrorismen ikke kan vindes, kan man heller ikke vinde over den højrenationalistiske bølge.
Men højrepopulismen kan ”holdes i ave” – på samme måde som det efter Anden Verdenskrig lykkedes for det frie vestlige samfund at gøre med Sovjetunionen, der også repræsenterede en magtfuld ideologisk trussel.
Kisilowski og Wojciuk refererer til Kennan-doktrinen – opkaldt efter den amerikanske diplomat og historiker George F. Kennan (‘Faderen til inddæmningspolitikken’), som spillede en vigtig rolle i inddæmningen af Sovjetunionen. I stedet for at lade sig drive frem af en skånselsløs, sabelraslende retorik, der kunne få fatale følger for hele verden, valgte USA at presse Sovjet ved at udvikle institutioner og hjælpeprogrammer (herunder Marshallplanen).
Kisilowski og Wojciuk skriver: ”Med tiden kollapser irrationelle politiske projekter under deres egen vægt. I kommunismens tilfælde krævede det årtiers tålmodige og omhyggeligt kalibrerede handlinger at få den forudsigelse til at materialisere sig. Der er tegn på, at højrefløjspopulismens indbyggede paradokser er endnu mere eklatante end dem, vi så i Sovjetunionen. Man kan ikke ‘holde migranter ude’ og samtidig betale for det stigende antal pensionister. Hvis man er en mellemstor nation, kan man ikke både ‘tage kontrollen tilbage’ (fra f.eks. EU, red.) og styrke sin position i den globale økonomi. Man kan ikke stille regeringen til større ansvar over for ‘folket’, samtidig med at man ødelægger uafhængige institutioner (som det sker i Polen, red.). Og man kan ikke skabe en innovativ økonomi, mens man kvæler kritisk tænkning,”
Bang! Rent praktisk betyder det, at pro-europæiske partier ikke skal være bange for at samarbejde med højrepopulisterne om budgetter og alt sådan noget EU-stof. Det kan sagtens lade sig gøre, skriver de to, uden at man giver køb på for eksempel demokratiets grundlæggende retsstatsprincipper. Man skal ikke være enig med populisterne på ”et moralsk niveau” eller nogensinde acceptere dem som ”normale”, skriver de. Det er da noget, man kan forstå. Lad os tage den en gang til: Med tiden kollapser irrationelle politiske projekter under deres egen vægt. /Oliver Stilling