Den israelske tryllekunstners sidste trick

Pif, paf, puf! Det er ikke uden grund, at Israels premierminister Benjamin ”Bibi” Netanyahu har fået tilnavnet ”tryllekunstneren.” Hans politiske tryllerier har gjort ham til en fuldstændig uundgåelig del af israelsk politik igennem de sidste mange år, og når juli måned indtræffer, vil han være den længst regerende premierminister i Israels historie. Ved det seneste valg i Israel for 7 uger siden så det ellers for en periode sort ud for Bibi. Han er under hårde anklager om bedrageri og bestikkelse, og under valgkampen så det ud til, at centrum-venstre-blokken i Israel endelig kunne vippe den højreorienterede høg af pinden. Sådan gik det ikke. Netanyahu vandt valget, som han kaldte en ”enorm sejr,” men nu, mindre end to måneder efter valgnatten, er sejrsrusen forsvundet. Onsdag midnat missede Netanyahu en deadline for at danne en ny regering, og i stedet stemte et flertal i parlamentet for at opløse sig selv og udskrive nyvalg til afholdelse 17. september. Netanyahu støttede selv opløsningen af parlamentet, da det blokerer for, at en politisk modstander kan få lov at forsøge at danne en regering i stedet – endnu et trick fra den politiske troldmand. Spørgsmålet er, om det bliver det sidste.

Højre mod højre. Man forestiller sig, at Netanyahu i disse timer sidder og bander en hebraisk udgave af ”med venner som disse, hvad skal man da med fjender.” Årsagen til, at Netanyahu skriver sig ind i israelsk historie som den første udpegede premierminister, der ikke lykkedes med at danne en regering, er nemlig uenigheder i hans egen højrefløjsblok. Netanyahu er kommet noget så vederstyggeligt op og skændes med sin mangeårige allierede såvel som rival Avigdor Lieberman. Lieberman er leder af et lille ultranationalistparti, og han har som tidligere koalitionspartner for Netanyahu både været forsvarsminister og udenrigsminister. Nu er han, ifølge Netanyahu, en ”serie-sabotør af højreorienterede regeringer.” Problemet for Netanyahu er, at han udover Lieberman har brug for den jødisk-ultraortodokse fraktion i israelsk politik, men det sekulære højre og det religiøse højre kan ikke blive enige, fordi Lieberman kræver, at færre ultraortodokse skal fritages fra militærtjeneste.

Netanyahus sidste chance. Spørgsmålet er, om et nyvalg kan løsne op for den tilsyneladende gordiske knude, som den israelske højrefløj har viklet sig ind i. Kigger man på meningsmålingerne, er der ikke noget, der tyder på, at et nyvalg kommer til at gøre noget som helst nemmere for Netanyahu. For selvom højrefløjen umiddelbart stadig står til valgsejr, så består dødvandet. Som en del af de voldsomme ordvekslinger mellem Lieberman og Netanyahu er det kommet fra, at de gamle partnere aldrig igen vil samarbejde med hinanden om en regering, og det kan i sidste ende betyde, at der skal mere end et enkelt omvalg til at løse den fastlåste situation. Men der er mere dårligt nyt for Netanyahu. Han er på ingen måde renset fra sine korruptionsanklager endnu, og jo længere kampen om magten trækker ud, jo større risiko er der for, at der pludselig kommer fældende beviser frem. Så er det ikke sikkert, at tryllekunstneren Bibi har flere tricks i ærmet. /Andreas T. Kønig