En international molboguide til Mette Frederiksen

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen har sammen med sine faste løjtnanter Henrik Sass Larsen og Nicolai Wammen sat sig ind i et mødelokale på Christiansborg for at lede de forhandlinger, som de håber kan munde ud i en socialdemokratisk ledet regering. Det ser ikke nemt ud, men dansk politik har altid været kompromisets kunst.

Som altid bliver det den nye regerings ansvar at finde løsninger på Danmarks problemer. Det er en utaknemmelig opgave. For det lyder så enkelt, men det er så uendeligt svært. Ofte fungerer samfundsproblemer som en sociologisk hydra, hvor der vokser to nye problemer frem, hver gang man kapper et enkelt af.

Måske er det smarteste, Mette Frederiksen kan gøre, at kigge ud i verden på de mere inkompetente af sine (formentlig) kommende statslederkolleger, så hun kan lære, hvordan man ikke skal gøre. For denne uge har ikke bare været fuld af valgkamp i Danmark, den har også været fuld af molbohistorier fra den store verden, hvor samfundsproblemer er blevet løst på de værst tænkelige måder – lidt som at fjerne en splint i foden ved at skyde den ud med en pistol.

Løs kriminalitet med fattigdom

Tag Venezuela fx. Her er den økonomiske krise blevet så slem, at det nu ikke engang kan betale sig at være kriminel i landet. I hovedstaden Caracas’ slumkvarter Petare brokker de lokale gangstere sig over, at de ikke har råd til at købe kugler til deres pistoler. Folk er så fattige, at gaderøverier ikke længere er en lukrativ forretning, og værdien af pengene falder hurtigere, end man kan nå at stjæle dem.

Dermed lyder det nærmest, som om Venezuela har fundet verdens værste løsning på kriminalitetsproblemet. Den gennemsnitlige venezuelaner har en indkomst på lidt mere end 40 kroner om måneden, og en forbryder skal derfor bruge næsten tre måneders løn, hvis han (m/k) vil affyre et helt pistolmagasin. Får forbryderne konfiskeret deres pistol, kan de forvente at skulle bruge 46 måneders løn på at købe en ny. Man har med andre ord ikke råd til at være kriminel. Problem løst!

Desværre er sandheden nok nærmere, at mange venezuelanere ikke længere har råd til andet end at være kriminelle, og arbejdsomkostningerne til trods så stiger kriminaliteten og mordraten. Det er med andre ord nok ikke Venezuelas præsident Maduro, som Mette Frederiksen skal tage råd fra, når det kommer til økonomisk politik og uligheds- og kriminalpolitik.

Løs migrationen med toldmure

Der er dog flere tvivlsomme politiske beslutninger i verden, som Frederiksen vil kunne notere som stupide. I USA mener Donald Trump fx, at han har fundet løsningen på USA’s problem med illegal immigration fra Mexico. Når nu han ikke kan få en rigtig mur, så vil han nøjes med en toldmur.

For et par dage siden kom det frem, at præsidenten planlægger at indføre en national undtagelsestilstand, der vil gøre ham i stand til at lægge told på mexicanske varer for at presse Mexicos regering til at gøre mere for at stoppe de migrationskaravaner, der bevæger sig fra Sydamerika og op gennem Mexico til USA.

Umiddelbart ser Trumps plan ud til at virke. Onsdag stoppede det mexicanske politi og militær flere hundrede migranter ved landets sydlige grænse til Guatemala, og det lader til at være en direkte konsekvens af Trumps trusler. Men til gengæld synes Trump at glemme, at Mexico er en af USA’s vigtigste handelspartnere, og at en toldmur kan ramme den amerikanske økonomi og de amerikanske forbrugere hårdt. I meningsmålingerne ser det da heller ikke ud til, at de amerikanske vælgere er villige til at støtte præsidentens handelspolitik, hvis de selv bliver ramt på tegnebogen.

Der er masser af dårlige beslutninger derude, man kan undgå som statsleder, men måske skal Mette Frederiksen i første omgang holde blikket på bolden og blot forsøge at undgå at træffe dårlige beslutninger i forhandlingslokalet. Det er nemlig før sket for selv den bedste socialdemokrat. /Andreas T. Kønig