Der er pænt knald på de folkelige protester rundt omkring på kloden for tiden. I Sudan er befolkningen endelig sluppet af med præsident Omar al-Bashir, som nåede at sidde på posten i 20 år efter et militærkup i 1989. Men militærets såkaldte overgangsråd vil ikke lige slippe i magten og har talt om demokratiske valg ”inden for ni måneder”. Det er ikke tilfredsstillende for oppositionen, der har vejret morgenluft og vil have demokrati nu. Men hæren har slået hårdt ned på de fredelige demonstrationer i hovedstaden Khartoum. Der meldes om mindst 124 dræbte og mere end 700 sårede. Det ser ikke så lovende ud. Hærens overgangsråd kontrolleres overvejende af en brutal fyr ved navn general Mohamed Hamdan ‘Hemeti’ Dagolo, som spillede en væsentlig rolle i de massedrab, som blev begået i Darfur for få år siden. Men demonstranterne har ikke givet op og holder fast i deres drømme om et demokratisk Sudan.
I Hongkong har myndighederne lukket offentlige kontorer og banker, efter at de folkelige protester har grebet om sig de seneste dage. Op imod en million mennesker har angiveligt været i gaderne for at vise deres modstand mod et lovforslag, der vil gøre det muligt at udlevere mistænkte i straffesager til retsforfølgelse i Kina, Macau og Taiwan. I Kina er ‘retsforfølgelse’ et begreb med modifikationer. ‘Forfølgelse’ ville være mere præcist. Frygten er, at Hongkongs selvstyre, der er pro-kinesisk, vil kunne gøre kort proces med politiske fanger ved at sende dem til Kina. Hongkongs politiske leder Carrie Lam, der anses for det kinesiske styres marionetdukke, siger, at man vil gå videre med lovforslaget, men lad os se, om det sker. Demonstrationerne i den tidligere britiske kronkoloni er de største i 15 år.
Også i Moskva har demokratisk-sindede kræfter været på gaden. Som vi skrev forleden, blev den russiske undersøgende journalist Ivan Golunov tirsdag løsladt efter at være blevet anholdt torsdagen forinden og sigtet for at sælge narkotika. De russiske myndigheder henviste til, at bevisbyrden ikke var stærk nok. Den 36-årige Golunov, der havde fået tæsk i detentionen, virkede meget lettet og fortalte, at politiet havde plantet ‘bevismaterialet’, altså stofferne, på ham. Det lignede grangiveligt 20 år i spjældet. Men efter sin fængsling fik han massiv støtte fra journalistkolleger og russiske kulturfolk, og tre russiske aviser tog ham mandag i forsvar på forsiden. Og onsdag, altså dagen efter Golunovs løsladelse, var der varslet en demonstration i Moskva, ligesom der tidligere har været mindre demonstrationer i både hovedstaden og andre russiske byer.
Tilfældet Golunov
Og nu er der sket det fantastiske, at Ivan Golunov er blevet en folkehelt. Hans journalistkollega Alexej Kovalev har en opløftende kommentar om sagen i The Guardian. Han skriver, at det er uhørt, at Kreml har sluppet ham løs, men at de simpelthen har givet efter for presset. ”Siden lørdag har Ivan Golunov officielt været den mest populære personlighed i russiske medier – Vladimir Putin ser lillebitte ud ved siden af. Det føles surrealistisk, selv mens jeg skriver det her, for Golunov er et af de mest ydmyge mennesker, jeg kender. Men siden weekenden har hans skæbne holdt nationen fanget.”
Undersøgende journalister som den unge Golunov er en torn i øjet på Putins styre. Golunov har været det længe, og det er så heldigt, at Føljeton faktisk havde et – lad os bare kalde det eksklusivt – interview med ham for to år siden i forbindelse med en serie om pressefrihed i Rusland, som den dygtige freelancejournalist Kristian Lauritzen lavede for os. Her forklarede Golunov, hvor gennemsyret det russiske samfund er af økonomisk kriminalitet, og hvordan de fleste spor leder direkte til den politiske elite.
”Korruption begynder med de små ting,” sagde han. ”Fortovet lige uden for vinduet blev bygget for fire år siden og er i fin stand. Dengang sagde bystyret, at fortovet vil holde i mange år. Men nu planlægger de at bygge et nyt fortov til milliarder. Hvorfor? Måske fordi byggefirmaerne har forbindelse til viceborgmesteren i Moskvas familie”.
Da han i 2006 var i Krasnoyarsk i Sibirien for at skrive en stille og rolig artikel om en supermarkedskæde, som havde succes, blev han kørt tilbage til sit hotel. Og da han steg ud af vognen, kom en mand gående med en kuffert: ”Han sagde værsgo, den er til dig. Jeg åbnede kufferten, som var fyldt med bundter af pengesedler. De mennesker, der ejede supermarkedskæden var tidligere kriminelle, så for dem var det naturligt at takke en journalist, der var kommet langvejs fra for at skrive om deres forretning. De var på ingen måde truende, men blev måske lidt kede af, at jeg ikke tog imod pengene”.
Hvor nogle mennesker får deres fra, er ikke godt at vide. Man må bare glæde sig over, at de er der. /Oliver Stilling