I går havde vi en liflig og mousserende lille gennemgang af, hvad fredage er for en størrelse, men vi sprang over én af de helt centrale fredagsceremonier, nemlig fredagsslikket, der er en lysende sol i de fleste velfungerende familiers solsystem. Vi har selv spist vores del og føler os heller ikke for fine til at gå efter vej-selv-slikket, selv om det dybest set både er uhygiejnisk, samfundsnedbrydende og kriminelt, som flere journalister har afdækket de senere år. Men hele konceptet om den ugentlige slikdag har i sig selv en mørk og dyster fortid, der rækker helt op i toppen af velfærdsstatens ingeniører. Den er god nok. Hæng på her og lad dig ryste i din grundvold og genoverveje din foretrukne samfundsmodel.
Fredagsslikket er et tyvstjålet koncept fra det svenske ‘Lördagsgodis’, der blev opfundet af den svenske stat i 1950’erne. På det tidspunkt havde 99 pct. af den svenske befolkning kariesproblemer, og det var ikke ualmindeligt, at børn helt ned til tre år havde huller i samtlige mælketænder, hvilket skabte problemer for hele den svenske folkesundhed. Netop folkesundheden var i disse år i særligt fokus. Folkhemmet var i sin vorden, og den svenske velfærdsmodel blev sideløbende med den danske udviklet, og for Socialdemokraterna var det en af de vigtigste mærkesager at få skabt en effektiv tandpleje, så man pålagde Riksdagens Medicinalstyrelse at foretage de grundstudier, der skulle lægge fundamentet for statens sundhedspolitik. Fra forskellige forsøg fra udlandet foretaget på fanger og børnehjemsbørn havde man en vis formodning om, hvad der kunne være problemerne, men studierne var mangelfulde, da man ikke kunne følge forsøgspersonerne længe nok, og ifølge chefstatistiker hos medicinalstyrelsen Gunnar Dahlberg var gruppen heller ikke stor nok. Han mente, at mindst 500 personer var nødvendigt.
Dahlberg tog derfor kontakt til Vipeholms Sygehus i Lund, der var en statslig anstalt for ”svært sindsforstyrrede eller retarderede personer” – herunder kvinder og børn – for måske dér at finde en forsøgsgruppe, som ikke umiddelbart stod for at skulle lukkes tilbage i samfundet de næste par år. Det var den perfekte forsøgsgruppe; Dahlberg havde personer i alle størrelser og former med den samme type kost og de samme levevilkår igennem en længere årrække, og ud af de i alt 1.000 patienter på sygehuset fik han lov at udøve forsøg på 650 personer, som han inddelte i mindre grupper, der fik forskellige typer kost og varierende mængder af vitaminer, cola og slik – kort sagt: Gunnar Dahlberg rullede sig i sit kildemateriale.
Gennem 10 år fra 1943 til 1953 udførte den svenske medicinalstyrelse forsøg, der revolutionerede tandsundheden. Blandt andet stod det klart, at risikoen for kariesangreb faldt drastisk, hvis man begrænsede sit slik- og sukkerindtag til én dag om ugen – også selv om den samlede mængde af slik var den samme eller mere, end hvad de, der spiste slik dagligt, akkumulerede på en uge. Forsøgene viste, at selv ganske små mængder slik dagligt kunne skade tænderne, så den kampagne, staten indledte i midten af 1950’erne, var stort anlagt og skulle få de svenske familier til at skemalægge deres slikforbrug, og til lejligheden opfandt de begrebet lördagsgodis. Det blev en kæmpesucces, og helt frem til i dag er det kun gået én vej for den svenske lördagsgodis, hvor hver enkelt svensker årligt fortærer 15 kilo slik om lørdagen, hvilket skulle være verdensrekord – danskerne har en andenplads.
Vipeholm-eksperimenterne, som de senere blev døbt, blev alle godkendt af den svenske Riksdag, og først da sygehuset lukkede i 1982, begyndte man at stille spørgsmål ved forsøgene, og man nedsatte flere etiske komitéer, der skulle forsøge at udrede skandalen.
Så tænk på det, næste gang du hygger med familien. Fredagshyggen skylder du en anløben statistiker og 650 åndssvage svenskere med ondt i tænderne. /Lasse Lavrsen