Hvorfor bekymrer Donald 'America First' Trump sig om Hormuzstrædet?

Angrebet på tankskibene. Torsdag blev to olietankskibe angrebet i Hormuzstrædet mellem Oman og Iran, og det har fået spændingerne til at stige i Mellemøsten. USA’s udenrigsminister Mike Pompeo var fredag ude at sige, at Iran står bag angrebet, og som bevis offentliggjorde de amerikanske myndigheder en video, som de påstår viser iransk militær fjerne en af deres egne ueksploderede miner fra et af tankskibene. Iran selv har været ude og benægte, at de har noget med angrebet at gøre. I Europa holder man sig afventede. Tysklands udenrigsminister siger, at man stadig ”er i gang med at samle oplysninger,” og Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, har advaret ved at drage paralleller til Irak-krigen, hvor flere lande gik i krig som følge af forkerte oplysninger fra USA om masseødelæggelsesvåben. Men hvad er konfliktens kerne egentlig? Hvad skulle Irans motiv overhovedet være for at angribe de to tankeskibe? Hvorfor lige i Hormuzstrædet? Og hvorfor er Donald ‘America First’ Trump interesseret i angrebet på et japansk og norsk tankskib langt fra egne grænser?

Strategisk vigtigt. Forklaringen på strædets vigtighed er ligetil: Olie. Cirka en femtedel af verdens olie passerer igennem strædet mellem Iran og Oman, eftersom det er den eneste sejlvej, hvor der kan fragtes olie fra den persiske golf og ud i verdenshavene. Strædet er derfor af stor strategisk vigtighed, da det har gigantisk indflydelse på olieøkonomien (fx steg oliepriserne, efter de to tankskibe blev angrebet i torsdags). Skulle det blive lukket, ville det ramme verdensøkonomien ekstremt hårdt, og derfor er det heller ikke første gang, at strædet er centrum i en international krise. For Trump er det således også essentielt at holde strædet åbent for at kunne sikre den oliehandel, der er altafgørende for den amerikanske økonomi såvel som verdensøkonomien. Et åbent Hormuzstrædet er derfor i den grad også ‘America First’.

Irans bagtanker. Forholdet mellem USA og Iran har været yderst dårligt, efter Donald Trump i 2015 opsagde atomaftalen med Iran. Som følge deraf har den iranske stat været under stort økonomisk pres, fordi USA har genindført en række hårde økonomiske sanktioner mod landet. Fx er Irans olieeksport blevet formindsket med en tredjedel, siden sanktionerne blev genindført. Angrebene i Hormuzstrædet kan være et tegn på, at Iran nu slår igen. Landets strategiske placering i forhold til strædet er nemlig det bedste våben, de kan ramme den amerikanske økonomi med. Iran har da også tidligere truet med at stoppe skibstrafikken, men har ikke tidligere gjort alvor af truslerne. Årsagen er, at mens det er et træk, der gør ondt på Irans modstandere, så er det også et træk, der kommer med en stor risiko. USA (og andre lande der er afhængige af strædets olie) kan se sig nødsaget til at erklære Iran krig, hvis der ikke er fri passage. Hvis Iran står bag angrebene, er det sandsynligvis også derfor, de ikke er meget for at indrømme det. Men der er også andre mere konspiratoriske teorier. Iran selv har således påpeget, at det kan være et såkaldt ”false flag”-angreb udført enten af USA selv eller USA’s allierede Saudi Arabien (der er Irans fjende). Rationalet er, at et af landene vil bruge angrebet som undskyldning for at gå i krig med Iran. /Andreas T. Kønig