Husker du sagen om Boaty McBoatface? Da det britiske Natur- og Miljøforskningsråd (NERC) i 2016 skulle navngive et nyt polarforskningsskib, fik alle briter mulighed for at deltage i en afstemning om navnet. Det skulle skabe opmærksomhed om rådets arbejde. En radiovært foreslog det lidt latterlige, børneagtige navn Boaty McBoatface, som straks vakte genklang. Hr. og fru Storbritannien elskede det, og navnet vandt afstemningen med hestelængder. Miljøforskningsrådet ignorerede imidlertid resultatet og valgte i stedet navnet RRS Sir David Attenborough.
Ikke mindst takket være den folkelige opstandelse, som fulgte i kølvandet på den beslutning, fik navnet lov til at leve videre; en lille gul ubemandet undervandsbåd om bord på RRS David Attenborogh blev døbt Boaty McBoatface.
Og nu er der altså nyt fra Boaty McBoatface. I oktober 2017 var den på sin første mission ved Orkneyøerne – en tur på 177 kilometer på ned til 4.000 meters dybde. De data, Boaty indsamlede, blev mandag offentliggjort i det videnskabelige magasin PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences) og viser, at de arktiske vinde, som er blevet kraftigere på grund af drivhusgasser og udtynding af ozonlaget, bidrager til en stigende turbulens langt nede i havet.
Spørg ikke til detaljerne, men turbulensen får tilsyneladende varme og kolde strømme til at blande sig, hvilket i sidste ende bidrager til, at havene stiger. Det er store sager, ikke uvigtig viden. ”Dataene fra Boaty McBoatface gav os en fuldstændig ny måde at se det dybe hav på,” udtaler dr. Eleanor Frajka-Williams fra National Oceanography Centre i Southampton.
Alene tanken om, at en lille gul undervandsbåd dykker rundt helt alene i mørket på bunden af havet, hvor intet menneske har adkomst, er jo vidunderlig. At undervandsbåden så også hedder Boaty McBoatface og arbejder i videnskabens tjeneste, gør det hele endnu smukkere. Det er den passionerede, møjsommelige og somme tider ensomme knoklen, som vi forbinder med den redelige forsker, som arbejder i fremskridtets og menneskehedens tjeneste.
Man nærer fuld tillid til Boaty McBoatface, ikke sandt?
Disruption, der vil noget
Helt samme følelse får man ikke, når man ser et billede af Facebook-stifteren Mark Zuckerberg, som i hvert fald i sit selvbillede også arbejder for en udvikling til fællesskabets bedste. Efter de seneste års skandaler med det sociale netværks ekstremt letsindige, tankeløse og grådige omgang med brugernes private oplysninger, er Zuckerberg ikke ligefrem en person, som man lader holde sit checkhæfte, mens man er på toilettet.
Men nu har Facebook præsenteret sine planer for en ny kryptovaluta, Libra, som vil gøre det muligt – via Facebook Messenger eller WhatsApp – at købe ting eller sende penge, uden at bankvæsenet skal indblandes. Libra, der vil fungere via et open source blockchain-system ligesom for eksempel kryptovalutaen Bitcoin, vil efter planen blive lanceret i første halvdel af 2020.
Det er disruption, der vil noget, for det betyder, at de 1,7 mia. voksne jordboer, som ikke har adgang til en bank, med et trylleslag vil kunne fikse pengesager alligevel (forudsat at de har adgang til internettet).
Det er noget af en magtkoncentration, Facebook er ved at skabe. Pludselig ved de ikke blot alt om, hvad deres brugere klikker på, men også hvad de køber, og det er et drømmescenario, hvis man som Facebook lever af at sælge annoncer. Med Facebooks dubiøse historik er det svært at forestille sig, at de vil kunne holde fingrene fra den store dejlige bunke af folks private købe- og pengeoverførselsdata.
Af samme grund er Facebook gået sammen med en lang række selskaber – PayPal, Vodafone, Visa, eBay, Spotify, Uber og Women’s World Banking, for blot at nævne nogle stykker. Det lyder jo meget godt, for så kan de holde hinanden i skak. Men som techmediet The Verge er inde på i en kommentar, så er Libra i bund og grund stadig Facebooks bud på, hvad en global finansiel blockchain-teknologi vil kunne.
Som Bitcoins hemmelige skaber (eller skabere), der gemmer sig bag pseudonymet Satoshi Nakamoto, skrev, da Bitcoin kom frem, så er tillid den allervigtigste ingrediens i en kryptovaluta, som går uden om bankvæsenet. Og lige nu har man altså på en måde mere tillid til Satoshi Nakamoto eller Boaty McBoatface end Mark Zuckerberg. /Oliver Stilling