Kushners fredsplan for Mellemøsten er dødfødt

Hvis ikke Jared kan … Donald Trump havde engang høje tanker om sin svigersøn. For to et halvt år siden, kort tid efter at han var blevet valgt som USA’s præsident, bekendtgjorde Trump, at Jared Kushner ville være den rette mand til at løse Israel-Palæstina-konflikten og skabe fred i Mellemøsten. ”Hele mit liv har jeg fået at vide, at det er den vanskeligste aftale at få i hus, men jeg har på fornemmelsen, at Jared kommer til at gøre et godt stykke arbejde,” sagde Trump og henvendte sig også til Kushner: ”Hvis du ikke kan gøre det, så er der ingen, der kan.” I weekenden løftede Jared Kushner så sløret for noget af den fredsplan, han har arbejdet på siden da, og ved en konference i Bahrain i dag og i morgen vil han officielt fremlægge en delplan for fred i Mellemøsten. Planen har dog allerede fået hård medfart, og hvis Trump har ret i, at det er Kushner eller ingen, der kan skabe fred i Mellemøsten, så bliver det nok ingen.

Penge løser alt. Den er den økonomiske del af fredsplanen, som Kushner har givet offentligheden indblik i. Den har fået navnet ”Fred til velstand”, og den lægger op til at skyde 50 mia. dollars ind i Mellemøsten, så især den palæstinensiske økonomi kan blive løftet. Mere end halvdelen af de 50 mia. vil være investeringer i de palæstinensiske områder, mens resten vil blive spredt mellem Egypten, Libanon og Jordan. Håbet er blandt andet, at det kan skabe op mod en million jobs for palæstinenserne, halvere palæstinensisk fattigdom og fordoble palæstinensernes bruttonationalprodukt. En god portion af pengene skal bruges til infrastrukturprojekter, og planen lægger blandt andet op til en transportkorridor gennem Israel, så palæstinenserne kan rejse mellem Vestbredden og Gaza.

En ejendomsmægler-pamflet. Ikke alle er dog lige begejstrede. Den palæstinensiske finansminister siger fx, at ”vi har ikke brug for et møde i Bahrain til at bygge vores land, vi har brug for fred, og planens idé om økonomisk genoplivning efterfulgt af fred er urealistisk og en illusion”. Det officielle Palæstina vil derfor heller ikke være repræsenteret ved mødet i Bahrain. Kritikken kommer også fra andre arabiske lande, hvor planen kaldes ”kolossalt tidsspilde”, ”dødfødt” og en ”dødssejler”. Planens store problem er, at hovedkernen i Israel-Palæstina-konlikten er politisk – ikke økonomisk. Kushner berører slet ikke den territoriale konflikt, opdelingen af Jerusalem og lignende problematikker. Som den egyptiske analytiker Gamal Fahmy sagde til Reuters, så er planen ”udtænkt af en ejendomsmægler, ikke en politiker”, hvilket er en slet skjult henvisning til, at Kushner tidligere arbejdede i byggebranchen. Det Hvide Hus fortæller, at den politiske del af fredsplanen kommer senere, og der har tidligere været rygter om, at Kushner pønser på at gentegne grænserne i Mellemøsten. Flere undrer sig dog over rækkefølgen, da en politisk løsning synes at være forudsætning for økonomisk vækst (fx taler planen om at kickstarte turistindustrien i Palæstina, hvilket virker urealistisk uden varig fred). Når den politiske del ikke er kommet ud endnu, skyldes det nok, at der ikke rigtig er nogen i Det Hvide Hus, der tror på Kushners plan. Fx har udenrigsminister Mike Pompeo på et lukket møde kaldt planen for ”ueksekverbar”,  ligesom han forudså, at planen sandsynligvis ville møde så meget modstand, at den ikke kunne bruges til så meget. Selv Trump har haft sin tvivl. Da han skulle kommentere Pompeos udmelding, sagde han blot, at ”måske har [Pompeo] ret”. /Andreas T. Kønig