Vi har før på denne plads skrevet om, hvordan Danske Bank gang på gang har forsøgt at mestre røgslørets kunst. Igennem de seneste år har de forsøgt at perfektionere ”taking out the trash”-teknikken, hvor man skjuler sine egne lidet flatterende pressehistorier i den forvirring, der opstår, når nyhedsmøllen har travlt med en anden stor begivenhed. Lad os komme med et eksempel: Få timer efter Lars Løkke Rasmussen udskrev valg d. 7. maj, kunne Dagbladet Børsen afsløre, at tidligere topchef i Danske Bank, Thomas Borgen, var blevet sigtet personligt i sagen om hvidvask i bankens estiske filial, ligesom han havde fået ransaget sit hjem. Børsen havde oplysningerne fra Borgens egen advokat, så man kunne få den snigende mistanke, at tidspunktet var koordineret.
Hvis det rent faktisk er røgslørmetoden, som banken benytter sig af, så tog de den til et helt nyt niveau i går. Det lykkedes nemlig at smadre nyhedsmøllen med en skandalehistorie om Danske Bank, der var så grel, at alle fuldstændig glemte, at der kun få timer forinden havde været en anden skandalehistorie om Danske Bank.
Først kom det frem, at bestyrelsen i banken havde fyret topchef Jesper Nielsen, der blev konstitueret som midlertidig administrerende direktør i banken, efter Thomas Borgen måtte forlade posten i skam. Nielsen blev fyret, fordi banken med åbne øjne har snydt 87.000 kunder, som de fik til at investere i Flexinvest Fri med alt for høje aftalegebyrer og i nogle tilfælde også forventet negativt nettoafkast. Finanstilsynets direktør Jesper Berg kaldte sagen for ”meget alvorlig,” og direktør i Dansk Aktionærforening, Mikael Bak, opfordrede investorer til at se investeringer, som banker har anbefalet, efter i sømmene, mens han kaldte det konkrete tilfælde for ”et skræmmeeksempel.”
Men det var altså kun starten på Danske Banks dårlige sag. For senere kunne DR så afsløre, at Danske Bank i 2004 hyrede et eksternt firma til at lave en meget omfattende undersøgelse efter en intern whistleblower-beskyldning om hvidvask i bankens estiske filial. Undersøgelsen skulle identificere ulovlige handlinger, tvivlsomme kunderelationer, ureglementeret adfærd samt medarbejdere, der kunne have været involveret i aktiviteterne. Alt var klart, men aftenen inden undersøgelsen blev sat i gang, blev det hele skrinlagt på ordre fra to ukendte medlemmer af Danske Banks direktion.
Ifølge en ekspert som DR har snakket med, ville en intern undersøgelse sandsynligvis have gjort, at man havde opdaget problemerne langt tidligere, så man dermed kunne stoppe ulovlighederne. En anden ekspert kalder afsløringen for ”belastende” for Danske Bank, og en tredje gætter på, at årsagen til, at det hele blev stoppet er, at ”at højtstående medlemmer i banken kom frem til, at de ikke ønskede at være en del af eller impliceret i, hvad der var sket.”
Vi må ærligt indrømme, at vi faktisk er kommet en smule i tvivl om, hvorvidt det er røgslørmetoden, som Danske Bank gør brug af. Måske er det alligevel for meget anerkendelse at give dem. Måske er der bare så mange historier om råddenskab i Danske Bank, at man kan se lige præcis det mønster i publiceringerne af møghistorierne, som man ønsker. Man kan jo også kun se billeder i kaffegrumset, hvis der er tilstrækkeligt af det.
Nej, snarere end at konspirere om Danske Banks pressemetoder vil vi hellere dvæle ved den tilsyneladende ulidelige inkompetence, der gennemsyrer banken. Vi har for nylig binget tv-serien Chernobyl på HBO, der handler om den kendte sovjetiske atomkraftværkskatastrofe, og vi kan ikke lade være med at se en vis poetisk sammenhæng med Danske Bank-skandalen. Ved Tjernobylulykken skortede det heller ikke med ansvarlige højtstående typer, der havde travlt med at skjule katastrofen fremfor rent faktisk at afhjælpe den. For dem handlede det bare om at hytte deres eget skind og redde Sovjetunionens omdømme. Vi synes at genkende den slags dumkommunistiske inkompetence i Danske Bank. Denne gang er det hele bare pakket ind i flottere jakkesæt og flere penge. /Andreas T. Kønig