A family displaced by flooding wades through floodwaters is pictured as they return to their village of Bello Patan, in Pakistan's Sindh province in this September 21, 2010 file photo. A new plan to curb global warming risks becoming a battleground between rich and poor nations and could struggle to get off the ground as negotiators battle over the fate of the ailing Kyoto climate pact. To match Analysis CLIMATE-DEAL/ REUTERS/Akhtar Soomro/Files (PAKISTAN - Tags: ENVIRONMENT POLITICS)
Fransk varmepanik. Det er varmt udenfor. Rigtig varmt. En hedebølge er ved at skylle ind over det vestlige Europa, og i lande som Frankrig, Italien og Spanien kan termometeret i den kommende uge nemt nå over de 40 grader. I de nævnte lande er myndighederne allerede i gang med at advare borgerne, og de opfordrer børn og ældre til at blive indendørs for at undgå dehydrering og hedeslag. I Frankrig er man ekstra bekymrede, fordi lignende temperaturer i 2003 førte til i omegnen af 15.000 varmerelaterede dødsfald. I hovedstaden Paris døde så mange, at lighusene blev overfyldte. Som det ser ud lige nu, kan Paris’ varmerekord fra 2003 på 40.4 grader muligvis blive slået i løbet af den næste uge, og derfor er der blevet åbnet for ”kølerum” i officielle bygninger, ligesom der bliver åbnet for nødtelefonlinjer og bedre muligheder for at bade. Den europæiske varme, som meteorologer har kaldt ”helvedes komme,” skyldes en varm luft, der i øjeblikket bliver blæst ind over Europa fra Sahara i det nordlige Afrika. Man skal passe særdeles meget på med at lave koblinger mellem klimaforandringer og enkeltstående vejrbegivenheder, men ikke desto mindre er varmen et god forsmag på den slags ekstreme vejrforhold, som klimaforandringerne kan skabe.
Klimaapartheid. I går udkom en ny FN-rapport, der peger på, at klimaforandringerne ikke bare bliver en seriøs udfordring mod vores ve og vel men også mod vores demokratiske institutioner og grundlæggende menneskerettigheder. Rapporten er udarbejdet af FN’s særlige rapportør, Philip Alston, og i rapporten lufter han en bekymring om, at verden kan være på vej mod et klimaapartheid. Det betyder kort sagt, at verden vil blive opdelt mellem de rige, der kan beskytte sig selv mod klimaforandringerne og de fattigste, der bliver efterladt og må leve med de voldsomme konsekvenser, som følger med klimaforandringerne. Som eksempel peger rapporten på orkanen Sandy, der ramte New York i 2012. Her var der tusinder af lavindkomstfamilier, der måtte leve i dagevis uden adgang til elektricitet eller lægehjælp, mens hovedkvarteret for investeringsbanken Goldman Sachs fik strøm med generatorer og blev sikret med tusinder af sandsække.
Flere fattige. Rapporten estimerer samtidig, at op mod 120 mio. mennesker kan ende i fattigdom på grund af klimaforandringerne. Tidligere har en undersøgelse fra Stanford University vist, at klimaet går hårdt ud over allerede fattige landes vækstrater. Hvis det ikke havde været for klimaforandringerne, ville der derfor have været mindre ulighed mellem fattige og rige lande. Fattige områder bliver dels hårdest ramt, fordi en stor del af deres økonomi er bygget op omkring landbrug. Herefter bevæger de sig ind i en ond cirkel, hvor de ikke har råd til at flygte på grund af deres fattigdom og samtidig bliver endnu fattigere, fordi de ekstreme vejrforhold rammer dem på ressourcerne. Som rapporten i øvrigt ganske ironisk påpeger, så er det ofte de fattigste dele af verden, der står for den mindste udledning af CO2. /Andreas T. Kønig