TOPSHOT - US President Donald Trump shakes hands with Saudi Arabia's Crown Prince Mohammed bin Salman as leaders pose for a family photo at the G20 Summit in Osaka on June 28, 2019. (Photo by Brendan Smialowski / AFP)
Der er mange måder at udmanøvrere sine ideologiske modstandere på. En kontinuerligt brugt metode igennem verdenshistorien har været at afskære fjenden fra ressourcer. Et eksempel herpå er blokaden af Berlin mellem 24. juni 1948 og 11. maj 1949, hvor Sovjetunionen afskar den vestligt kontrollerede del af Berlin for forsyninger i håb om at tvinge Vesten til lade hele Berlin blive en del af den østlige besættelseszone.
Planen fejlede, eftersom Vesten løste problemet ved at forsyne deres del af Berlin med en luftbro. Men som grundlæggende strategi er det ikke dumt. For nylig blev ”Sværd og Skjold”-festivalen afholdt i den tyske by Ostritz, og selvom det umiddelbart lyder som en fed rollespilskomsammen, så var det desværre en nynazistisk smadrefest. Eller det skulle det have været, men de lokale beboere lykkedes på smukkeste vis med at afskære de nazistiske festivaldeltagere fra deres mest dyrebare ressource: alkohol. Beboerne opkøbte simpelthen hele byens ølforsyning, og eftersom politiet ligeledes gjorde alkohol ulovligt på festivalpladsen, blev det en fuser af en festival. Det minder os i øvrigt om det lignende ideologiske ressourceopgør, da ”Citronmånernes befrielsesfront” i forbindelse med lukningen af Ungdomshuset opkøbte Københavns citronmåner for at genere politiet. ”I tager vores hus, vi tager jeres fucking kager,” var parolen.
For meget caramba til G20
Ved det igangværende G20-topmøde i den japanske by Osaka er der også ganske kradsbørstige ideologiske kampe i gang. Det er sket ikke så få gange før, at topmødet er druknet i, omend vigtige, så mere teknokratiske diskussioner. Men verden har ændret sig til det mere usikre og farverige, så i år er der fuld caramba for pengene. Årets G20-møde er de liberale demokratier vs. de autokratiske magtmænd, og på den måde lugter det næsten af, at vi er på vej tilbage mod luftbrotiderne.
Ved åbningen af mødet bekendtgjorde vært og japansk premierminister Shinzo Abe, at ”en fri og åben økonomi er grundlaget for fred og velstand.” Det lader dog ikke til, at den russiske præsident køber den slags liberale pladder. I et interview til Financial Times har han for nylig kaldt liberalisme for ”forældet” og i konflikt med den ”overvældende majoritet” af mennesker i mange lande. Alligevel havde Putin ros (eller måske en spydighed) med til the artist formerly known as ”lederen af den fri verden,” USA’s præsident. Den russiske præsident mener, at Trumps stop for migranter ved den mexicanske grænse er forbilledligt, og han sagde, at liberalisme ”forudsætter, at intet skal gøres. At indvandrere kan dræbe, plyndre og voldtage straffefrit, fordi deres rettigheder som indvandrere skal beskyttes.” På den måde fik han han både rost Trump og kaldt ham iliberal – smart. Den gamle Kremlræv kan altså endnu.
Generelt syntes Putin og Trump at komme godt ud af det med hinanden. Ved et møde mellem dem sagde Trump med et grin, at Putin skulle være så venlig at lade være med at sabotere de amerikanske valg.
Lederen af EU’s ministerråd var dog ikke begejstret over, at Putin gik og førte sig frem med den slags antiliberal snak. ”Vi er her som europæere for fast og utvetydigt at forsvare og udbrede det liberale demokrati,” fortalte Tusk til journalisterne. ”Hvad jeg finder forældet er autoritarisme, personkulter og oligarkstyre. Også selvom de nogle gange ser effektive ud.”
Så ja, de ideologiske kampe er tilbage. Men forsøger de så at bekæmpe hinanden ved at afskære modpartens ressourcer? Ja da! I hvert fald er handelskrig og økonomiske sanktioner højt på listen over samtaleemner ved dette års møde. Trump og den kinesiske præsident Xi Jinping skal fx prøve at finde en løsning på den toldkamp, de har udkæmpet den seneste tid. Den gør nemlig ikke kun ondt på dem selv, men på den globale økonomi som sådan. Ligeledes er Iran højt på dagsordenen, og den konflikt er et prima eksempel på, hvordan man prøver at fratage sine ideologiske fjender ressourcer: USA har lavet økonomiske sanktioner mod Iran, og som modsvar truer Iran med at afskære en sejlrute, der er essentiel for transport af olie – den måske mest værdifulde ressource af alle.
Ak ja, så var det alligevel sjovere med citronmåner og naziøl. /Andreas T. Kønig