Mettes tre musketerer: De nye værdikrigere

Tre kampzoner kommer til at præge det politiske liv for den nye S-regering, og på alle tre politikområder har statsminister Mette Frederiksen valgt at udnævne yngre ministre, de tre musketerer, som alle er karakteriseret ved både at have skrevet bøger om deres nye ressort og have personlig gennemslagskraft i medierne: Selv om de tre ministre ikke rangerer højt i den officielle statsrådsrækkefølge, vil de tre Frederiksen-loyale værdikrigere komme til at dominere dagsordenen.

Den største politiske udfordring, som S-regeringen står over for, er og bliver at realisere valgløftet om en rettighed til tidligere pension for nedslidte. Parlamentarisk vil det blive umådeligt vanskeligt at få enten Dansk Folkeparti eller Radikale Venstre til at støtte forslaget, og så meget desto mere opsigtsvækkende er det, at kun 36-årige Peter Hummelgaard Thomsen er blevet udnævnt til ny beskæftigelsesminister. Det er ham, der skal levere varen.

Den jura-uddannede ‘amar-ikaner’ skrev sidste år debatbogen Den Syge Kapitalisme, og her fremgår det klart og fyndigt, at Hummelgaard har sit politiske S-kompas i orden. Han er old school socialdemokrat, og Mette Frederiksen kan vide sig sikker på, at han vil gøre alt for at give nedslidte og kortuddannede lønmodtagere et bedre otium: ”Jeg regner ikke med, at noget som helst bliver foræret, men intet er umuligt,” sagde Hummelgaard, da han i går afløste Troels Lund Poulsen (V).

Det næste minefelt for den nye S-regering bliver udlændingepolitikken. De borgerlige partier er allerede gået til heftigt modangreb og beskylder Mette Frederiksen for løftebrud og for at åbne Danmarks grænser for flygtninge. Både Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard og Venstres Inger Støjberg er allerede på krigsstien, og Socialdemokratiet vil ofte komme i krydsild, da Enhedslisten  og Radikale Venstre står klar med stik modsatte beskyldninger. Men løsningen er fundet: Han hedder Mattias Tesfaye.

Den 38-årige murer har i de senere år bevist, at han på én og samme tid kan modstå presset fra højre- og venstrefløjen. I bogen Velkommen Mustafa – 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik har Mattias Tesfaye udfoldet en besindig og meget partiloyal fortælling om sossernes zigzag-kurs i udlændingepolitik gennem to generationer, men som nu endeligt har fundet ro med enighed bag Mette Frederiksens kompromisløse strammerkurs.

Mattias Tesfaye har tidligere skrevet bestselleren Kloge hænder og er noget så sjældent som en politiker, der både har respekt blandt håndværkere ude på byggepladserne og blandt akademikerne inde på kontorerne. Den nye socialdemokratiske udlændinge- og integrationsminister, der selv er søn af en etiopisk flygtning, kommer nu på en mindst lige så stor opgave som Peter Hummelgaard, men de er begge kvikke, frække og 100% loyale.

Den tredje ministerpost, som måske ikke umiddelbart lyder som en uriaspost, men som ikke desto mindre hurtigt kan blive en slagmark, er posten som børne- og undervisningsminister. Her er 42-årige Pernille Rosenkrantz-Theil udset til at tumle med både oppositionspartier, der kræver dyre minimumsnormeringer og en lærerstand, som stadig er rasende på Socialdemokratiet efter lockouten i 2013. Og presset er ikke mindre af, at Mette Frederiksen har lovet at ville være børnenes statsminister.

Pernille Rosenkrantz-Theil har også brugt oppositionstiden til at tænke og skrive. Senest har hun skrevet debatbogen Hvilket velfærdssamfund?, hvor hun sætter skarpt og usentimentalt fokus på de systematiske svigt, som alt for mange sårbare børn bliver udsat for – absurd nok ofte som en konsekvens af velfærdsstatens mislykkede bureaukrati. Rosenkrantz-Theil er således mere end klar til at tale med både kritikere og kværulanter, for hun er bestemt ikke selv tilfreds med tingenes tilstand.

Hver især har de tre ideologiske spydspidser – Peter Hummelgaard Thomsen, Mattias Tesfaye, Pernille Rosenkrantz-Theil – en ildkraft, der langt overgår mere etablerede typer som Nicolai Wammen, Jeppe Kofod, Nick Hækkerup og Morten Bødskov. Det er derfor langt fra tilfældigt, at Mette Frederiksen har skubbet de yngre kræfter ind på de politisk set hårdeste områder. Hvor Wammen, Kofod, Hækkerup og Bødskov primært skal forvalte indefra, skal Hummelgaard, Tesfaye og Rosenkrantz-Theil i åben kamp mod fjenderne.

Mette Frederiksens succes vil afhænge af de tre ministre. Andre vil selvfølgelig også komme til at spille vigtige roller. Men hvis ikke Peter Hummelgaard Thomsen, Mattias Tesfaye og Pernille Rosenkrantz-Theil formår at slå igennem, bliver det svært for S-regeringen. Men også omvendt: Hvis Mettes tre musketerer brager igennem, vil de kunne bane vejen for mange år med socialdemokratisk styre i Danmark. /Lars Trier Mogensen