Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har fået den bedst tænkelige start på posten: Fredag aften meddelte konsortiet bag den kontroversielle gasledning i Østersøen, Nord Stream 2, at de nu trækker ansøgningen tilbage om den politisk sprængfarlige rørføring, der ellers skulle være gået gennem dansk territorialfarvand tæt på Bornholm.
45-årige Jeppe Kofod, der selv er vokset op på klippeøen i Østersøen, undgår dermed at skulle at forholde sig konkret til magtspillet mellem på den ene side Tyskland, der ønsker rørføringen på 1.224 kilometer gennem dansk søterritorium syd om Bornholm, og på den anden side USA, der har truet med at boykotte firmaer, der er involveret i det russiske gaseventyr.
Som småstat har Danmark i årevis forsøgt at balancere mellem stormagterne og har teknisk forsøgt at trække beslutningsprocessen i langdrag. Og denne taktik ser nu til at være lykkedes: ”Vi har set os nødsaget til at tage dette skridt, fordi den tidligere danske regering i de to år, der er gået siden indgivelse af vores ansøgning, ikke har givet en indikation af, at de er kommet til en afgørelse,” udtaler direktør Matthias Warnig fra Nord Stream 2.
Den nyudnævnte udenrigsminister har som medlem af Europa-Parlamentet været stærkt kritisk over for rørføringen, som rent geopolitisk er et kontroversielt forsøg fra russisk side på at omgå Ukraine for derigennem at kunne pumpe gas fra Sibirien direkte til Tyskland.
For to år siden sagde Jeppe Kofod, der altså dengang ikke kunne vide, at han skulle blive udenrigsminister: ”Min klare forhåbning er, at projektet stoppes. Den gasledning skal simpelthen ikke bygges. Derfor er det bedste resultat for Danmark og hele EU, at forhandlingerne ikke fører nogen vegne hen og ender med en klar afvisning af det her projekt.”
Nu er forhåbningen sket fyldest, og endda uden at Danmark officielt har været nødt til at afvise projektet. Ganske vist har Nord Stream 2 stadig to andre ansøgninger om alternative rørføringer til behandling hos de danske myndigheder, men hvor de går uden om dansk territorialfarvand og kun passerer igennem den danske kontinentalsokkel, har den geopolitiske bombe i Østersøen nu afmonteret sig selv.
Timingen af tilbagetrækningen af Nord Stream 2’s ansøgning er dobbelt heldig for Jeppe Kofod, for at dømme ud fra hans første officielle udmelding som udenrigsminister ville han i dag have haft svært ved at bekende kulør på samme måde som tidligere. På snirklet diplomatsprog udtaler han nu:
”Jeg formoder, at klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen, red.) derfor formelt vil informere mig om, at der ikke efter lov om kontinentalsoklen længere er brug for Udenrigsministeriets vurdering af, om en rute gennem dansk søterritorium er forenelig med Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser,” skriver Jeppe Kofod i et skrækkeligt kancellisprog og fortsætter lettet:
”Som bekendt har selskabet indgivet to yderligere ansøgninger om ruter nord og syd om Bornholm uden for dansk territorialfarvand. Energistyrelsens sagsbehandling er fortsat i gang. Det er en rent administrativ proces, som hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Denne proces omfatter ikke en vurdering af udenrigspolitiske hensyn.”
Ja, så hurtigt kan det gå fra et frisprog om, at ”den gasledning skal simpelthen ikke bygges” til forsigtige formuleringer om, at der ikke ”længere er brug for Udenrigsministeriets vurdering”. Så er der noget mere schwung i Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, som jubler frit: ”Det her et meget stærkt signal til Putin og Rusland om, at gas ikke skal bruges som våben, og russerne skal ikke bruge den som deres sikkerhedspolitiske våben i en eller anden form for konflikt med Europa.”
For et lille land, der geopolitisk ligger klemt mellem større magter, er det yderst bekvemt at kunne sende et ”stærkt signal til Putin” uden egentlig at foretage sig noget som helst. Jeppe Kofod har indkasseret S-regeringens første politisk sejr uden at tirre hverken Tyskland eller USA, og her i vores lille puslingeland kan vi dermed fortsat hygge os i smug, mens hele verden brænder om vor vugge. /Lars Trier Mogensen