Hvem fanden er Ursula von der Leyen?

Det var ikke alle, der var lige begejstrede, da den amerikanske musikpris Grammy Awards blev uddelt tilbage i 2011. Det skortede ellers ikke på fanfavoritter i feltet af nominerede til ”årets album,” der var aftenens store pris. Der var masser, der heppede på Detroit-rapperen Eminem og monster-kendissen Lady Gaga. Men ingen af dem endte med at holde awarden. Det gjorde i stedet indie-bandet Arcade Fire, og det fik de sociale medier til at skylle over med udsagn, der alle var en afart af det her: ”Hvem FANDEN er Arcade Fire?”

Nu er det ikke, fordi Arcade Fire var (eller er) ukendte som sådan. De blev nomineret til deres første Grammy allerede tilbage 2005, de var et hot navn i musikindustrien og blandt indie-fans er de superstjerner. De havde deres kvalifikationer på plads til at vinde en stor musikpris. Men bagslaget mod dem på de sociale medier afslørede også, at det ikke var nok for den store folkelige gruppe, der er mest til populær populærmusik.

I Arcade Fire-kredsene tog man det stille og roligt. Faktisk var det, som om indie-fanbasen på elitær vis nød at blive differentieret fra pøblen og popnavnene. Som et adelsmærke på deres overlegne smag producerede de derfor ironiske t-shirts med påskriften ”who the fuck are Arcade Fire.”

Måske skulle Det Europæiske Råd tage at få produceret sig en t-shirt med påskriften ”hvem fanden er Ursula von der Leyen?!” så de også på ganske dumsmart vis kan understrege, at de altså har bedre politisk smag end almenmanden. For hvem fanden er Ursula von der Leyen, og hvorfor endte hun i går med at blive nomineret af EU’s stats- og regeringsledere til at blive den næste formand for EU-kommissionen?

Udskældt forsvarsminister

Ursula von der Leyen er tysk forsvarsminister fra Angela Merkels konservative parti CDU. Hun er 60 år, mor til syv, født i Bruxelles, datter af en topembedsmand i EU, uddannet i økonomi og medicin, og så taler hun, udover tysk, flydende fransk og engelsk. Hun har tordnet mod Brexit, talt for Europas Forenede Stater og været tilhænger af en europæisk hær. Hun er med andre ord super-europæer, og med sin store europæiske viden og europæiske bagage synes hun et oplagt valg til posten.

Men hvis man spørger i Tyskland, hvor de rent faktisk kender hende, er det ikke alle, der er enige i den analyse. Von der Leyen er nemlig også en stærkt udskældt politiker. Den tyske socialdemokrat og tidligere formand for Europa-Parlamenet, Martin Schulz, tweetede i går, at von der Leyen er den ”svageste minister”, Tyskland har.

Både blandt forsvarsministerens venner og fjender er der enighed om, at den tyske hær er i en ussel forfatning, og at von der Leyen som minister for området selvfølgelig bærer en stor del af ansvaret. Hun er også under hårde beskyldninger i en sag om et skib i den tyske flåde, hvis restaurering er blevet ti gange så dyr som planlagt. Oppositionen har flere gange krævet hende afsat.

Det måske mest absurde optrin ved hele den lange diskussion om topposterne i EU var, at Angela Merkel ikke selv stemte for at gøre Ursula von der Leyen til ny kommissionsformand. Det selvom von der Leyen er fra Merkels eget parti og minister i Merkels egen regering. Årsagen er, at Merkel blev presset af regeringspartneren i hjemlandet, de tyske socialdemokrater, der var rasende over udfaldet af topposter. Om ikke andet siger det noget om, hvor dårligt det går med den store koalition i Tyskland, når ét regeringsparti ikke kan onde en minister fra det andet regeringsparti at blive formand for kommissionen.

Et demokratisk Europa?

Om Ursula von der Leyen ender med at blive en god formand, det vil tiden vise. Nu skal hun i første omgang godkendes af Europa-Parlamentet, og det behøver ikke blive nogen nem sag. I parlamentet er der nemlig utilfredshed med, at det ikke blev nogen af spidskandidaterne fra de europæiske partier, der endte med posten. Fx måtte spidskandidat Vestager se sig hensat til næstformandsposten for kommissionen. Det var, som Mette Frederiksen sagde, ”nærmest historisk”. For vi har altså haft en næstformand før. Ovenikøbet under en af kommissionens stærkeste formænd, Jacques Delors.

Europa-Parlamentet synes at have en pointe i, at valget af von der Leyen stækker demokratiet. For det er nærmest umuligt at forestille sig, at en eneste af de mange millioner af europæiske vælgere, der stemte til Europa-Parlamentsvalget, gjorde det i håb om, at kommissionsformanden skulle blive den tyske forsvarsminister. Der har ganske enkelt ikke været meget demokratisk gennemsigtighed over forhandlingerne de sidste par dage, og det er synd efter er EU-valg, hvor det endelig føltes, som om borgerne havde taget unionen til sig.

Det kan godt være, at statslederne mener, at Ursula von der Leyen er den bedste. Måske er hun den bedste, selvom hun er ukendt udenfor de rette kredse – ligesom Arcade Fire. Men det her er demokrati, ikke en musikkonkurrence. Statslederne kan ikke få trykt en ironisk t-shirt, mens de går og føler sig hævet over pøblen med deres gode politiske smag. De bliver nødt til at tune radioen ind på det, folket også hører. /Andreas T. Kønig