People stand near water containers in Wajir in this recently taken handout photo released on July 21, 2011. A wide swathe of east Africa, including Kenya and Ethiopia, has been hit by years of severe drought and the United Nations says two regions of southern Somalia are suffering the worst famine for 20 years, with 3.7 million people facing starvation. REUTERS/Jakob Dall/Danish Red Cross/Handout (KENYA - Tags: ENVIRONMENT HEALTH) FOR EDITORIAL USE ONLY. NOT FOR SALE FOR MARKETING OR ADVERTISING CAMPAIGNS. THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY. IT IS DISTRIBUTED, EXACTLY AS RECEIVED BY REUTERS, AS A SERVICE TO CLIENTS. MANDATORY CREDIT
Forleden kom den første store statusrapport på FN’s såkaldte verdensmål, der er vedtaget i 2015 og skal være indfriet i 2030. I alt er der 17 mål på områder som klima, sundhed, ulighed og fattigdom. I denne uge gennemgår vi statusrapporten område for område og ser, om der er grund til optimisme. I dag tager vi målene for fattigdom og ulighed. Det gælder mål nummer 1, afskaf fattigdom, nummer 2, stop sult, nummer 5, ligestilling mellem kønnene, anstændige job og økonomisk vækst, nummer 10, mindre ulighed og det noget ambitiøse verdensmål nummer 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner.
Den gode nyhed: Det går stadig fremad med verdensmålenes første mål, der har været på plakaten siden de første verdensmål blev præsenteret i 2000. 8,6 pct. af klodens befolkning lever i ekstrem fattigdom, hvilket svarer til 736 millioner mennesker – 413 af dem lever syd for Sahara. Selv om det lyder voldsomt er det en halvering af fattigdommen siden 2005. Hastigheden på fattigdomsbekæmpelsen sker dog ikke med den samme fart som tidligere, og hvis ikke den stiger igen, vil seks pct. af verdens befolkning stadig leve i ekstrem fattigdom i 2030.
Den generelle ulighed har det også en anelse bedre, og rapporten viser, at knap 90 pct. af verdens befolkning har adgang til elektricitet mod godt 70 pct. i 2015. Det samme gælder ligestilling mellem kønnene, der viser, at 39 pct. af arbejdsstyrken i dag er kvinder, mens kun 27 pct. af lederstillingerne er besat af kvinder. Dog er der i dag lige mange piger og drenge, der går i skole og antallet af børn i grundskoler er også steget.
Den dårlige nyhed: Rapporten viser desværre også, at antallet af mennesker, der sulter i verden, er steget for tredje år i træk. Der var sidste år 821 millioner kronisk underernærede – svarende til hvert niende menneske, hvilket er en stigning fra 811 millioner året før. En af hovedårsagerne er klimaforandringer. Der er blevet flere klimarelaterede katastrofer, de er blevet mere intensive, og tørke og ekstremt vejr betyder hvert år fejlslagen høst i store dele af verden. Derudover er der blevet flere længerevarende konflikter med lande som Yemen og Sydsudan og i det nordøstlige Somalia.
En stor del af bekymringen med de 17 verdensmål er netop, at de med klimaforandringerne er blevet langt mere komplekse at nå i forhold til de oprindelige otte mål, der blev vedtaget i 2000 – og næsten indfriet i 2015. De nye mål er sine steder direkte i konflikt med hinanden, da det ud fra en traditionel industriel praksis kan være svært at sikre økonomisk vækst og mindre ulighed samtidig med en bekæmpelse af klimaforandringerne og de miljømæssige skader på dyrelivet og livet i havet og på landjorden. Forskerne mener, at landbruget er ansvarlig for 80 pct. af tabet af biodiversitet, og at landbruget skader økosystemer ved brugen af kunstgødning og pesticider. Dertil kommer, at vores fødevareproduktion bidrager væsentligt til drivhuseffekten og dermed til klimaforandringerne. På den måde kan målet om at afskaffe sult modarbejde målet om at mindske klimabelastningen. Og at mætte alle munde og samtidig nå FN’s klimamål lader sig kun gøre, hvis der samtidig sker en radikal grøn omstilling af landbruget.