A demonstrator holds his fist in the air during a march the day after the governor of Puerto Rico, Ricardo Rossello resigned from his charge in San Juan, on July 25, 2019. - Puerto Rico's embattled governor announced his resignation late July 24, following two weeks of massive protests triggered by the release of a text exchange in which he and others mocked gay people, women and hurricane victims. "I announce that I will be resigning from the governor's post effective Friday, August 2 at 5 pm, " Rossello said, in a video statement posted on the government's Facebook page. (Photo by Ricardo ARDUENGO / AFP)
Når ‘systemet’ ikke fungerer, når retfærdigheden ikke sker fyldest, når magten forblinder, og fornuften er sat ud af kraft, så må tingene hjælpes lidt på vej, og det er altid så utrolig opkvikkende, når vidundermidlet ender med at være folkelige protester (medmindre det er folket, der er tosset).
Onsdag meddelte Puerto Ricos 12. guvernør, Ricardo Rosselló, at han træder tilbage, fordi han ikke har indfriet befolkningens forventninger. Puertoricanerne er et hårdt prøvet folkefærd: Økonomien på den nordcaribiske ø har været slunken i årtier, og den 40-årige Rosselló, hvis far også var guvernør, kom til magten i 2016 med løfter om guld og grønne skove, men det er ikke blevet til så meget andet end en økonomisk kurs, der virkelig bider uden rigtig at føre nogen steder hen, og en upopulær privatisering af øens energiselskab.
Så kom kategori 5-orkanen Maria i september 2017 og gjorde ondt værre. Puerto Rico er et selvstyrende territorium med tilknytning til USA, men Trumps USA har ikke været til megen hjælp, og øens eget beredskab kom til kort: Mere end 3.000 personer mistede livet.
Guvernøren mødte dog først sit personlige Waterloo for et par uger siden, da nogen lækkede 889 siders gruppe-chat, som han havde haft med 11 politisk allierede på app’en Telegram. Alle i korrespondancen var mænd, og chatten var fuld af plat tale, nedladende formuleringer om hovedstaden San Juans borgmester Carmen Yulín Cruz og andre vulgariteter, som puertoricanerne ellers ikke nødvendigvis forbandt med deres lettere slikkede, opmærksomhedshungrende guvernør, som de et langt stykke hen ad vejen følte var steget til tops via farens politiske netværk.
Det blev for meget, mand. Den 17. juli demonstrerede op imod 500.000 borgere i det gamle San Juan. 500.000 individer ud af en befolkning på 3,4 millioner mennesker! Nogle dage senere strejkede mellem 750.000 og en million mennesker på motorvejen Expreso Las Américas, så trafikken hverken kunne komme frem eller tilbage.
På papiret fremstår Ricardo Rossellós retræte nogenlunde ædel, men det kunne næsten ikke være sket mere modstræbende, og forløbet har egentlig bare vist, at han havde gemt sig med en masse yes men i præsidentpaladset La Fortaleza og var kommet helt ud af berøring med befolkningen.
Hans eventuelle politiske instinkt var sat ud af kraft. Først afviste han at trække sig, men sagde, at han i hvert fald ville blive siddende på guvernørposten embedsperioden ud. Så sagde han, at han heller ikke ville genopstille. Da dét heller ikke havde nogen effekt, ville han gå så vidt som at trække sig som formand for sit eget parti; men puertoricanerne havde fået nok, de kunne ikke være mere ligeglade.
Demoens mange former
Da Rosselló endelig så skriften på væggen og trak sig med øjeblikkelig virkning, gjorde han det med en idiotisk formulering, som sådan set bestyrkede fornemmelsen af tonedøvhed: ”Jeg føler, at det i denne position ville være svært at fastholde den succes, jeg har opnået, hvis jeg fortsatte.”
Demonstrationerne mod Rosselló har været ikke-voldelig, melder nyhedsbureauerne, og under hashtaggene RickyRenuncia og #TelegramGate er der blevet sunget og danset, og folk har redet på hest og dyrket yoga og i det hele taget brugt de sociale medier flittigt. Nogle lavede en demo dykkende under havets overflade, andre gjorde det ovenpå i kajakker og på vandscootere. Selv om folk tilsyneladende har haft det sjovt, tyder meget på, at puertoricanerne ikke gider mere pis.
Guvernørposten bliver midlertidigt overtaget af justitsminister Wanda Vázquez Garced, men mange siger, at hun repræsenterer mere af det samme. Aftenen inden Rosselló begærede sin afsked, talte The New York Times’ korrespondent i Puerto Rico med demonstranterne i San Juan, og en 30-årig fyr ved navn Alejandro Santiago Calderón sagde, at han havde spekuleret over, om en opsigelse var nok. Nej, svarede han sig selv, ”det her skal forandres, og forandringen skal komme fra toppen og hele vejen ned.” Preach brother, som de unge siger. /Oliver Stilling