Fra januar til juni 2019 var Føljetons Oliver Stilling medvært på det mediekritiske underholdningsprogram ’Bladet fra munden’, som blev sendt på Radio24syv fire timer om ugen. Her skiftedes han og Nanna Winther til at fremlægge artikler i danske tidsskrifter og magasiner, hvis indhold de derefter diskuterede lystigt. I denne uges analyseserie ser Stilling tilbage på sine bedste oplevelser på bladfronten. Mandag: overblik. I dag: Beboerbladet. Fredag: Posthornet.
Fællesskabet på plakaten. Beboerbladet udkommer fire gange om året i et oplag på whopping 566.860 eksemplarer. Udgiveren er BL – Danmarks Almene Boliger, som er landsforening for cirka 530 almene boligorganisationer over hele landet, der lægger opgange og lejligheder til en million danskere. Og en mere fremtidsoptimistisk, fællesskabsorienteret, respektfuld udgivelse skal man lede længe efter. Beboerbladet er lifligt i udtrykket, er trykt på miljømærket papir (48 sider) og må være et af de mange danske blade, som har fået en layout- og indholdsmæssig opstramning op gennem 00’erne (heldigvis uden at have fået en kæk titel). Tonen er let og uprætentiøs, og de længste artikler er ikke længere end 4.500 anslag – det vil sige ikke alverden. Beboerbladet synes at excellere i at fortælle meget på lidt plads, uden at det bliver svært at læse.
26 års ensomhed. Et eksempel fra den seneste udgave (nummer 2, 2019) er en note på side 12, der bærer overskriften ‘Torben lærte sin nabo at kende efter 26 år’. Den handler om, ja, en beboer ved navn Torben Dybvald, som efter 26 år i Ulsøparken hos Bo-Vest i Brøndby Strand ikke havde vekslet andet en høflighedsfraser med en kvindelig nabo, som havde boet der i 40 år. Men efter at flere beboere er begyndt at arrangere små kaffeselskaber i bunden af opgangene ændrede tingene sig – dramatisk: ”Vi snakkede om, hvordan det er at have boet her så længe, og hvordan tingene har forandret sig gennem årene. Vi blev enige om, at der har været nogle beboermæssige forandringer, og at huslejen er steget, men at vi er glade for at bo her,” udtaler han i teksten. Beboerbladet er ikke et lalleglad blad, der forsøger at gemme udfordringerne i almene boligforeninger af vejen, og citatet af Torben Dybvald anslår en række almenmenneskelige temaer som ensomhed, fremmedgjorthed, pekuniær usikkerhed, forandring, venskab, mod og optimisme.
Haleløs. Hele side 13 er sat af til en ultrakort reportage om en krage ved navn Bodil, der ”bor i Lottes have”, som det hedder allerede i overskriften. Sidste år fandt Lotte Rasmussen, der er beboer hos boligselskabet DAB, en haleløs krageunge, som et kobbel større krager stod og hakkede på ”under et stort kastanjetræ”. Lotte tog fuglen med hjem og kaldte den Bodil. Først her fandt hun ud af, at Bodil ikke kunne flyve, så nu passer hun den, indtil halefjerene vokser ud i løbet af 2019. Bodil kommer også godt ud af det med Lottes hund, Angela, og hen imod slutningen får vi at vide, at Bodils ”krageforældre” af og til lægger vejen forbi og spiser med, og at Bodil har en ven, en husskade, som hun leger med ude i haven, ”som om de var på en legeplads”. Det ligner en banal feel good-historie, men ligesom noten om Torben Dybvald har den det hele og meget mere. Mellem linjerne på den overordnede fortælling om inklusion, humanisme og gaven ved forskellighed får vi oplyst, at beboeren ikke bare har taget fuglen ind, men også fulgt bogen: Hun har konsulteret Danmarks Naturfredningsforening; hun har ”med vilje ikke tæmmet Bodil”, fordi hun skal blive ved med at være en vild fugl, der kan klare sig selv i naturen; og endelig er Lotte villig til at lade Bodil blive boende, hvis vingerne ikke bærer, eller modet svigter, når dagen oprinder. Det eneste, der kan undre, er, at Lotte fodrer Bodil med kattemad, men det sker vel med naturfredningsforeningens billigelse. Man kunne slå ned mange andre steder og fremhæve andre elementer. Beboerbladet er et vigtigt blad, og det er opløftende at se, at BL – Danmarks Almene Boliger tager sit udgiveransvar så seriøst. /Oliver Stilling