foto. carina heckscher. spækhugger i sea world, californien.
I sommeren 1990 fik Randers et lidt usædvanligt besøg. En spækhugger var fulgt efter en svensk gødningsbåd gennem Randers Fjord, og nu svømmede den rundt i den kronjyske bys indre havnebassin til randrusianernes store begejstring. På opfindsom vis blev spækhuggeren hastigt døbt ‘Spække’, og så var en ny turistattraktion ellers født.
De første par weekender af Spækkes ophold i Randers Havn strømmede mere end 15.000 mennesker til hver dag for at få et glimt af spækhuggeren, og snart drejede alt i byen sig om den store delfinart. Der blev arrangeret hvalmarkeder ved havnen og solgt postkort, T-shirts og balloner påklistret tryk med Spække. Biblioteket måtte melde alle bøger om spækhuggere udlånt, og Randers Amtsavis nedsatte en særlig Spække-redaktion, der skulle dække seneste nyt om spækhuggeren fra dag til dag. Kort fortalt var Spækkes besøg muligvis det vigtigste, der nogensinde var sket for Randers.
I modsætning til den gennemsnitlige randrusianer var forskerne dog noget mere bekymrede over Spækkes uventede visit. En spækhugger kan ganske vist godt overleve i fersk- eller brakvand i kortere tid, men at kalde havnen i Randers for Spækkes naturlige habitat var alligevel lidt at stramme den. I et forsøg på at hjælpe Spække tilbage ud på åbent hav fik forskerne derfor hvalen til at følge efter bugserbåden Jens Ove, og det så da også umiddelbart ud til at virke. Ved Jens Oves hjælp fandt Spække i hvert fald helt ud til Udbyhøj små 30 kilometer fra Randers, og så skulle den sag ellers være klaret.
Ulykkeligvis blev Spække imidlertid ret glad for Jens Ove, og da det blev tid for båden til at sejle tilbage til Randers Havn, fulgte spækhuggeren simpelthen med. Et par lignende redningsforsøg blev efterfølgende forsøgt, men ligeledes uden held. Den 4. august udtalte havnemesteren Gunnar Drachmann resigneret til amtsavisen, at ”vi må konstatere, at vi har fået en havn med en hval”.
Malplacerede børn, malplaceret præsident
Set i det perspektiv må vi håbe, at Donald Trump viser sig som en lidt nemmere gæst at slippe af med. I går annoncerede den amerikanske præsident i hvert fald ud af det blå, at han muligvis vil besøge Danmark i forbindelse med en rejse til Europa til september. Amerikanske præsidentbesøg er ganske vist ikke en uhørt hændelse herhjemme, for Trumps tre forgængere Bill Clinton, George W. Bush og Barack Obama valgte også alle at slå et smut forbi Danmark i deres tid som præsident. Men hvis der skulle være én amerikansk præsident, der vil virke lige så malplaceret i den danske andedam som Spække i Randers Havn, så skulle det da lige være Donald Trump.
Med sin narcissistiske og brovtende adfærd er Donald Trump noget nær antitesen på den danske ditto (Trump er uden tvivl typen, der både ville snakke OG sætte sig ved siden af en i bussen, selvom der er adskillige ledige sæder), og mange vil nok have lyst til at tilkalde en Jens Ove, der hurtigt kan få bugseret præsidenten ud af landet. Indtil videre lyder den officielle melding fra Statsministeriet dog, at ”præsidenten af en meget tæt og nær allieret af Danmark er naturligvis altid velkommen”. Det må være en rar melding at få for Trump, for vi forstår egentlig godt, at præsidenten for tiden lægger rejseplaner.
Hjemme i USA viser en dugfrisk opgørelse fra menneskerettighedsorganisationen American Civil Liberties Union nemlig, at mere end 900 børn fra migrantfamilier er blevet fjernet fra deres forældre af de amerikanske immigrationsmyndigheder det seneste år. Og det på trods af at Donald Trump sidste år officielt gjorde en ende på familieseparationer ved den mexicanske grænse. I nogle tilfælde har forældre fået fjernet deres barn som følge af en gammel færdselsovertrædelse eller med den begrundelse, at de ikke har været hurtige nok til at skifte barnets ble. En femtedel af de tvangsfjernede børn har været under fem år gamle.
At de inhumane familieseparationer er fortsat, er en møgsag, der ville kunne få selv en oppustet dræberhval til at længes efter brakvandet i Randers Fjord. Spørgsmålet er, hvordan vi alle vil tage imod den. /David Dragsted