Grænseoverskridende. Teeter-Totter Wall var bare oppe i en halv times tid, og kun et fåtal nåede at opleve installationen fysisk, mens den var der. Men manifestationen var så stærk og budskabet så krystalklart, at billederne eller dronevideoen af begivenheden, som nogle dage senere blev delt på de sociale medier, var nok til at lagre sig i ens erindring – måske for altid. Grænsen mellem USA og Mexico er i alt 3.100 kilometer lang, og langs cirka en tredjedel af den løber et hegn af cement og stål. På et kort stykke af hegnet – der hvor El Paso i Texas står vis-a-vis Ciudad Juárez i Mexico – havde arkitekterne Ronald Rael og Virginia San Fratello placeret tre lyserøde vipper. Nu kunne børn i USA vippe med børn i Mexico. Vipperne var der; og så var de væk. Som en drøm.
Børneleg. Der bliver frembragt temmelig mange installationer i kunstverdenen, men der er langt mellem snapsene. De fleste ligner noget, man har set før. Og hvis man ikke føler noget, når man står og ser på installationen, kan man sikkert læse en tekst skrevet af en kurator på et skilt i nærheden, hvad det er, værket gør ved en: ”Spejlet her tvinger dig til at reflektere over dig selv og dine handlinger” osv. Det er heller ikke altid, at installationer, man forbinder med børneleg, virker så overbevisende. Det er på en eller anden måde for nemt, og kuratoren skal på overarbejde for at skrive noget filosofisk dybde ind i værket. Den kendte tysk-belgiske kunstner Carsten Höller har i en årrække haft noget så banalt som rutsjebanen som sit store slagnummer. Men det var en kæmpesucces, da han i 2006 installerede tre rutsjebaner i London-museet Tate Moderns store turbinehal – måske først og fremmest fordi folk havde det sjovt med at bruge dem. Da vores egen danske kunstnergruppe Superflex i 2017 skulle fylde samme rum ud på Tate Modern, installerede de blandt andet nogle tremandsgynger, som pegede tilbage på dem selv som trio. Igen var der tale om en publikumssucces. Helt genial blev ideen om tremandsgyngen først, da det viste sig, at Superflex havde fået placeret sådan en i den demilitariserede zone mellem Nordkorea og Sydkorea. For sydkoreanerne er Superflex’ tremandsgynge blevet et symbol på en mulig fred mellem de to nationer (med USA’s hjælp). Hvis man skal have en tremandsgynge i sving, kræver det koordination og samarbejde. Alle parter skal holde tungen lige i munden.
Et sår, der skal håndteres. Tilbage til de lyserøde vipper i El Paso/Ciudad Juárez. Ronald Rael og Virginia San Fratello er ikke som sådan kunstnere, men arkitekter. Rael er professor i arkitektur på Berkeley, og San Fratello er adjungeret professor på San José State University. De udklækkede ideen til Teeter-Totter Wall for ti år siden i forbindelse med en masse andre tanker, de har gjort sig om grænsemuren. Ronald Rael har tidligere sagt, at man må se den som et sår, som skal håndteres – ikke bare kosmetisk, men også følelsesmæssigt og fysisk. ”Arkitekter må finde sig en plads i den samtale.” I stedet for at tænke grænsen som et sted, der adskiller, kunne det være et sted, hvor man mødes – for eksempel for at dele bøger gennem sprækker i muren eller for at spille volleyball hen over den. Han foreslår også en skriftestol for folk, der krydser grænsen og føler, at de har begået en synd. Så er den sag ude af verden. Teeter-Totter Wall må være årets installation. /Oliver Stilling