Verdens oprindelse. Man skal ikke forpasse en chance for at publicere et billede af Gustave Courbets (1819-77) berømte maleri L’origine du Monde (på dansk: Verdens oprindelse) fra 1866 – så her er det igen. Dog i en version, hvor dukken Bert (på dansk: Bent) fra Jim Hensons børne-dukke-tv-serie Sesame Street ’tilfældigvis’ skygger for alt det frække med sin pjuskede, uudgrundelige dukkefrisure. Verdens oprindelse har været på alles (eller i hvert nogles) læber i denne uge, efter at det kom frem, at der er kommet en ende på et otte år gammelt søgsmål, som en fransk børnehavelærer ved navn Frédéric Durand-Baïssas havde anlagt mod Facebook. Sagen er endt med et forlig, hvor Facebook ifølge børnehavelærerens advokat Stéphane Cottineau skal donere et uspecificeret beløb til en fransk street art-forening, som hedder Le M.U.R. (Muren).
En omskiftelig tilværelse. Libertineren Gustave Courbet kunne godt lide at male billeder efter nøgenmodel, og på dette oliemaleri, som blot måler 46 x 55 centimeter, er han gået lidt tættere på og har beskåret sit motiv lidt mere, end hvad der blev anset for ‘normalt’ på den tid – også i hjemlandet Frankrig, hvor der ellers var højt til loftet. Verdens oprindelse kan have været et bestillingsarbejde. I hvert fald blev det købt af den stenrige tyrkisk-egyptiske diplomat Khalil Bey, som var en flamboyant skikkelse i Paris’ society-liv i 1860’erne, og indtil hans ludomani ruinerede ham, var han indehaver af en blændende kunstsamling helliget den kvindelige anatomi med fokus på de ædlere dele. Mens han stadig ejede det, hang det bag et grønt betræk i hans soveværelse. Da Verdens oprindelse i 1889 kom i forfatteren Edmond de Goncourts varetægt, lå det skjult bag et andet Courbet-maleri i en dobbeltbundet ramme. Efter at have været forbi den ungarske maler og kunstsamler baron Ferenc Hatvany kom det hjem til psykoanalytikeren Jacques Lacan, der havde det hængende bag et skydepanel i sit arbejdsværelse. Siden 1995 har det været på Musée d’Orsay i Paris, hvor det normalt hænger i samme rum som Manets mesterværk Frokost i det grønne (1862-63). Courbet, der ellers vidste et og andet om branding og selvpromovering, har hverken dateret eller signeret billedet, og han har heller ikke omtalt det i sine breve. Til gengæld har han skrevet dette i en korrespondance: ”Jeg er halvtreds år gammel og har altid levet i frihed; lad mig ende mit liv frit; når jeg er død, lad dette være sagt om mig: ‘Han tilhørte ingen skole, ingen kirke, ingen institution, intet akademi, han tilhørte mindst af alt et regime, bortset fra frihedens regime’.”
Kunst og porno. I 2011 lagde førnævnte børnehavelærer Frédéric Durand-Baïssas et billede af Verdens oprindelse ud på sin Facebook-profil. Nogen må have anmeldt billedet til Facebook, eller også har Facebooks algoritmer eller en levende moderator brugt ti tonedøve sekunder på at evaluere indholdet og konstatere, at det var uanstændigt. Derfor blev børnehavelærerens Facebook-profil suspenderet. Det ville han ikke finde sig i, så han sagsøgte Facebook. Facebook afvise søgsmålet med henvisning til, at selskabet har hovedkvarter i Californien og ikke i Frankrig, og at Facebook i øvrigt var en gratis ydelse. I 2015 konkluderede en parisisk appeldomstol, at Facebooks argumentation ikke holdt, for selv om Facebook rigtignok var gratis for brugeren, så tjente Facebook masser af penge på sin forretning, blandt andet gennem annoncering. Nu var der åbent for en retssag i Frankrig. ”Det er en sag om ytringsfrihed og censur på et socialt netværk,” udtalte børnehavelæreren til nyhedsbureauet AP og tilføjede, at det meget vel kunne være, at Facebook ikke var i stand til at skelne et kunstnerisk mesterværk fra porno, men det kunne franskmændene altså godt. Han vandt retssagen, herunder 20.000 euro for tort og svie, og Facebook har siden nuanceret sin indholdspolitik, så man gerne må se nøgenhed i kunst. I marts 2018 omgjorde en højere fransk retsinstans imidlertid afgørelsen. Durand-Baïssas appellerede, og nu er sagen altså landet med et forlig. Det er noget af en bedrift. Facebook har det stadig svært med dristig fotokunst og i det hele taget med kvindelige brystvorter. Men så langt, så godt. /Oliver Stilling
