Ballade i Venstre

”And if I knew then what I know now / I’d have found the way / To make things work out somehow”

Kenny Rogers og Gladys Knight

Hvad er det, man siger? ”Ingen omtale er bedre end ingen…” næ, vist ikke helt. Men hvad så med: ”Den, der lever stille, lever godt”? Det er ikke så meget, man hører til landets statsminister, men det er der måske ikke noget at sige til. Mette Frederiksen laver sikkert vigtigt arbejde, mens Dansk Folkeparti og Venstre suger alle avisoverskrifterne på godt og ondt. Egentlig nok mest ondt, når man tænker over det.

I et interview i Radio24syvs nye politiske program 100% Brian, der havde premiere mandag, sagde Dansk Folkepartis tidligere vidunderdreng Morten Messerschmidt, at det var vælgernes skyld, at partiet fik mere end halveret sine mandater ved folketingsvalget i juni. På partiets sommergruppemøde, som har fundet sted i Rebild Bakker i de forløbne dage, har der været lagt op til selvransagelse, men partiformand Kristian Thulesen Dahls konklusion er mere eller mindre, at Dansk Folkepartis dårlige valg er om ikke vælgernes skyld, så bare de andres: Socialdemokratiets, der op til og under valget lød som et ekko af DF på udlændingeområdet og nu begynder at løbe fra deres løfter; og Venstres (eller i hvert fald Lars Løkke Rasmussen), der pludselig midt under valgkampen begyndte at tale om en regering hen over midten bestående af Venstre og Socialdemokratiet.

Tilfældet Kristian Jensen

Og så var der Venstres første gruppemøde efter sommerferien i mandags, hvor pladserne i partiets ledelse skulle fordeles. Der blev som bekendt ikke plads til udlændinge- og integrationshardlineren Inger Støjberg, hvilket ikke faldt i god jord hos hendes vælgerbase i Vestjyllands Storkreds, der opfatter hende som Guds gave til Venstre. Men mere interessant forholder tingene sig i virkeligheden med partiets næstformand og – på papiret – tronarving Kristian Jensen.

Den politiske kommentator og radiovært Jarl Cordua, som plejer at have gode kilder langt ind i Venstres folketingsgruppe, skriver i en analyse hos Altinget, at partiets bagland klynger sig til Lars Løkke Rasmussen som partileder, fordi en eventuel magtkamp i ledelsen vil kunne splitte partiet mere, end det allerede er tilfældet.

Og selv om Lars Løkke ved folketingsvalget tabte statsministerposten, leverede han dog ni ekstra mandater, hvilket ifølge Cordua ”kortsluttede” Kristian Jensens plan om at overtage ledelsen efter valget. Det er ikke det værste: ”Jensens planer var så fremskredne, at en magtdeling var i støbeskeen, hvor [tidligere skatteminister] Karsten Lauritzen var udset til at være gruppeformand og Sophie Løhde politisk ordfører.”

Ifølge Corduas oplysninger ringede Kristian Jensen så til Karsten Lauritzen så sent som i sidste uge, mens han (Lauritzen) var på ferie i Colombia, og sagde til ham, at han nu selv ville gå efter posten som gruppeformand (som han fik). Kristian Jensens store rival er Uffe Ellemann-Jensens populære søn, Jakob Ellemann-Jensen, der uden sværdslag blev politisk ordfører, så det var naturligt, at Kristian Jensen ville være sikker på at få en plads i Venstres gruppeledelse. Men som Cordua skriver: ”Det underlige er, at det så sent går op for en på papiret så garvet politiker som Jensen, at han skal sikre sig en plads i gruppeledelsen for at forblive relevant som formandskandidat.”

I dag fylder Kristian Jensens kontrafej så det meste af Berlingskes forside. Avisen har et stort interview (betalingsmur) med ham, hvor overskriften er, at ‘Venstre skal aflyse enhver tanke om SV-regering’ – altså det, der under valgkampen var Lars Løkke Rasmussens store projekt, og som Løkke i øvrigt bragte på banen igen i en live-sending på sin Facebook-side fredag aften.

Der er tale om et ret Lars Løkke Rasmussen-kritisk interview, hvor Kristian Jensen ikke kritiserer formanden direkte. For eksempel siger han om ideen om en SV-regering, at han ikke ”kan kalde det en fejl, når jeg forstår bevæggrunden. Men jeg kan sige, at det ikke er en position, vi skal tage igen”.

Det besynderlige er, at det er et interview, som Kristian Jensen gav til Berlingske mandag formiddag, det vil sige inden Venstres gruppemøde, hvor de forskellige poster blev fordelt – hvilket Berlingske ikke undlader at nævne. Som der står i en faktaboks: ”Der har ikke på forhånd været indgået aftaler om den præcise publicering af interviewet.” Havde Kristian Jensen vidst, hvordan kortene faldt ud på gruppemødet, havde han nok undladt at sige, hvad han sagde, ja, han var måske slet ikke stillet op til interview.

Berlingskes journalist spørger, hvordan han har det med at kunne ende som Venstres svar på prins Charles – tronarvingen, som bare bliver ældre og ældre og måske aldrig får posten. Jensen svarer, at han ikke gik ind i politik for at få en bestemt post, men ”for at gøre min stemme gældende”. Det kan blive et underholdende efterår. Hvis det fortsætter sådan her, løber Venstre med alle overskrifterne. /Oliver Stilling