Du har helt ret, vi fik måske skøjtet lovlig let hen over den nye rapport fra FN’s Klimapanel IPCC, Climate Change and Land, som blev offentliggjort torsdag formiddag. Når man læser i den og kigger på mediernes gengivelse af indholdet, fristes man til at bruge ord som ”hårrejsende” og ”dyster”, Ja, måske ligefrem ”deprimerende”, hvis man er i det hjørne.
Hvor IPCC i sin store rapport fra oktober sidste år så på konsekvenserne af ikke at forsøge at tøjre den globale temperaturstigning på maksimum 1,5 grader, har 107 videnskabsfolk fra 52 lande (heraf 53 pct. fra udviklingslande) denne gang set på sammenhængen mellem vores arealanvendelse af jordkloden og global opvarmning. Problemerne er åbenlyse: Det stigende antal jordboere, altså mennesker, og vores forbrug af mad og andre fornødenheder ”har skabt en belastning på arealer og ferskvand uden fortilfælde”.
Nu skrev vi før, at man fik lyst til at kalde oplysningerne hårrejsende og perspektivet dystert. Men de her rapporter er jo faktisk ret opmuntrende, forstået på den måde at de anviser en vej ud af moradset. De ansporer til handling.
I begyndelsen af juli havde en gruppe forskere fra blandt andet Eidgenössische Technische Hochschule Zürich regnet sig frem til, at den bedste og billigste måde at bekæmpe klimaforandringerne på var at plante milliarder af træer over hele verden, fordi de på forbilledlig vis absorberer CO2-udledningen, mens de vokser. Ifølge forskernes beregninger vil man kunne finde 1,7 milliarder hektar, som kan rumme i alt 1,2 billioner (sic) nye træer, uden at det ville gå ud over beboede områder eller opdyrket jord.
Hvis beregningerne holder stik, var det gode nyheder, og det skal man da bare gøre: Plant træer som ind i helvede! Men det føltes også næsten for bekvemt, for mageligt, når vi nu godt ved med os selv, at den måde, vi har valgt at indrette os på i den industrialiserede verden, ikke er bæredygtig. Siden 1961 er mængden af kødindtag pr. jordbo eksempelvis fordoblet, samtidig med at vi er blevet mange flere mennesker. Det er ikke nogen menneskeret at æde et halvt kilo kød om dagen.
Kostændring er vejen frem
Som Danmarks førende klimadagblad Information er inde på, snakker Klimapanelets nye rapport om en mere bæredygtig udnyttelse af klodens overflade og om at vi med et mere intelligent fødevareindtag, altså en decideret kostændring, kan frigøre millioner af kvadratkilometer jord (plant træer!). Således vil vi kunne reducere udledningen af drivhusgasser markant.
På den måde bør selv vi, der beviseligt er lidt langsomme i optrækket, hilse anmodningen om handling velkommen. Lad os rejse os. Lad os ikke blive vrede eller irriterede, når en professor i ernæring ved Københavns Universitet kommer og siger, at slik, kaffe og alkohol har et større klimaaftryk end oksekød. Det handler ikke om at skære alt, hvad der er godt, væk og leve som 1300-tallets flagellanter og moralske masochister, men indtage tingene med måde og i overensstemmelse med klodens ressourcer.
I The New York Times var der forleden en artikel om en pudsig tendens inden for slagterfaget. Gennem de seneste 15 år er der kommet flere og flere såkaldt ”etiske slagtere” til, og mange af dem er tidligere vegetarer eller veganere. Det er en reaktion på den klamme måde, fødevareindustrien håndterer dyr på i storproduktionerne. En af de nye etiske slagtere er den 30-årige Kate Kavanaugh i Denver, som for mere end ti år siden holdt op med at spise kød af kærlighed til dyrelivet og respekt for miljøet, og nu er hun altså slagter – af de samme årsager: ”Jeg er grundlæggende i det her for at vende den konventionelle kødindustri på hovedet,” siger hun.
Det lyder måske lidt helligt. Men tænk, hvis man overførte tanken til andre sektorer: Så du synes, at vores politikere er nogle uduelige skvadderhoveder? Bliv etisk politiker! Du synes, bankdirektørerne er uden moral og ordentlige værdier? Bliv etisk bankdirektør! Du synes, våbenfabrikanterne producerer nogle uhyggelig klyngebomber og landminer? Bliv etisk våbenlobbyist! Okay, måske skal det lige tænkes lidt igennem. Men tanken er god. Start med at spise mindre kød. /Oliver Stilling