Nyhedsanalyse

Europæerne er trætte af turister

A municipal policewoman asks tourists to rise from Rome's Spanish Steps, after the city's municipality banned sitting down on the famed stairs, in Rome, Italy, August 8, 2019. REUTERS/Remo Casilli

Tag nu hjem! De sviner, de larmer, de fylder, de drikker, de ryger, de tåger rundt på cykelstierne, og de skubber i bussen. Gaderne i de danske byer er i disse dage fulde af turister, og det i en sådan grad at det er blevet for meget for nogen. En gruppe beboere i Indre By i København har i denne uge kritiseret Københavns Kommune og turistorganisationen Wonderful Copenhagen for ikke at anerkende, at lokale i flere områder drukner i turister. Det er ikke et problem, som beboerne i København står alene med. I en lang række af Europas storbyer er utilfredsheden med den stigende turisme blevet så stor, at befolkning såvel som politikere er begyndt at kæmpe imod. Tidligere på året valgte personalet på det berømte museum Louvre i Paris at gå i strejke, fordi museet var ved at ”kvæles” i turister. I Amsterdam har man sat en stopper for opførelsen af nye hoteller og souvenirbutikker og andre ”turistbutikker,” ligesom der kommer begrænsning på passagerantallet i byens Schiphol-lufthavn. I sidste uge indførte Rom en ny lov, der gør det ulovligt for turister at sætte sig på Den Spanske Trappe. Næsten 2.000 kroner i bøde kan det nu koste. Endnu dyrere bliver det, hvis man sviner på trappen.

Den er god nok. Det er ikke bare europæerne, der er blevet mere sensitive. De seneste år har der været en markant stigning i turisme. Det skyldes dels, at mange har fået en bedre og mere stabil økonomi som følge af opsvinget efter finanskrisen. Samtidig er flybilletterne blevet billigere, og det er blevet nemmere at finde et sted at bo med hotel-apps og privat boligudlejning. Antallet af overnatninger på europæiske indkvarteringer steg med næsten 30 pct. mellem 2009 og 2017. I nogle lande er de da vitterligt også ved at drukne i turister. I Kroatien samt den lille østat Malta er der fx næsten 20.000 turistovernatninger pr. 1.000 indbyggere. I Danmark er tallet kun 2.000 overnatninger pr. 1.000 indbyggere. De europæiske turister, der bruger flest penge, når de er ude at rejse, er i øvrigt svenskere og danskere.

Men pengene… Netop pengene gør overturisme til lidt af et dilemma. For selvom vi ikke ønsker at blive overrendt af turister, vil vi stadig gerne have de skejser, som de kommer med. Ifølge VisitDenmark skabte turisme i Danmark i 2017 en omsætning på 128 mia. kr, ligesom der i landet findes 161.000 turismeskabte arbejdspladser. I andre lande er tallene selvsagt endnu højere, og nogle steder kan landets økonomi være helt afhængig af turismen. I Spanien udgør turistindustrien fx næsten 12 pct. af landets bruttonationalprodukt. Det gælder derfor om at finde balancen, og det er netop det arbejde, man nu er gået i gang med i byer som Amsterdam og Rom, ligesom problematikken også flere gange har været oppe at vende i EU. Løsningen ligger ikke lige for. En EU-rapport fra oktober 2018 konkluderede, at hvis man vil undgå overturisme, så kræver det skræddersyede aftaler og samarbejde mellem turistdestinationernes interessenter og beslutningstagerne. Anne-Mette Hjalager, der er professor i Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet, har til DR givet et lignende svar på, hvordan man kan imødekomme overturisme i København: ”Kommunen har redskaberne og pligten til at arbejde med de her turismekonflikter. Man kan lokalplanlægge sig fra rigtig mange ting, men det har kommunen ikke gjort.” /Andreas T. Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12