Nyhedsanalyse

Nu ser Salvini ikke længere sååå stærk ud

Italian Interior Minister and leader of the League party Matteo Salvini is seen in the sea after meeting with supporters at the Caparena beach in the Sicilian seaside town of Taormina, Italy, August 11, 2019. REUTERS/Antonio Parrinello

Den er hjemme. Italiens stærke mand, vicepremierminister Matteo Salvini, 46, har lignet en million her i august, som er italienernes store sommerferiemåned. Han har tilbragt tid ved stranden, han har gået rundt med sand mellem tæerne i trunks, bar overkrop og et krucifiks dinglende fra en halvlang, gylden halskæde, han har sænket sit kun lettere bamsede korpus ned i det azurblå Middelhav, og han har stillet sejrrigt leende op til selfier med almindelige italienere, fans og vælgere. Indtil tirsdag var han ikke til at skyde igennem, og han troede, at den sådan set var hjemme:

Den er ikke hjemme. I sidste uge stillede han befolkningen et lynhurtigt og gnidningsfrit parlamentsvalg i oktober i udsigt; ved folkets mellemkomst skulle hans højrepopulistiske, EU-kritiske, indvandringsfjendske og sindssygt populære Lega-parti indløse den enorme medvind, som har blafret i meningsmålingerne i månedsvis (Lega er gået fra 17,4 pct. ved parlamentsvalget i marts 2018 til godt og vel 38 pct. i den seneste måling) og få så meget luft under vingerne, at den famlende og falmende Femstjernebevægelse, som partiet deler regeringsmagten med, ville blive knust eller i hvert fald smadret til ukendelighed. Samarbejdet mellem de to regeringspartier har ikke fungeret, selv om de måske ikke er så forskellige, som de er blevet gjort til. De er begge populistpartier, begge nærer de en dyb skepsis over for EU, og begge har de et nationalistisk ståsted. Som den italienske La Repubblica-journalist og kommentator Antonello Guerrera er inde på, er Lega i sin kerne et føderalistisk parti, som indtil for få år siden kæmpede for at løsrive Norditalien fra resten af landet, og desuden drømmer Salvini om en flad skat på 15 pct., hvilket Femstjernebevægelsen finder absurd. Det er imidlertid en ikke-eksisterende højhastighedstogstrækning fra Lyon og gennem Alperne ned til Italiens storbyer – TAV (Treno Alta Velocità), som italienerne har diskuteret i 30 år, der er blevet symbolet på de to regeringspartiers trakasserier. Lega knuselsker det projekt og vil bare have sat det i gang hurtigst muligt; Femstjernebevægelsen hader det og mener, at det er spild af penge. Da Femstjernebevægelsen i sidste uge satte projektet til afstemning, kom partiet, der er langt det største i både overhuset og underhuset, i mindretal, fordi Lega fik selskab af oppositionspartiet Partito Democratico (PD) og mindre partier til både højre og venstre. Det nyreslag på Femstjernebevægelsen mente Salvini var et genialt afsæt for et valg i utide, så han skyndte sig at fremsætte et mistillidsvotum mod premierminister Giuseppe Conte, der er uafhængig af politiske partier (han var et kompromis) og på mange måder en politisk letvægter.

Salvini tilbage til mojitoen. Da senatorerne kom hjem til Rom for at stemme tirsdag, viste det sig, at Femstjernebevægelsen havde allieret sig med PD, så Lega pludselig repræsenterede et mindretal, og Salvini kom til at ligne en taber. Diskussionen om Contes politiske lederskab er nu skubbet til den 20. august på den anden side af helligdagen Ferragosto (den 15. august). Matteo Renzi, der var premierminister i årene 2014-16 og i dag er senator for PD (der også er dybt splittet på grund af magtkampe) udtalte efterfølgende, at ”det er tydeligt, at [Matteo Salvinis] ry som en uovervindelig mand er under afvikling”, og han anbefalede ham at ”træde af og vende tilbage til sin mojito” – med henvisning til Salvinis strandvaner i ferien. Hvad der er nok så interessant i forhold til den nye situation og Salvinis nederlag, er, hvordan markedet reagerer. Hvad siger obligationsmarkedet? Ifølge finansmediet Bloomberg er obligationsmarkedet ikke tryg ved tanken om Matteo Salvini som premierminister og har taget et ordentligt dyk siden tirsdag. Det skyldes formentlig Legas finanspolitik, konstante sammenstød med EU, ideen om en lavere indkomstskat, en bebudet momsstigning i 2020 og tanken om masser af storstilet offentligt byggeri (som højhastighedsbanen). Italiensk politik er særpræget. Conte er også landet otteoghalvtredsindstyvende premierminister. /Oliver Stilling

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12