A Lebanese holds a rainbow flag during a concert origanized in solidarity with Lebanese indie band Mashrou' Leila (unseen) in Lebanon's capital Beirut on August 9, 2019. - The Lebanese band was to play at a music festival today, but their performance was cancelled "to prevent bloodshed" after calls from church leaders accusing the band of blasphemy. (Photo by ANWAR AMRO / AFP)
”Du godeste, så er det altså slet ikke os to.”
Dirch Passer til Kjeld Petersen i ”Skolekammerater”
Hvis det kan glæde dig, er vi nogle på Føljetons redaktion, som af og til vågner om natten og tænker på, om det, vi bød vores læsere den forgangne dag, var godt nok. Sådan må det være, hvis man er publicist. Sådan skal det være, hvis man føler, man er drevet af public service-forpligtelser, selv om man egentlig også kunne vælge at gøre det nemt for sig selv og klaske letbenet underholdning ud over hele sendefladen.
Men hvis vi begyndte på sådan noget, ville vi skulle skifte hele læserskaren ud. For det er jo ikke derfor, du er her, vel? Hvis det var sådan, ville vi ikke være os, og du ville ikke være dig. Du vil have rigtig næring, ja?
I vores fredagsleverance valgte vi at bringe nogle lidt mærkelige nyheder i vores lille nyhedssektion, og man kan diskutere, om de fem nyheder simpelthen var de vigtigste i hele verden lige på det tidspunkt, sådan som det er meningen. Men der var meget news derude, som var sådan lidt syret og specielt – måske fordi en af de største nyheder i toneangivende aviser som The Guardian, The New York Times, Financial Times og BBC var forlydendet om, at Donald Trump gerne ville købe Grønland (det er ikke til salg). Tingene påvirker jo hinanden. En stemning kan brede sig.
En nyhed, som vi valgte at bringe, virkede nærmest barnlig; den handlede om, at Nordkoreas styre havde sagt, at de aldrig nogensinde mere ville forhandle om fred med det dumme, dumme Sydkorea, og at den sydkoreanske præsident Moon var en rigtig ”uforskammet” fyr. En anden nyhed gik på, at en formand for det tyske venstrefløjsparti Die Linke havde foreslået, at man – blandt andet af energieffektiviseringshensyn – afskaffede første klasse på Deutsche Bahns regionaltog. Det afviste en bistert udseende ældre herre fra en passagerorganisation straks som intet mindre end ”utilstedeligt nonsens”!
Magneter og impulsgivere
En nyhed herhjemmefra handlede om, at nogle lastbilchauffører af retten i Holstebro var blevet idømt ”betingede frakendelser” af deres kørekort for noget fusk tilbage i 2010. På sin vis var det en såkaldt ikke-historie, idet dommen var betinget, og lastbilchaufførerne derfor netop ikke havde mistet deres kørekort.
Men fredag var der noget dragende, noget almenmenneskeligt og underfundigt over telegramhistorien, da vi opsnappede den; det var en ultrakort og nøgtern tekst, som nyhedsbureauet Ritzau havde strikket sammen, men der skete så meget i den.
Allerede i første linje bliver retssagen beskrevet som ”langstrakt”, og den ”fup”, lastbilchaufførerne er blevet dømt for, gengives med ganske få ord: De havde ”sat en magnet på en lastvogns impulsgiver”, hvilket er ”et uautoriseret indgreb i kontrolapparatet”.
Det lyder jo næsten som drengestreger, og man ser det for sig – fem mænd, der står på en rasteplads og snakker om magneter og muligheden for at kunne snyde sig til en eller anden form for hurtig gevinst. Den er skudsikker, har én måske sagt. Lige ned i foret.
Specialanklager Ulrik Panduro, der ellers var gået efter ubetingede frakendelser, udtaler, at anklagemyndigheden er ”rigtig godt tilfredse med dommen”, men ønsker ikke at gå mere i detaljer, før han han har ”nærlæst” den. I en anden sætning i telegrammet forklares det, at sagen har taget så lang tid, fordi Folketinget på et tidspunkt foretog en lovændring, hvorfor Rigsadvokaten måtte sætte det hele i bero. Det sidste krydderi på historien er, at de fem mænd endnu ikke har taget stilling til, om de vil anke, og derfor er der kun sat et ”foreløbigt punktum” i sagen.
En lille, ligegyldig sag? Egentlig ikke. Den handler om et muligvis uperfekt system, der er blevet sat i verden, og som på den ene eller den anden måde skal fungere trods fejl og mangler. Det går ikke at snyde på vægten, lige meget hvor snedig man tror, man er.
Det overordnede tema er, at vi nogle gange må vende det hele på hovedet, så vi kan komme ud af vores fastlåste positioner. Vi har brug for indgreb i kontrolapparatet. I weekenden afholder Copenhagen Pride parade i hovedstadens gader. Vi håber, det bliver en god fest. /Oliver Stilling