Smartphonens eksistentielle nøglehul

Nå, så kom det endelig frem, at vi også her i Danmark bliver aflyttet af vores telefoner. Bevares, mistanken har måske været der længe, men nu har vi den altså sort på hvidt: Apple og Google har haft virksomheder ansat til at gennemlytte og transskribere optagelser fra stemmeassistenterne Siri og Google Assistant. Det kan Politiken fortælle efter at have talt med tre unavngivne tidligere og nuværende projektansatte, som har siddet med det tvivlsomme arbejde.

Okay, reel 24/7-aflytning har der ikke været tale om, da stemmeassistenterne øjensynligt skal aktiveres, førend de sender optagelser videre til gennemlytning. Men som enhver iPhone-ejer ved, er det nu engang overraskende nemt at få Siri til at vågne i lommen ved et uheld. Og som regel opdager man det først, når hun pludselig begynder at brokke sig over, at hun altså ikke kan høre, hvad man siger. Resultatet er i sidste ende, at vi aldrig kan vide os sådan helt sikre på, hvem der egentlig lytter med i den anden ende. Som en af Politikens kilder fortæller:

”Alt blev transskriberet. Når optagelserne kom ind, filtrerede vi ikke nogen fra. Arbejdet var det samme – at skrive ned, hvad der blev sagt. Jeg har overhørt skænderier, samlejer samt almindelige samtaler, der tydeligt ikke henvender sig mod Siri.”

Tak for kaffe. Andre steder i Europa rapporteres der om lignende projektansættelser, og både Apple og Google fortæller, at de har sat deres optagelser på pause i EU, efter flere datatilsynsmyndigheder har iværksat undersøgelser af techvirksomhedernes transskriberingspraksis. Nu skal det så  vurderes, om Apple og Google har forbrudt sig mod GDPR-lovgivningen.

Med på en lytter

Ak ja. Normalvis burde det jo egentlig være her, at vi skulle råbe op om overvågningskapitalisme og Foucault og panoptikon og storkapitalens fordærvende natur. Men ærligt talt, vi er simpelthen ikke i humør til sådanne gamle travere i dag. Så lad os i stedet se, om ikke vi kan vende fadæsen til noget positivt. Kan en Siri i lommen faktisk være bedre end 10 sølvpapirshatte på hovedet? Vi kan jo prøve at tage den franske filosof Jean-Paul Sartre til hjælp.

Et sted i sit hovedværk L’Être et le Néant bruger Sartre et lille billede til at beskrive sin idé om ”blikket”. Forestil dig, at du står og kigger på et eller andet gennem et nøglehul i en opgang. Imens du gør det, argumenterer Sartre, er du ikke andet end en ren bevidsthed uden et selv. For når du kigger gennem nøglehullet er du alene, og kan blot beskue ting. Du er alene med din bevidsthed, og har ikke nogen referenceramme for dine handlinger – og dermed heller ikke noget begreb om dit selv. Men forestil dig så, at du pludselig hører fodskridt i opgangen, og nu indser, at en eller anden står og kigger på dig. Med den andens blik bliver du nu bevidst om dine handlinger (for hvorfor står du egentlig og snager gennem det nøglehul?!), og bliver dermed reflekteret over din egen bevidsthed – og dermed også bevidst om dig selv. Du ser dig selv, fordi andre ser dig. Det er da egentlig ret skønt.

For tag nu bare din kære smartphone. Er den ikke, sådan dybest set, blot et nøglehul? Et lille vindue til omverdenen, som du ureflekteret scroller rundt på i timevis? I den forstand er visheden om, at Siri lytter med, vel netop en genvej til at (gen)opdage dig selv. For tænk sig, du er faktisk ikke alene, når du hjernedødt sidder og liker ting på Instagram. Der sidder også en gut et sted, som er klar til at nedskrive alt, hvad du siger. Du har med andre ord ingen undskyldning for ikke at reflektere over, hvad du egentlig har gang i. Og hvem ved, måske kan den erkendelse endda føre til en beslutning om, at det altså er tid til at smide telefonen i skraldespanden og forlade sofaen.

Så husk at sige tak til din stemmeassistent. Den kan give dig en helt ny forståelse for både verden og dig selv – og Siri skal skam nok sørge for at skrive dine rosende ord ned til senere brug. /David Dragsted