TOPSHOT - Italian Prime Minister Giuseppe Conte (R) touches Deputy Prime Minister and Interior Minister Matteo Salvini's shoulder as he delivers a speech at the Italian Senate, in Rome, on August 20, 2019, as the country faces a political crisis. - Italy's Premier Conte says to offer resignation during his speech at the Senate after calling Italy's far-right Interior Minister Matteo Salvini "irresponsible" to spark a political crisis by pulling the plug on the governing coalition. (Photo by Andreas SOLARO / AFP)
Italiensk kaos. Der vil højst sandsynligt ikke komme noget ud af anstrengelserne, når Italiens præsident Sergio Mattarella i dag mødes med lederne af de forskellige partier i det italienske parlament for at se, om man kan forhandle sig frem til en ny regeringskonstellation, efter at landets premierminister Giuseppe Conte tirsdag valgte at træde tilbage med en lang og uforsonlig tale rettet mod Italiens mest populære politiker, indenrigsminister Matteo Salvini. Samarbejdet mellem de to regeringspartier Femstjernebevægelsen og Lega – Vesteuropas første rene populistregering – har aldrig svinget, og det har ikke hjulpet, at de efter lange svære forhandlinger efter parlamentsvalget i 2018 indsatte den 55-årige politisk uafhængige novice Giuseppe Conte som kompromis. Den konstellation, der tales om som den mest oplagte mulighed, er mellem anti-establishment-partiet Femstjernebevægelsen og centrum-venstrepartiet Partito Democratico (PD), men de hader hinanden af et godt hjerte. Desuden er PD præget af indre splittelse mellem tidligere premierminister Matteo Renzi og Nicola Zingaretti, der overtog formandskabet efter valget, så meget tyder på, at italienerne skal til lynvalg i oktober. Alternativet er, at præsidenten udpeger en ‘neutral’ regering – en såkaldt teknokratregering – men de har sjældent en lang levetid.
Beskyldningerne fyger. Giuseppe Conte er ikke mere en politisk letvægter, end at han kunne se, at det var smartest (og mest værdigt) selv at trække sig, når risikoen for at blive afsat ved det mistillidsvotum, som Salvini havde fremsat, var overhængende. Conte holdt sin tale i parlamentet stående ved siden af en siddende Salvini, der ofte rystede på hovedet og en enkelt gang hev en rosenkrans frem, som han kyssede teatralsk. Conte så det ud af øjenkrogen og tog ham på skulderen uden at stoppe med at læse op fra sine talepapirer. Han beskyldte Salvini for udelukkende at tænke på sit eget parti (Lega står helt fantastisk i de seneste meningsmålinger) og kaldte tanken om Salvini som ny premierminister ”bekymrende”, ligesom han beskyldte ham for at have en ”seriøs mangel på forfatningsmæssig kultur” og i øvrigt skosede ham for at misbruge religiøse (katolske) symboler i sine konstante valgkampe. Og så savnede han nogle svar fra Salvini vedrørende Legas forbindelser til Rusland.
Et endnu mere højreorienteret Italien? Frygten er, at Salvini vil kunne omsætte sin popularitet i meningsmålingerne til rigtige stemmer ved et valg, og at Lega måske kunne finde på at indgå regering med et endnu mere højreorienteret og fremmedfjendsk parti. Nathalie Tocci, der er direktør for det italienske Istituto Affari Internazionali, som fokuserer på internationale relationer og EU, udtaler til Washington Post, at Salvini meget vel kan være ved at begå hybris. ”Han tror, at han kan få 50 pct. af stemmerne,” siger hun. ”Det, han har gjort, kan kun forklares på den måde. Som om han allerede bestemte. Men han bestemte uden at være nødt til at tage et ansvar.” Conte har ret i det med manglen på forfatningsmæssig kultur: Italien skal have sit budget for 2020 klar ved udgangen af september. Hvis præsident Mattarella udskriver valg, skal det holdes inden for 45-70 dage. /Oliver Stilling