Jair Bolsonaros kamp mod naturen

Jair mod naturen. Jair Bolsonaro har aldrig slået sig op på at være miljøets ven. Da den stærkt højreorienterede brasilianske præsident blev valgt tilbage i 2018, skete det med løfter om at fælde store dele af Amazonas-regnskoven og i stedet omlægge det til landbrug. Brasiliens økonomi er helt afhængig af landbruget, og derfor gav det god mening for Bolsonaro at love landmændene, at han var deres mand. Med Bolsonaro fik Brasilien flere pesticider, mindre regnskov og en udenrigsminister, der mener, at klimaforandringer er et kulturmarxistisk fupnummer. Hans svar på miljøkamp er i stedet at skille sig af med sin afføring hver dag. Det synes dog ikke helt at være nok. For Brasilien er på vej ud i lidt af en økologisk krise, og meget tyder på, at Bolsonaros politik har været en afgørende faktor. Bare i denne uge har der været historier om millioner af døde brasilianske bier, flammer i Amazonasregnskoven og en mærkværdig fejde med Norge.

Døde bier. Bloomberg kunne først på denne uge fortælle, at 500 millioner brasilianske bier er døde siden starten af året. Døde bier er en seriøs sag, eftersom 75 pct. af verdens afgrøder er afhængige af bestøvning fra bier. Derfor har FN også været ude og understrege vigtigheden af at beskytte verdens bier. Årsagen til de mange døde bier ser umiddelbart ud til at være brugen af pesticider. De fleste af de døde bier havde spor af insekticidet Fipronil, der er blevet forbudt i EU og er blevet klassificeret som muligt kræftfremkaldende i USA. Efter Bolsonaro kom til magten i Brasilien, er der blevet lovliggjort 290 slags pesticider, og i den brasilianske sundhedsvagthund Anvisas seneste fødevarerapport fandt de, at 20 pct. af de testede fødevarer indeholdte pesticidrester over det tilladte niveau. Læg dertil, at Anvisa ikke testede for glyfosat, som er det mest brugte pesticid i Brasilien, men er ulovligt i mange andre lande.

Skoven brænder. Som beskrevet var en af Bolsonaros helt store valgløfter at omlægge dele af Amazonas til landbrug. Amazonas er blevet kaldt ”verdens lunger” og har stor betydning for klimaet. En institution under den brasilianske regering kom i juli ud med satellitbilleder, der viste en klar forøgelse i fældningen af skov i Bolsonaros regeringsperiode. 88 pct. mere skov blev fældet i juli 2019 i forhold til juli 2018. De data faldt dog Bolsonaro for brystet. Han kaldte det løgn, en smædekampagne og fyrede chefen for det brasilianske rumforskningscenter, som havde stået i spidsen for billederne. Nu er Bolsonaro kommet i infight med Norge og Tyskland, efter de to lande har indefrosset trecifrede millionbeløb, der var sat af til at hjælpe på bevarelsen af den brasilianske regnskov. I årets første otte måneder er antallet af skovbrande i Brasilien ligeledes steget til et rekordhøjt antal. Hele 73.000 brande er der blevet registeret mellem januar og august. I hele 2018 var der ”kun” 40.000 brande, så stigningen er sket på Bolsonaro vagt. Brandene ser ud til ofte at være påsat af personer, som vil have ryddet skov for at få plads til landbrug, og den brasilienske præsident beskyldes for at se igennem fingre med dem. Selv påstår han, at det er en smædekampagne fra NGO’er, der forsøger at sværte præsidentens navn til. I denne uge har brandene været så voldsomme, at store dele af millionbyen São Paulo har været mørklagt af røg. /Andreas T. Kønig