Skatteminister Morten Bødskov ankommer til præsentationen af den nye S-regering på Amalienborg i København, torsdag den 27. juni 2019. Torsdag præsenterer Socialdemokratiet den nye regering efter flere uger med forhandlinger.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Mens facaden på Skattestyrelsen i København er begyndt at ligne sig selv igen, efter den var udsat for et bombeangreb d. 6. august, ser det stadig anderledes hærget ud inde i Skat’s maskinrum. I Berlingske kan man i dag læse, at trods forsikringer fra den tidligere regering om, at genopretningen af det ødelagte skattevæsen bevæger sig i den rigtige retning, så lugter det stadig mere af afvikling end udvikling i den institution, der er hjertet i det danske velfærdssamfund.
Meldingen fra den nye skatteminister Morten Bødskov (S) lyder, at det allerede fra nytår kan blive nødvendigt at ”trække stikket på helt grundlæggende systemer,” hvis ikke der bliver pumpet et enormt milliardbeløb ind i den redningsplan, der skal få skat på fode igen. Bødskov har samtidig aflivet Løkke-regeringens løfte om, at der kommer styr på inddrivelsen af ny gæld i år. Til Berlingske kalder en ekspert det for en ”katastrofal udvikling,” men det behøver man nu ikke være ekspert for at kunne se.
Lad os for en god ordens skyld lige give et lille resumé af skandalerne i Skat. Der er meget, men vi skal prøve at gøre det kort.
Først er der sagen om de fejlbehæftede ejendomsvurderinger, der fx betød, at Skat skød ved siden af i tre ud af fire ejendomsvurderinger af huse i 2011. Vurderingssystemet blev suspenderet i 2013, og udviklingen af et nyt blev sat i gang. Vi venter stadig på resultatet.
I 2015 kom det frem, at det var lykkedes storsvindlere at lænse statskassen for penge ved at sende falske ansøgninger om at få udbytteskat fra aktier betalt tilbage. Ca 12,3 mia. kroner blev Skat i den forbindelse snydt for. For de penge kunne man have ansat 34.000 pædagoger i et år.
Endelig er der sagen om det skandaleombruste IT-system EFI. Systemet var sat i verden for at kunne inddrive danskernes stadigt stigende skattegæld til stat og kommuner. Problemet var bare, at systemet inddrev gæld i strid med reglerne. Fx inddrev det forældet gæld og overvågede borgernes privatøkonomi. Systemet blev lukket i 2015, og for få dage siden kunne man så læse i Berlingske, at en million borgere nu skylder penge til det offentlige. For fem år siden var tallet ca. det halve. I alt har staten 118 mia. kr. til gode, men den har meget svært ved at inddrive dem. Alt dette førte i øvrigt til, at Rigsrevisionen sidste år for første gang tog forbehold for Skats regnskab. Man var simpelthen ikke sikker på, at statens regnebøger var korrekte.
Ifølge Løkke-regeringen er der de seneste år blevet brugt 13 mia. kroner på at få systemet på ret køl igen, men det har åbenbart ikke været nok. Som Bødskov sagde til Berlingske, så kommer de ekstra milliarder, der skal findes på finansloven og pumpes ind i redningsplanen, til at betyde færre pædagoger og sygeplejersker.
Det gode gamle kasseeftersyn
Det lyder jo som en skrækkelig situation at befinde sig i som ny skatteminister, men måske er det ikke så slemt for Morten Bødskov, som han selv får det til at lyde.
Først og fremmest ligger Socialdemokraterne jo, som de har redt. Det er nemt at sige, at det er Løkke-regeringen, der har efterladt en stor regning på skatteområdet, men sandheden er også, at der også har været Socialdemokratiske ministre på vagten, mens Skat eroderede til det monster, det er i dag. Ifølge den tidligere Venstre-skatteminister Karsten Lauritzen, så kan det heller ikke komme som nogen helt vild overraskelse: ”Det er rigtigt, at der mangler penge. Det kan ikke være en overraskelse for ret mange. Jeg ved godt, at det er træls at få regeringsmagten, og så skal man samle den regning op.”
Udmeldingen om de manglende penge til Skat kommer som en del af det kasseeftersyn, den nye regering har igangsat. Kasseeftersynet er velsagtens et af de ældste spin-tricks i bogen. Ved at gennemgå finanserne med tættekam kan den nye regering konstatere, at økonomien ikke er, som de havde håbet. Det vil selvfølgelig betyde, at de ikke har råd til at gennemføre alle deres valgløfter, og de manglende kroner kan ligeledes blive en bekvemt undskyldning, når regeringen skal forklare støttepartierne, hvorfor det der forståelsespapir nok ikke sådan rigtig bliver til virkelighed.
Det skal nok ende med vrede fra både opposition og støttepartier, men regeringen han henvise til, at når kassen er tom, så er den altså tom. Nogle gange er det ejendommeligt bekvemmeligt at være fattig. /Andreas T. Kønig