Portræt af Uffe Elbæk, politisk leder for Alternativet.
Nedtur. I går og i dag holder Alternativet deres sommergruppemøde, men der er ikke meget at glæde sig over for det unge grønne parti. Ved folketingsvalget blev alternativisterne straffet af vælgerne og dykkede foruroligende tæt på spærregrænsen. De måtte afgive fire af deres ni mandater, og således har de nu kun 5 repræsentanter på tinge. Intet tyder på, at det har ændret sig efter valget. I den nyeste måling fra Megafon får partiet kun 2,6 pct. af stemmerne, og Alternativet bør derfor stadig være i katastrofeberedskab. Der er et par forholdsvis åbenlyse forklaringer på Alternativets nedtur. Umiddelbart skulle man tro, at det øgede fokus på klimakrisen ville give partiet et tiltrængt boost. Men Alternativet har ikke kunnet kapitalisere på den grønne tidsånd, og i stedet er de blevet kannibaliseret af de andre partier, der har sat klima øverst på dagsordenen. Derudover har partiet været ramt af den ene skandale og interne personsag efter den anden, som de ikke rigtig har formået at ryste af sig. Resultatet er dårlig stemning i partiet og mistro blandt vælgerne.
Oprørets tilbagegang. Men der kan også være en anden forklaring på, at Alternativet ikke har den fornødne folkelige medvind. Ved seneste Folketingsvalg oplevede også Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vælgerflugt. Det er en gruppe meget forskellige partier, og der er meget forskellige årsager til, hvorfor de gik tilbage. Men der er måske også en fællesnævner. Det har været en vigtig drivkraft for samtlige af partierne at gøre op med det etablerede politiske landskab. De forsøgte alle at iscenesætte sig som noget nyt, der ikke var fedtet ind i den politiske business as usual, og det giver god mening i en tid, hvor tiltroen til politikerne har været historisk lav, hvilket ramte de gamle etablerede partier. Problemet for Alternativet og de andre oprørspartier er bare, at vinden er ved at vende.
Det handler om tillid. De seneste 15 år er tilliden til politikerne bare dalet, men nu viser en ny undersøgelse fra Mandag Morgen (den er bag betalingsmur, men der findes en light-udgave her) at kurven er knækket. I 2001 var der historisk stor tillid til politikerne, men derefter faldt tilliden ved hvert folketingsvalg, indtil det i 2015 ramte et kritisk niveau. Den nye måling fra det netop overståede valg er mere positiv, og niveauet er nu næsten tilbage til det, det var før den økonomiske krise. I Mandag Morgens analyse fortæller professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, at den positive vending bl.a. skyldes den gode økonomi og den lave arbejdsløshed. Når vælgerne oplever, at de danske velfærdsinstitutioner fungerer, så stiger tilliden til politikerne. Når tilliden til politikerne stiger, siger det sig selv, at det bliver mindre populært at være i opposition til det politiske etablissement, og dermed siver luften ud af protestpartierne. I deres partiprogram nævner Alternativet selv den store mistillid til politikerne som bevæggrunden for at ville ”skabe en ny politisk kultur”. Men måske har vælgerne slet ikke lyst til en ny kultur, nu hvor økonomien er god, og tilliden er på vej tilbage. /Andreas T. Kønig