En løsning på bagstopper-problemet

Problemets rod. Den britiske premierminister Boris Johnson vil have en ny udtrædelsesaftale med EU. Det er der bare ikke noget, som tyder på, at han får. Den store knast mellem de to parter er den såkaldte irske bagstopper, som skal sikre, at der ikke kommer en hård grænse mellem Irland (som forbliver i EU) og Nordirland (som er en del af Storbritannien). Alle er interesserede i at undgå en sådan grænse, fordi det modsatte kan betyde, at urolighederne på den irske ø blusser op igen. Men Johnson mener, at briterne med den nuværende bagstopper-løsning fortsætter med at være fanget i EU. Hos EU mener man på den anden side, at bagstopperen er en af de største indrømmelser, man i sin tid gav briterne. Spørgsmålet er, hvilke andre løsninger der kan tages i brug for at undgå et hård grænse. Da Johnson mødtes med Tysklands forbundskansler Angela Merkel i sidste uge, åbnede hun for muligheden for, at aftalen kunne genforhandles, hvis Johnson kunne finde et alternativ. Nu har han fået hjælp udefra af en række eksperter, der er kommet med et konkret forslag, der kan holde grænse åben uden at krænke Storbritanniens suverænitetsfølelse.

Lige på grænsen. Inden vi når til forslaget, kommer der lige en hurtig opsummering af, hvad det konkrete indhold af bagstopper-løsningen er. Når briterne forlader EU, starter en to-årig transitionsperiode. Det er planen, at EU og briterne i den periode skal indgå en frihandelsaftale, der sikrer, at varer frit kan bevæge sig over grænsen mellem Storbritannien og EU. Hvis en sådan aftale ikke kommer på plads, træder bagstopperen i kraft. Det betyder, at briterne forbliver i EU’s toldunion, og der kan de i teorien forblive på ubestemt tid. I så fald kan briterne ikke indgå selvstændige handelsaftaler med andre lande, og netop det punkt er mange britiske parlamentarikere utilfredse med. De har bare ikke selv kunnet finde på noget bedre.

En ny løsning. Men nu har de altså fået hjælp udefra. En række eksperter, der blandt andre tæller en tidligere britisk topembedsmand i EU-kommissionen og to juraprofessorer med EU-ekspertise, har fundet frem til en løsning, der ifølge dem selv ikke underminerer EU’s indre marked, ikke underminerer Storbritanniens territorium, ikke kræver, at man behandler Irland anderledes end resten af EU eller Nordirland anderledes end resten af Storbritannien, og ikke kræver, at briterne fastholdes i toldunionen. Grundprincippet i forslaget er, at begge parter er i deres gode ret til at have selvstændige reguleringsregler (det er fx dem, der betyder, at agurker i EU ikke må være for krumme) og toldsystemer, men at både Storbritannien og Irland skal gøre det ulovligt at transportere varer over grænsen, som bryder med en af landenes reguleringsregler. En nordirsk lastbil må altså ikke køre en kasse agurker til Irland, hvis de er for krumme i forhold til EU-lovgivningen. Spørgsmålet er så: Hvordan tjekker man det uden en hård grænse? Ideen er, at der skal laves et netværk af ”EU-handelscentre” på begge sider af grænsen – men altså ikke på selve grænsen. Her skal varerne tjekkes, inden de krydser grænsen, ligesom der her skal betales afgifter osv. Det lyder ganske enkelt, men ingen har tænkt på det før. Nu er spørgsmålet, om Downing Street 10 og EU tager imod den udstrakte hånd fra eksperterne. /Andreas T. Kønig