Amerikanerne vil have borgerløn. Men virker det?

Gratis penge. Ideen om borgerløn har eksisteret længe, men de senete år synes den for alvor at have fået luft under vingerne. Systemet, hvor alle borgere modtager en fast indkomst fra staten hver måned uden modydelse, har igen i denne uge fået opmærksomhed i USA, efter at den demokratiske præsidentkandidat Andrew Yangs borgerlønsforslag er begyndt at vinde støtte. Tidligere har prominente navne som Facebookstifter Mark Zuckerberg og Tesla-ejer Elon Musk været ude at argumentere for det, og også herhjemme i Danmark bliver det ofte diskuteret. Fx er Alternativet fortalere for en borgerlønsmodel, ligesom milliardæren Lars Seier Christensen har sagt, at borgerløn vil være uundgåeligt på lang sigt. I februar afsluttede man i Finland et stort nationalt eksperiment med borgerløn, der gav nogle svar på, om det kan bruges. Men først tager vi et par af de mere teoretiske argumenter.

Hvorfor (ikke) borgerløn? En af de smarte ting ved borgerløn (eller basisindkomst) er, at det altid vil kunne betale sig at arbejde, fordi basisindkomsten ikke fratages eller fratrækkes, når man får et job. Fortalere mener desuden, at borgerløn vil mindske uligheden, reducere fattigdom og skære meget bureaukrati væk. Det er dels besparende i sig selv, og dels kan det hæve arbejdsløses livskvalitet, hvilket kan skabe besparelser i sundhedssektoren og øge muligheden for at få folk i arbejde. Teoretisk set kan borgerløn også have en positiv indvirkning på økonomien, fordi efterspørgslen stiger, når folk får flere penge mellem hænderne. Men der er selvfølgelig også argumenter imod ideen. Først og fremmest er det dyrt, og pengene vil sandsynligvis skulle tages fra de eksisterende velfærdstilbud. Borgerløn vil tage ressourcer væk fra dem, der rent faktisk har brug for velfærd. Direktøren har ikke brug for borgerlønsbeløbet, mens førtidspensionisten har brug for det dobbelte. I en velfungerende velfærdsstat som Danmark vil borgerløn dermed kunne skabe mere fattigdom frem for mindre. Er borgerlønnen høj nok vil den potentielt set også kunne mindske arbejdsstyrken, og dermed mangler der pludselig skattebetalere til at finansiere borgerlønnen.

Et finsk forsøg. I Finland igangsatte man i 2017 det første forsøg med borgerløn på national skala. 2.000 tilfældige arbejdsløse mellem 25 og 58 år fik tildelt en månedlig basisindkomst på ca. 4.600 danske kroner. Kom de i arbejde, skulle de penge ikke modregnes, og der var ikke noget krav om at søge arbejde. Eftersom forsøget var så lille i skala, giver det selvsagt ikke svar på nogle af de større samfundsøkonomiske spørgsmål i forhold til basisindkomst. Til gengæld var det forsøgets erklærede mål at finde ud af, om borgerløn kunne få flere folk i job. Spørgsmålet var kort sagt, om guleroden ville virke bedre end pisken. Resultaterne var nedslående, eftersom forsøget viste, at borgerløn ikke fik flere mennesker i job. Der kom dog også et mere positivt resultat ud af forsøget. Borgerløn gav nemlig deltagerne større livskvalitet og mindre stress. Desværre er det resultat behæftet med stor usikkerhed, og det finske forsøg har derfor været et lille nederlag for ideen om borgerløn. /Andreas T. Kønig