(ARKIV) An election campaign poster from the far-right Alernative fuer Deutschland (AfD) reads: "We are the people!" in Zehdenick in the federal state of Brandenburg, eastern Germany, on August 28, 2019, ahead of state elections. Der er valg i weekenden i Sachsen og Brandenburg i Tyskland.De to delstater kan tage et stort skridt mod højre, viser meningsmålingerne. Det skriver Ritzau, fredag den 30. august 2019.. (Foto: JOHN MACDOUGALL/Ritzau Scanpix)
Højrejordskred. Højrefløjspartiet Alternative für Deutschland (AfD) havde en god dag i går, da der var regionale valg i de østtyske delstater Sachsen og Brandenburg. Det kontroversielle parti er gået markant frem i forhold til deres valgresultat ved det sidste delstatsvalg i 2014. I Sachsen stemte mere end hver fjerde borger på AfD. Helt præcist fik de 27,5 pct. af stemmerne, og i Brandenburg fik de næsten lige så imponerende 23,5 pct. af stemmerne (og det på trods af, at der få dage inden valget dukkede en historie op om, at lederen af AfD i Brandenburg tidligere har deltaget i en nynazistisk march). Samtidig fik partierne fra Merkels ”große koalition”-regering endnu engang en ordentlig begmand af vælgerne. Begge partier har opnået deres dårligste delstatsvalg siden 1949, og det lignede altså et kapitel til historien om Europa, der lige så stille vender sig mod det populistiske højre.
Business as usual. Og dog … For selvom de to gamle partier fik forfærdelige valg, så lykkedes det alligevel Merkels CDU at blive det største parti i Sachsen, og på samme vis lykkedes det den socialdemokratiske regeringspartner, SPD, at blive det største parti i Brandenburg. I øvrigt er der noget, der tyder på, at AfD’s opbakning står en smule i stampe i de to delstater. Godt nok fik de stor fremgang i forhold til delstatsvalgene i 2014, men hvis man kigger på, hvordan borgerne i de to delstater stemte ved det nationale forbundsvalg i 2017, så er AfD hverken gået frem eller tilbage. Man kan selvfølgelig indvende, at det er imponerende nok i sig selv at holde fast i en stemmeandel på 27 pct. En interessant pointe fra de to valg er også, at De Grønne fortsætter den fremgang, de har vist på det seneste. De Grønne har ellers aldrig været specielt populære i Østtyskland. Venstrefløjspartiet Die Linke fik modsat lidt af en vælgerlussing.
Andenrangstyskere. Når man kigger på resultatet er det umiddelbart oplagt at konkludere, at AfD for alvor er ved at få fat i tysk politik. Der er selvfølgelig noget om snakken, men historien handler i langt højere grad om, hvordan Østtyskland og Vesttyskland stadig er splittet over i to. AfD står markant stærkere i øst end i vest, og i løbet af deres valgkamp har de da også slået sig op på, at østtyskerne ikke fik nok ud af det, da muren faldt. En meningsmåling fra det tyske medie ARD viser samtidig, at 66 pct. af alle vælgere i Sachsen føler, at østtyskerne bliver behandlet som ”andenrangstyskere.” AfD’s fremgang synes derfor at være et østtysk oprør, der straffer de gamle partier for stadig at lade østtyskerne i stikken 30 år efter murens fald. Faktisk er det ovenikøbet et ungdomsoprør. For (måske) en smule overraskende er AfD det største parti blandt de unge. /Andreas T. Kønig