A user points to the gateway of Italian M5S Five Star political movement's online e-voting platform "Rousseau" in Rome, on August 28, 2019. - August 28 is D-Day for fraught negotiations to form a new Italian government, failing which the eurozone's third largest economy will be forced to hold fresh elections. But the M5S Five Star movement announced that any coalition agreement with the PD had to be approved by the Movement's "representative democracy" internet platform, called "Rousseau". "The M5S will support the project only if the vote is positive, " said M5S chief Luigi Di Maio. (Photo by Andreas SOLARO / AFP)
Italiens umiddelbare fremtid skal afgøres af Rousseau. Altså ikke den afdøde schweiziske oplysningsfilosof, men Femstjernebevægelsens digitale afstemningssystem. Fra klokken 9 til klokken 18 i dag kan de omkring 100.000 italienere, som har skrevet sig op på Rousseau-platformen, gå ind og stemme om, hvorvidt Femstjernebevægelsen skal indgå et nyt regeringssamarbejde med centrum-venstrepartiet Partito Democratico (PD) og beholde Giuseppe Conte som premierminister. Hvis et flertal stemmer ja, ser Femstjernebevægelsen dermed ud til at have fundet en vej ud af det politiske kaos, som opstod i sidste måned, da indenrigs- og vicepremierministeren Matteo Salvini valgte at trække Lega ud af regeringssamarbejdet.
Frygten for Femstjerne-folket har været, at Salvini ville fremtvinge et lynvalg, som ville ramme Femstjernebevægelsen hårdt på stemmeprocenterne. Gode råd har derfor været dyre for partiet, der blev stiftet af komikeren Beppe Grillo. Den ret anonyme premierminister Giuseppe Conte havde tilmed nået at varsle, at han ville trække sig. Men kort efter Contes udmelding kom en lidt uventet feberredning på banen: Femstjernebevægelsen og PD ville undersøge muligheden for at indgå et regeringssamarbejde. De to partier hader om muligt hinanden endnu mere end Femstjernebevægelsen og Lega, men ens fjendes fjende er som bekendt en ven, og de to partier ser nu ud til at have fundet hinanden i håbet om at kunne holde Salvini og Lega på porten.
Førend regeringssamarbejdet kan blive en realitet, skal det dog godkendes af Rousseau. Umiddelbart virker det jo meget sympatisk, at almene partimedlemmer får en direkte indflydelse på partiets fremtid (gad vide, hvad de eksempelvis ville sige til det i Venstre?), men det digitale afstemningssystem er heller ikke uden problemer. Rousseau-platformen har flere gange været udsat for hackerangreb, og tilbage i april idømte datatilsynet i Italien virksomheden bag Rousseau en bøde på 50.000 euro for ikke at have beskyttet brugernes personoplysninger. Og så skal det heller ikke glemmes, at det blandt andet også var en Rousseau-afstemning, der førte til det nu kuldsejlede regeringsprojekt med Lega. Det direkte demokrati kan sagtens slå fejl.
Om Rousseau, altså oplysningsfilosoffen, ville have bifaldet afstemningen er lidt sværere at vurdere. Først skulle Jean-Jacques jo få forklaret både computere og internettet, og mon ikke den kære filosof, der var så glad for naturtilstanden, ville falde i svime over hele den mundfuld.
En Lam undskyldning
Det kan dog ikke benægtes, at man nok sukker efter en Rousseau-agtig tilgang til vigtige beslutninger andre steder i verden. Tag bare fans af fodboldklubben FCK, der mandag aften kunne gå i seng til den ret chokerende nyhed om, at angriberen Nicklas Bendtner er blevet hentet til klubben på en kontrakt, der løber frem til vinter. Mon ikke der er en del fans, som godt kunne have tænkt sig at have liiidt mere at skulle have sagt, inden FCK traf den beslutning?
Svært er det i hvert fald at komme udenom, at Nicklas Bendtner er en af de mest kontroversielle skikkelser i dansk fodbold, og at han har flere møgsager på samvittigheden – blandt andet en fængselsdom, som han har afsonet med fodlænke. For slet ikke at tale om, at han end ikke har kunnet spille sig på holdet i norske Rosenborg det forgangne år. Hverken på eller uden for banen ligner Bendtner derfor en overbevisende handel, og den var næppe gået, hvis det stod til Rousseau (og her kan du så egentlig lidt frit vælge, om der menes filosof eller it-system).
Også i Hongkong sukker de stadig efter mere demokrati – og sukkene er bestemt ikke blevet færre, efter at nyhedsbureauet Reuters har lækket en optagelse af den stærkt upopulære regeringsleder Carrie Lam, hvor Lam siger, at hun ville trække sig ”hvis hun havde et valg”. Lam forsøgte tirsdag at mane til besindighed og forklare, at hun altså ikke havde ment udtalelsen på den måde. Omvendt sagde hun dog heller ikke, at optagelsen ikke var reel nok, og skaden, ja, den er allerede sket.
Udtalelsen synes i hvert fald at have bekræftet, hvad de mange demonstranter råber op om i Hongkongs gader: At Kina har strammet nettet om Hongkong så hårdt, at territoriets semi-autonome selvstyre blot er et skinbillede. Hvis det stod til befolkningen, var både Lam og Kina blevet kastet på porten for længst – og lige på det punkt behøver vi nok ikke at vejre folkestemningen hos Rousseau. /David Dragsted