Måske er det kynisme – og ikke protest – der skal redde kloden

Den finansielle sektor og erhvervslivet er blevet beskyldt for meget de sidste 10, 20 måske 30 år, og selv om nyliberalisterne og ‘the one percent’ sikkert er ligeglade, har de tegnet sig som det 21. århundredes helt store superskurk. Dele af billedet er måske uretfærdigt, men én ting kan man med rette beskylde den finansielle sektor for, og det er en udpræget grad af ren kynisme. Igen, det er de sikkert ligeglade med, men de vil med garanti heller ikke benægte det, da en blødsøden eller følelseslabil økonom næppe heller er en særligt succesfuld økonom.

Den følelsesløshed, hvis vi må være så fri, kender til gengæld ikke noget politisk hjemsted. Jo, jo liberale kræfter har altid gerne villet løbe parløb med dem, men det er, som om der er ved at ske en interessant udvikling for verdens pengetræ. Det er, som om den er blevet samvittighedsfuld.

Det er naturligvis ikke tilfældet, men det samvittighedsfulde er muligvis ved at vise sig som den bedste udvej. I forsommeren gik 34 af verdens centralbanker således ud med en opsigtsvækkende erklæring, da de i nærmest manifestform lovede at arbejde for at ”mindske de økonomiske og finansielle risici ved klimaforandringer.” Det skete gennem netværket Network for Greening the Financial System, som også den danske nationalbank har tilsluttet sig.

”Klimaet er blevet en faktor i makroøkonomien, som også bankerne bliver nødt til at forholde sig til,” sagde Karsten Biltoft, der er vicedirektør i Nationalbanken og chef for finansiel stabilitet, direkte til ugebrevet Mandag Morgen.

”Nationalbanken har mandat til at være med til at sikre den finansielle stabilitet og en balanceret økonomisk vækst, altså en stabil makroøkonomi. Klimaforandringerne kan påvirke begge dele,” var hans budskab. Eller som det hed i erklæringen, der blev bragt i The Guardian og var underskevet af både Frank Elderson, fra den hollandske nationalbank, Mark Carney, direktør i Bank of England, og François Villeroy de Galhau, direktør i Banque de France.

”Hovedansvaret for klimapolitikken vil blive ved med at være regeringernes. Den private sektor kommer til at afgøre tilpasningernes succes. Men som finansielle beslutningstagere kan vi ikke længere ignorere de åbenlyse risici foran øjnene på os.”

Amazon og Coca Cola er med

Og centralbankerne har ikke været alene om at pege imod en bedre og mere stabil verden. I forrige uge trådte den gruppe af de 181 tungeste topchefer i USA, der tilsammen udgør ‘The Business Roundtable’, frem med et nyt manifest, der var et dirkte og grundlæggende opgør med shareholder value-tankegangen. Topcheferne for USA’s største virksomheder har forpligtet sig til at lede deres virksomheder efter et nyt livssyn, der ikke skal handle om at skabe værdi for aktionærerne. I stedet forpligter de sig til at: ”Give værdi til kunderne og overgå kundernes forventninger.”, ”Investere i medarbejderne, det vil sige give disse ordentlige lønforhold og efteruddannelse”, ”Opføre sig etisk korrekt over for leverandører og behandle dem som partnere.”, ”Støtte de lokalsamfund, som virksomhederne er en del af, herunder beskytte lokalsamfundets miljø.”, ”Skabe langsigtet værdi for aktionærerne, som stiller kapital til rådighed for virksomhederne.”

Det kan måske for en skoldet skandinav, der ikke har tjent mange milliarder i sit liv, virke lidt indlysende, men i USA er det opsigtsvækkende, og Business Roundtable er altså topcheferne i blandt andet Amazon, Bank of America, Boeing, Caterpillar, Coca-Cola, Ford, General Motors, Goldman Sachs, IBM, John Deere, Procter & Gamble og Walmart.

Samtidig har flere og flere private virksomheder sat deres strategiske retning efter FN’s verdensmål, og her i landet diskuterer vi en fornyelse af den såkaldte samfundskontrakt, det vil sige forståelsen af, hvilke forventninger samfundet og erhvervslivet bør have til hinanden. Det ligner sgu da en tendens, der – hvis vi har ret – virkelig kan rokke båden.

Ja, ja, vi ved, hvad du vil sige – ‘what’s new pussycat og det hele er jo bare greenwashing’, men til det vil vi godt indvende to ting. Punkt 1: Tiltag som disse virker mere bindende, mere bekymrede og meget mere direkte end tidligere tiders tiltag. Det virker decideret progressivt. Punkt 2: Og hvad så hvis det er greenwashing? Hvis det virker. /Lasse Lavrsen