Ekstrem sort er det nye sort

Sortseere. Det nye sort er en sort, som er langt sortere end den hidtil sorteste sort. For nylig annoncerede en gruppe forskere fra det amerikanske universitet MIT, at de ved et uheld havde fremstillet et stof, som overskygger den ellers så berømte Vantablack, der absorberer 99,96 pct. af lyset. I et forsøg på at give et stykke stanniol bedre strøm- og varmeledende evner havde forskerne groet såkaldte kulstof-nanorør på det med det resultat, at materialet blev ualmindeligt sort. Faktisk så sort, at forskerne valgte at måle materialets sorthed. Resultatet var en sensation: Materialet absorberede 99,995 pct. af alt synligt lys fra enhver vinkel og var dermed det nye sorteste materiale i verden. Rent praktisk giver opdagelsen nogle spændende nye perspektiver for udviklingen af teleskoper med mindre genskin (hvilket, ifølge astronomer, skulle være en kæmpe fordel). Men i første omgang var det nu kunstverden – og i særdeleshed MIT-projektets tilknyttede kunstner Diemut Strebe – der jublede.

Farveleg. Som lederen af forskningsprojektet, professor Brian Wardle, udtalte i forbindelse med opdagelsen af den nye sort, fokuserer MIT-forskerne ”normalt ikke på materialers optiske kvaliteter”. Men da kunstneren Strebe, der er en del af universitetets arbejde for at skabe samarbejde mellem kunst og videnskab, fik nys om det nye, ultrasorte stof, valgte de to at slå pjalterne sammen i udarbejdelsen af et nyt værk. Resultatet blev, at en to mio. dollars dyr diamant, der er blevet dækket fuldstændig af det lysabsorberende stof, i øjeblikket kan ses udstillet på New York Stock Exchange under titlen ”Redemption of Vanity”. Pointen med den ultrasorte diamant er, ifølge Strebe, at skabe en kontrast mellem diamanters mangefacetterede, lysende skønhed, og det tomrum, som den ekstremt sorte farve kan skabe. Hvis det virker som sort snak, uddyber Strebe på projektets hjemmeside, at et muligt budskab er, at den ”bogstavelige devaluering af en diamant til to mio. dollars kan blive set som en udfordring til kunstmarkedet og som et udsagn om kunsten ved hjælp af en æstetisk asketisme.” I første omgang må ”Redemption of Vanity”’s nyhedsværdi dog være, at diamanten altså er blevet virkelig sort – og ikke mindst, at det nye, sorte stof frit kan anvendes af andre kunstnere.

Grib penslen. I 2016 fik den berømte britiske skulptør Anish Kapoor kunstverden til at gå i sort. Kapoor havde landet en eksklusiv aftale med firmaet Surrey NanoSystems, der på det tidspunkt havde udviklet den hidtil sorteste sort nogensinde, Vantablack. Skulptøren var nu den eneste, som måtte bruge Vantablack til kunst. Nyheden skabte ramaskrig blandt Kapoors kollegaer og gjorde især kunsteren Stuart Semple forarget. Som modsvar til Kapoors Vantablack-aftale skabte Semple først ”den pinkeste pink” og sidenhen sin egen ekstremt sorte udgave af sort, i nyeste variant kaldet Black 3.0. I modsætning til Vantablack blev Semples farver gjort frit tilgængelige for alle, med undtagelse af Kapoor. Kapoor kvitterede med et Instagram-billede, hvorpå han rakte sin langfinger, der var blevet dyppet i Semples pinke farve, i vejret. I modsætning til Surrey NanoSystems og Anish Kapoor har forskerne hos MIT imidlertid ikke fine fornemmelser omkring den nye sorteste sort. Strebe og Wardle fortæller således, at de ikke tror på ”ekslusivt ejerskab over noget materiale eller nogen idé for noget kunstværk”, og at de har ”åbnet vores metoder for enhver kunstner”. Så nu kan du altså roligt gå ud og ”Paint it black”, som The Rolling Stones ville have sagt. /David Dragsted