Kan det bruges til noget?

Vi er jo ikke perfekte, her på Føljeton, slet ikke. Så det hænder, at vi genbesøger journalistikkens hellige gral – de fem nyhedskriterier – for at se, om de kan hjælpe os med at finde ud af, hvem vi er, og om vi er på rette spor. Det kan de ikke. De fem nyhedskriterier står som lysende søjler i mange journalistiske underviseres små fedtede lommebøger: Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt – helst i den rækkefølge. Og hvis man er røvavanceret, smider man lige tre, undskyld fire, kriterier ind i bunken: fascination, eksklusivitet, nærhed – og det helt igennem åndssvage brugbarhed.

Når Føljeton får nye journalistpraktikanter, siger de altid, at det, vi siger, de skal gøre, er det modsatte af det, de har fået vide på journalistskolerne. Det fatter vi ikke en lyd af. Men det svarer vel til at være balletdanser og skulle manøvrere mellem balletmestrene August Bournonville (1805-79) og George Balanchine (1904-83), der dominerede hvert sit århundrede.

Som Det Kongelige Teaters balletmester Nikolaj Hübbe engang fortalte om livet som mandlig solodanser: ”Hos Bournonville er det sådan her: Du har en pige. Når hun er i balance, så er det godt. Når hun er ude af balance, er det dårligt. Enten har du hende oppe i luften, eller også har du hende nede på gulvet. Hos Balanchine var det pludselig rigtigt, når hun var ude af balance, og forkert, når hun var i balance. Og hos Balanchine er der gradueringer af, hvor man skal holde hende og mærke hendes vægt, fordi det altid, altid, altid er ballerinaen, der skal se godt ud.”

Lad os fastslå, at ”ude af balance” er godt. Generelt forsøger Føljeton at holde blikket på de store bevægelser i verden: kampen for demokrati og menneskerettigheder, kvindesagen, LGBT+-kampen, populismens fremmarch (og modreaktionen), ja, i det hele taget folkelige demonstrationer og protester, der får stærke mænd til at ryste i bukserne og autoritære regimer til at ryste posen. Og den globale kamp for klimaet, naturligvis! Det er ikke særlig svært, for det er emner, som vedrører os alle.

Pigen med diagnosen

Der er folk, som ikke kan snuppe den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg. Dansk Folkepartis stifter, Pia Kjærsgaard, hvis egen plads i historien mere og mere ligner et kattehår på en fnugrulle, har reduceret hende til ”en pige med en alvorlig diagnose”. Men som Greta Thunberg selv siger, så kan det at have Aspergers syndrom under de rette forhold være som at have superkræfter. ”Når hatere går efter dit udseende og din anderledeshed, så betyder det, at de ikke længere har nogen steder at gå hen. Og så ved du, at du er ved at vinde!” skrev Thunberg på Twitter og Instagram tidligere i september. Det er ikke bare opløftende for klimakampen, men også for alle, der skiller sig ud fra normen eller har en diagnose.

Det var temmelig fantastisk at se, hvor mange millioner mennesker, heraf mange, mange skolebørn, der var på gaden fredag i forbindelse med den globale Fridays for Future-demonstration. Thunberg startede den helt alene i Sverige for et år siden, og nu er det verdens største klimademonstration. For magthaverne rundt om i verden bliver det sværere og sværere at sidde protesterne overhørig – hvilket også Dansk Folkepartis pludselige interesse for klimaet vidner om.

På mandag ved FN’s 74. Generalforsamling i New York starter også FN’s klimaindsatstopmøde. Og da det ikke er noget, den amerikanske regering går så meget op i, kommer Kina – som verdens største udleder af CO2 – til at spille en central rolle. Lige nu er Kinas ambitioner på klimaområdet ikke overvældende, idet landet har tænkt sig at lade sit CO2-udslip toppe omkring 2030. FN’s Klimapanel vil jo have verdens samlede udslip ned med 45 pct. inden 2030. Men selv Kina ventes at tage sig sammen: ”Jeg er meget sikker på, at Kina kommer til topmødet med nye mål på en række områder og med et meget højere ambitionsniveau,” lyder det fra FN’s særlige klimaudsending Luis Alfonso de Alba.

I det repressive kinesiske samfund bliver der slået hårdt ned på demonstrationer, så hvis vi nu leger, at Fridays For Future kunne ses fra Månen, så var der ingen aktivitet at spore i Kina. Men: ”Den kinesiske ungdom har deres egne metoder,” siger Zheng Xiaowen fra Kinas Ungdoms Klima Netværk ifølge The Guardian. Der er håb. Kan det bruges til noget? /Oliver Stilling