Not a good start, Boris

Slemt, værre, værst. Man kan roligt sige, at den britiske premierminister Boris Johnson har fået en hård start på sin embedsperiode. Forholdet mellem ham og det britiske underhus er bundfrossent, og der var ingen hvedebrødsdage for den nye premierminister, der i parlamentet led det ene nederlag efter det andet i sine første måneder. Her tog parlamentarikerne serveretten fra ham, forpurrede no deal-brexit og nægtede at lade ham udskrive valg. Da Margaret Thatcher var premierminister tabte hun fire afstemninger i parlamentet på 11 år. Tony Blair tabte fire på 10 år. Boris Johnson tabte seks på et par måneder. Derfor forstår man på sin vis godt, hvorfor den britiske premierminister havde et ønske om at få lidt arbejdsro. Han suspenderede parlamentet, og parlamentarikerne blev sendt hjem d. 9. september med besked om først at vende tilbage d. 14. oktober. Men selv uden parlamentet lider Johnson nederlag. I går slog højesteret nemlig fast, at suspenderingen af parlamentet var ulovlig, og derfor sidder Johnsons onde ånder klar i Underhuset igen i dag. Indtil videre kan Johnsons regeringsperiode opsummeres af det tilråb, der kom fra en oppositionspolitiker, efter Johnson tabte sin første afstemning i parlamentet: ”Not a good start, Boris.”

Klar i spyttet. Det var en enig højesteret, der erklærede Johnsons suspendering ulovlig, og dommerne var forbilledligt klare i spyttet, da de afsagde dommen. At suspendere parlamentet er normal procedure i Storbritannien, men denne gang er den blevet kritiseret for at være usædvanligt lang, ligesom kritikerne mente, at suspenderingens eneste funktion var at sætte parlamentet uden for døren i brexit-spørgsmålet. Retten var enig. Fra højresteretspræsidenten Lady Hale lød det, at suspenderingen ”havde den effekt at forpurre eller forhindre parlamentets evne til at udføre dets konstitutionelle funktioner uden rimelig begrundelse”. Højesteretsdommen vil i første omgang ikke have nogen konkret indflydelse på brexit, men parlamentet vil nu have nemmere ved at sørge for, at Boris Johnson overholder ”Benn-Burt”-loven, der gør det umuligt for Johnson at tvinge ”no deal” igennem d. 31. oktober. Ligeledes vil parlamentet nu også bedre kunne blande sig i en eventuel ny aftale mellem EU og Storbritannien. Spørgsmålet er ligeledes, om Underhusets tilbagevenden kan gøre et valg mere sandsynligt. Johnson har flere gange gjort det klart, at han gerne vil have et valg, men oppositionen vil ikke give ham det, inden brexit er blevet udsat. Johnson ser derfor ud til kun at kunne vælte sig selv ved et mistillidsvotum, og det er et gamble, fordi det ikke automatisk medfører et valg med det samme, men i stedet kan medføre en ny overgangsregering med en anden leder.

Hovedløs kylling. Mens Storbritannien kogte, stod hovedpersonen selv i New York, hvor han deltog i den årlig FN-samling. Her gjorde Johnson det klart, at han er uenig i dommen, men respekterer den. Et normalt statsmandssvar, men så stoppede normaliteten også herefter. I FN holdt Johnson en tale, som mildest talt var bizar. Den handlede om kunstig intelligens. ”Kunstig intelligens, hvad vil det betyde?” sagde han fra scenen og fortsatte: ”Er det hjælpsomme robotter, der sørger for vores gamle, eller er det rødøjede dræbere, der sendes tilbage fra fremtiden for at udrydde menneskene? Hvad vil syntetisk biologi betyde? Vil det genskabe vores levere og øjne med mirakuløs regenerering af væv, som var det en fantastisk kur mod tømmermænd? Eller vil det bringe frygtelige leddeløse kyllinger til vores middagsborde?” Johnson brugte dog også noget af sin tale til at adressere Brexit, som han sammenlignede med den græske myte om Prometheus, der var i evig smerte, fordi han fik sin lever hakket ud af en ørn. Det bliver ikke den tale, der får samling på tropperne hjemme i Storbritannien, og derfor må man bare sige: Not a good start, Boris. /Andreas T. Kønig