Warrens verden

Bye bye, Biden. Nok er det præsidenten, der lige nu stjæler de fleste overskrifter i de amerikanske aviser, men lige under historien om Trump, der har bedt den ukrainske statsleder om hjælp til at få smuds på sin politiske modstander, Joe Biden, lurer en anden nyhed, der kan ende med at få lige så meget indflydelse på amerikansk politik. Trump burde nemlig begynde at interessere sig for en anden modstander, for nye meningsmålinger viser, at Joe Biden er ved at miste sin førerposition i racet om at blive demokraternes præsidentkandidat op mod valget i 2020. I en ny national måling har Elizabeth Warren overhalet Biden, og selv når man har den statistiske usikkerhed in mente, så ligger de to side om side. Men den nationale måling er ikke den eneste gode nyhed for Warren. Målinger har også vist, at hun fører i Iowa, der er den første delstat, hvori demokraterne skal stemme til primærvalget. Warren fører nu også i New Hampshire og Nevada, der ligeledes er blandt de fem første stater, hvor der skal stemmes om en ny kandidat. Amerikanske målinger er notorisk usikre. Især på delstatsniveau. Men man plejer at kunne stole på de større bevægelser i målingerne, og de peger mere og mere på ”bye bye, Biden” og ”welcome, Warren.”

Warren hvem? Elizabeth Warren er 70 år gammel og født i Oklahoma. Hun er tidligere professor i jura med speciale i konkursret på Harvard Universitet. Hun blev valgt til det amerikanske senat i 2012, og under Obama-administrationen var hun præsidentens tætte rådgiver på spørgsmål om forbrugersikkerhed. Udenfor USA lærte mange Warren at kende, efter Trump hånligt begyndte at kalde hende Pocahontas som en latterliggørelse af, at Warren påstod, hun har indianske rødder. En DNA-test har senere vist, at hun havde ret. I feltet af demokratiske præsidentkandidater placerer Warren sig som en af de mere venstreorienterede og progressive. Hun er kendt for at fremlægge den ene store politiske plan efter den anden. Blandt andet har hun foreslået en formueskat, godtgørelse af mange studielån og en opsplitning af store tech-firmaer, ligesom hun er tilhænger af at nyt sundhedssystem, der dækker alle amerikanere. De mange planer ville tilsammen være en kæmpe omvæltning for den amerikanske økonomi.

Kan hun vinde? Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, om Warren kan bevare føringen, blive valgt som demokraternes kandidat og efterfølgende slå Donald Trump. Først og fremmest er der ingen tvivl om, at den nuværende situation med Trump og Ukraine er en vindersag for Warren, eftersom den risikerer at skade begge hendes værste konkurrenter. Trump risikerer at blive slæbt ud i en rigsret, og selvom Trump er god med ryggen mod muren, kan denne sag blive for meget – selv for ham. Men det er heller ikke utænkeligt, at der i løbet af sagen vil blive gravet nogle mindre flatterende afsløringer om Biden og hans søn frem. Sikkert er det i hvert fald, at Republikanerne vil gøre alt for, at fokus i sagen bliver flyttet over på Biden-familien. Men Warren har andre selvstændige styrker. Først og fremmest er hun en arbejdshest uden lige. Det ser man både på hendes mange politikforslag, og at hun gerne bruger timevis på at snakke med vælgere, når Biden er gået hjem. Hun har desuden fået kørt en kampagne i gang, der lader til at være lige så stædig og arbejdsom, som hun selv er. Samtidig er Warren ikke ”mere af det samme”, som det er tilfældet med Biden. Store dele af det demokratiske bagland skriger efter netop sådan en kandidat. De egenskaber giver hende muligheden for ikke bare at slå Biden men også Trump. Det vigtigste for at kunne vinde et valg i USA er at mobilisere vælgerne og få dem ud af sofaen. Hvis Warren kan fremstille sig som en progressiv, kvindelig arbejderhelt, så har hun muligheden for at gøre netop det. /Andreas T. Kønig