Kære læser

Intet skal ødelægge en god fest

Den tomme folketingssal inden Folketingets åbning på Christiansborg, tirsdag den 1. oktober 2019.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

Der blev ikke sparet på noget, da Frankrig mandag afviklede en national sørgedag til minde for den nyligt afdøde, tidligere franske præsident Jacques Chirac. En stor mindehøjtidelighed blev afholdt i kirken Saint-Sulpice i Paris, militærorkesteret blev hevet frem, og tidligere udenlandske kollegaer såsom Vladimir Putin og Bill Clinton var på gæstelisten. Selv en af de famøse klokker i Notre Dame blev støvet af og sat til at ringe, hvilket er første gang, at kirken har givet lyd fra sig siden branden tilbage i april.

I sin tid som præsident var Jacques Chirac ikke nødvendigvis den mest populære fætter i Frankrig. Indenrigspolitisk følte en god del af franskmændene ikke rigtig, at der skete nok, og en række korruptionssager, der stammede fra Chiracs tid som borgmester i Paris, fik også blameret præsidents ry en anelse. Efter hans død er der dog opstået den form for revisionistisk nostalgi, der så ofte kommer frem, når en kendt person dør. Ifølge en undersøgelse udført af analyseselskabet Ifop beskriver størstedelen af franskmændene nu Chirac som en ”tiltalende person, som elskede livet,” og som en politiker, der var ”tæt på det franske folk”. Et par korrupte fodfejl betyder åbenbart ikke det store, når præsidenten samtidig formåede at lege folkekær, rødvinselskende statsmand.

På særligt ét punkt viste Chirac da faktisk også format: I sin modstand mod den amerikansk-ledede invasion af Irak i 2003. Den franske præsident afviste hårdnakket at støtte den amerikanske krigsindsats, og han udtalte blandt andet: ”Krig er altid en sidste udvej. Det er altid et bevis på fiasko. Det er altid den værst tænkelige løsning, fordi den afstedkommer død og elendighed.”

Den indstilling kunne en del andre lande vist have lært noget af.

Undersøgelsen er aflyst

Mandag aften meldte Socialdemokratiets udenrigsminister Jeppe Kofod ud, at Socialdemokratiet ikke ønsker at genåbne den såkaldte Irak-kommission, som partiet ellers oprindeligt var med til at nedsætte tilbage i 2012. Kommissionen havde til formål at undersøge, hvorvidt der blev foretaget noget ulovligt i forbindelse med Danmarks deltagelse i Irak-krigen i 2003, men blev i 2015 lukket ned igen af den nyudklækkede V-regering.

”Mit synspunkt er klokkeklart: Regeringen bør genåbne Irak-kommissionen”, skrev Mette Frederiksen dengang, men statsministerens syn er åbenbart blevet lidt mere sløret i mellemtiden. På trods af, at alle regeringens støttepartier ønsker en genåbning af kommissionen, vil Socialdemokratiet simpelthen ikke lege med. I stedet henviser Jeppe Kofod til den såkaldte krigsudredning, som blev leveret tilbage i februar i år: ”Beslutningerne om dansk deltagelse ligger jo 15-20 år tilbage. Nu har vi den historiske krigsudredning, så det er klart, at vi faktisk har et ret godt grundlag for at se på, hvad der er foregået dengang”.

Krigen ligger åbenbart for langt tilbage i tiden til, at det nu kan betale sig at placere et ansvar. Men altså, tirsdag åbner Folketinget som bekendt igen efter sommerferien, og på en sådan demokratisk festdag ville det da også være en skam, hvis der blev gravet op i gamle krigsindsatser, der byggede på fejlagtige informationer om masseødelæggelsesvåben. Festen skulle jo nødigt ødelægges. /David Dragsted 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12