Boris' brexitplan er fuld af grænser

Ingen grænser. Den britiske premierminister Boris Johnson gennemlever i disse døgn nogle af de vigtigste timer i sin politiske karriere. I går briefede han de tungeste af Europas ledere om den nye brexitplan, som han forventes at fremlægge i dag, når det konservative landsmøde når sin afslutning. Johnson synes dog ikke at have været glad for at snakke om brexit med pressen i denne uge, men det alternativ han er blevet præsenteret for, har været værre. Premierministeren har nemlig fået en #metoo-sag på nakken, og han anklages af en kvindelig journalist for at have befamlet hende under en middag for 20 år siden. Selv siger han, at det ikke passer, men at han i øvrigt ikke kan huske middagen. ”Hvis du ikke kan huske middagen, hvordan ved du så, at det ikke er sandt,” spurgte en journalist ham. Johnson svarer udenom. ”Jeg vil meget hellere tale om den indenrigspolitiske agenda,” fortæller han. Det er altså på alle måder en premierminister i modvind, der i dag fremlægger sin udtrædelsesaftale. Metoo-sag, tabt slagsmål i den britiske højesteret og flere nederlag i Underhuset, end man snart orker at tælle. Der er ingen tvivl om, at Johnsons politiske karriere står og falder med udfaldet af brexit.

En grænse, to grænser. Det er dog langt fra sikkert, at dagens fremlæggelse bliver en umiddelbar vindersag for premierministeren. For ligesom Johnson anklages for at have haft problemer med grænserne, når det kommer til kvinder, så har han også problemer med grænserne, når det kommer til brexit. Selvom planen i skrivende stund endnu ikke er blevet præsenteret, så er der tilsyneladende lækket en del af den til den britiske presse (betalingsmur), og her står det klart, at Johnson-regeringens måde at komme udenom bagstopper-problemet på bliver at indføre en grænse mellem Irland og Nordirland. Planen kan opsummeres under overskriften ”to grænser i fire år.” Ideen er at indføre en grænse med toldkontrol mellem Irland og Nordirland, og en grænse i Det Irske Hav mellem Nordirland og resten af Storbritannien. Planen betyder, at Nordirland i det store hele kommer til at forblive en del af EU’s indre marked, men at området til gengæld forlader toldunionen sammen med resten af Storbritannien. Efter fire år skal de nordirske politikere beslutte, om de vil fortsætte med at indordne sig EU’s regelsæt, eller om de vil begynde at følge Storbritanniens nye regler, der forventes at være anderledes end EU’s på det tidspunkt.

Tre grænser, fire grænser. Hvordan toldtjekkene skal foregå på den nordirske grænse står ikke klart. Der har været oplysninger fremme om, at der skal installeres toldcentre på begge sider af grænsen, ligesom man vil forsøge sig med elektroniske løsninger. Johnson var dog i går ude og sige, at den lækkede plan med centrene ikke var ”helt rigtig”, men hans udtalelser til BBC tyder dog på, at de lækkede oplysninger heller ikke var helt forkerte. Her sagde han: ”Der bliver nødt til at være et system med toldtjek men ikke på selve grænsen. Vi tror, systemet kan laves således, at det bliver meget lidt påtrængende, at tjekkene bliver minimale, og at der ikke bliver behov for ny infrastruktur.” Toldcentre væk fra grænsen kan dog i teorien betyde, at der ikke kommer to men mindst fire grænser. Den internationale grænse mellem Irland og Nordirland, grænsen i Det Irske Hav og to toldgrænser ved centrene på henholdsvis den irske og den nordirske side. Johnsons plan er da også allerede blevet ramt af hård kritik, inden den overhovedet er blevet officielt præsenteret. Nogle mener, det truer freden i Irland, og andre mener, det underminerer EU’s indre marked, mens nogle mener noget helt tredje. Strategien for Downing Street er dog, at EU må acceptere Boris’ plan, ellers vil man gå efter et no deal. Om det er en trussel eller en selvmordstrussel er uklart. /Andreas T. Kønig