Basketballaden - en amerikansk-kinesisk tragedie

Kampen om Hong Kong. I weekenden udsendte direktøren Daryl Morey fra det amerikanske basketballhold Houston Rockets et tweet, der har fået de ellers så gode forbindelser mellem den amerikanske basketballliga, NBA, og Kina til at hænge i en tynd tråd. ”Kæmp for frihed. Stå sammen med Hong Kong.” skrev Morey, men det skulle han ifølge kineserne altså aldrig have gjort. Houston Rockets blev straks boykottet af et væld af kinesiske sponsorer, samtidig med at en lang stribe af kinesiske tv-netværk fortalte, at de ikke længere ville vise holdets kampe. Tirsdag optrappede det gigantiske, statsejede tv-netværk China Central Television konflikten, da de meddelte, at de heller ikke vil vise en række NBA-træningskampe, der ellers finder sted i Kina i denne uge. Imens har både Houston Rockets og NBA gjort alt, hvad de kunne, for at råde bod på situationen. Tweetet er for længst blevet slettet igen, og undskyldinger er blevet udstedt.

Kinesisk mobbevirksomhed. Kina er med flere længder det vigtigste marked for NBA uden for USA. Kineserne er kort fortalt tossede med basketball, og særligt Houston Rockets har en ophøjet status i Kina, da det er her, den tidligere basketballstjerne Yao Ming spillede. Tilbage i juli forlængede NBA en aftale med den kinesiske techvirksomhed Tencent til en rygtet værdi af 1,5 mia. dollars. Som det amerikanske medie Axios så præcist formulerer det, er hele virakken et perfekt eksempel på, hvordan Kina kan udnytte sin markedsmagt til at ”mobbe amerikanske virksomheder og organisationer i fuld dagslys – og undertrykke ytringsfriheden”.

Kapitalistisk knæfald. NBA er således blot den seneste organisation og/eller virksomhed  i en lang række, der på den bitre måde har måttet erfare, at Kina ikke accepterer kritik af såkaldte ”interne anliggender”. Techgiganterne Google, Apple og Microsoft, flyselskaberne American, United og Delta, italienske Versace og tyske Mercedes-Benz; alle har på den ene eller anden vis tilpasset deres ageren for at holde de lunefulde kinesere tilfredse. Helt skørt blev det tidligere i år, da tøjproducenten Gap udgav en t-shirt påtrykt et kort over Kina, hvor Taiwan var udeladt. Gaps efterfølgende undskyldning var som taget ud af en uudgivet Aldous Huxley-roman: ”Gap Inc. respekterer Kinas suverænitet og territorielle integritet”. Fagre nye verden. I lyset af Kinas ekstremt saftige marked på mere end én mia. mennesker, er der åbenbart ikke det, som en stor del af de vestlige, kapitalistiske virksomheder ikke er villige til at indrømme. Perspektiverne er dybt dystopiske: Kinas globale magt er efterhånden ved at overtrumfe vores vestlige idealer om tanke- og ytringsfrihed. Pandadiplomatiet er kommet for at blive. /David Dragsted