Det libanesiske folk leder efter kuren mod kronisk korruption

Mange bække små. Man skal træde varsomt som magthaver. Nogle gange er det de mindste ting, den mindste dråbe, der ender med at få bægeret til at flyde over hos befolkningen. I Frankrig ville præsident Emmanuel Macron have grønne skatter, der blandt andet gjorde brændstof dyrere. Det blev gnisten, der tændte de mange og vedvarende protester, hvor franskmændene iførte sig gule veste og gik på gaden for at demonstrere mod dårlige levevilkår og social ulighed. I disse dage oplever regeringen i Libanon måske deres ”gule veste”-øjeblik. Torsdag i sidste uge udbrød der store demonstrationer i landet, efter regeringen havde bebudet indførelsen af en skat på telefonopkald på app-tjenesten WhatsApp, som de fleste libanesere bruger til telefonopkald og tekstbeskeder. Demonstrationerne er bare fortsat siden da, ligesom de er vokset i størrelse. Hundredtusinder af mennesker har været på gaden i Libanons store byer de seneste par dage – heriblandt især i hovedstaden Beirut.

Det virkelig problem. Ligesom det i Frankrig handlede om meget mere end dyr brændstof, handler det i Libanon også om noget ganske andet end en WhatsApp-skat. Regeringen skyndte sig at trække opkaldsskatten tilbage, men da var det allerede for sent. Skatten blev nemlig et symbol på den uholdbare økonomiske situation, som Libanon har befundet sig i gennem den seneste række år. Indbyggerne er vrede over, at de bliver pålagt flere og flere skatter og afgifter. Imens er arbejdsløsheden røget i vejret. I omegnen af 25 pct. af befolkningen har ikke et job, og for unge under 25 ligger arbejdsløsheden på hele 37 pct. Samtidig er statskassen fuldstændig tømt, landet er i enorm gæld, valutaen ramler, væksten er ikke-eksisterende, osv. Ca. 576 mia. kr. skylder staten. Det er 150 pct. af landets bruttonationalprodukt. Landet er med andre ord på randen af økonomisk kollaps, og demonstranterne mener, at korrupte politikere lader den fattigste del af befolkningen betale gennem højere skatter i stedet for at gennemføre reformer, der tager penge og privilegier fra den herskende klasse.

Korruption og revolution. Demonstrationerne i landet er de største siden 2005, hvor landet gennemgik den såkaldte Cedarrevolution. Inden revolutionen var Syrien stærkt tilstedeværende i landet militært, og den libanesiske regering var i høj grad styret af syriske interesser. En række store fredelige demonstrationer fik dog de syriske styrker til at trække sig ud, Libanons pro-syriske regering gik af, og håbet var, at Libanon nu ville gå en lysere og mere selvstændig fremtid i møde. Men efter revolutionen har statsinstitutionerne været ramt af korruption og nepotisme, og uligheden mellem den rige elite og den fattige befolkning er steget enormt. De nuværende demonstranter kræver derfor en ny revolution, og de mange protester har da også allerede haft politiske konsekvenser. Det kristne koalitionsparti De Libanesiske Styrker trak sig natten til søndag fra regeringen. Som årsag sagde partiets leder, at ”vi er blevet overbevist om, at regeringen ikke evner at tage de nødvendige skridt for at redde situationen.” I regeringen blev man i går enige om en reform, der efter sigende vil skære 50 pct. af lønnen for nuværende og tidligere præsidenter samt ministre og lovgivere. Derudover vil regeringen bede bankerne om at bidrage med en budgetindsprøjtning, de vil privatisere telesektoren og give elektricitetssektoren en overhaling. Spørgsmålet er, om det er nok for demonstranterne, der synes at have mistet troen på politikerne og systemet. Som en af demonstranterne, Roni al-Asaad, 32, siger til nyhedsbureauet AFP: ”Hvis de kunne have implementeret de her reformer tidligere, hvorfor har de så ikke gjort det? Og hvorfor skulle vi tro på, at de gør det nu?”. /Andreas T. Kønig