Italien er det mærkeligste land. Den enkelte italiener er typisk en guttermand m/k (tænk bare på Dario Campeotto), men landet … Man ved aldrig rigtig, hvor man har det – dog heldigvis ofte på en u-ubehagelig måde. Tag bare Italiens mange mere eller mindre dysfunktionelle regeringer. Den nuværende består af to partier, et venstrepopulistisk og et centrumvenstre-orienteret, der hader hinanden. Den regering afløste en anden, som bestod af to populistiske partier, der heller ikke kunne fordrage hinanden. Men premierministeren er den samme: den partiløse Giuseppe Conte, som på få år er gået fra at være ligegyldig til nærmest uerstattelig i italiensk politik. Lige for lidt siden var Italien et af Europas mest EU- og indvandrerfjendske lande. Nu er stilen mere lempelig. Som om højredrejningen bare var et mareridt.
Tirsdag stillede Italiens undervisningsminister, Lorenzo Fioramonti, sig så frem og præsenterede et tiltag, som i sin gennemførthed og betimelighed lyder som lidt af en drøm: Fra og med september 2020 skal klimaforandringer og bæredygtighed på skemaet hos alle klassetrin i den italienske folkeskole. Ifølge Fioramonti vil der være tale om 33 timers klimaundervisning om året, som med tiden skal hive hele FN’s klimadagsorden ind i skoleskemaet. Og efterhånden vil klimaforståelse ”infiltrere” al undervisning som en slags ”trojansk hest”.
Nogle mennesker vil måske rynke på næsen af det billede. At smøre klimaoplysningen og -forståelsen tyndt ud over mange fag, så eleverne nærmest ikke opdager bevidstgørelsen. Hvis man er klimafornægter, må det være en helt forfærdelig tanke, at ens klimafornægterbørn skulle komme hjem fra skole og have fået griller om bæredygtighed i hovedet uden at opdage det. Det er jo hjernevask. Her på Føljeton hilser vi metoden velkommen; vi bruger den selv, når vi hver dag pakker vores ambitiøse public service ind i pjank og letbenet underholdning, så pillen glider nemmere ned.
Kan vi gøre det samme i Danmark
Der er mere. The New York Times har haft fat i den italienske undervisningsminister, og han fortæller avisen, at der er nedsat et bedømmelsesudvalg, som skal bistå hans ministerium med at udforme undervisningsmaterialet og efteruddannelsen af folkeskolelærerne. Udvalg? tænker du. Er det så sådan et politisk nedsat nævn ligesom det danske Radio- og tv-nævnet, der vil frikende sig selv for at have begået den mindste fodfejl, selv om sol og måne og stjerner peger på, at det modsatte er tilfældet?
Ja, det jo nok sådan, det forholder sig. Undervisningsminister Lorenzo Fioramonti er med i regeringspartiet Femstjernebevægelsen, som har klimaet som en central del af deres politiske grundlag. Klimatemaet er deres hjerteblod, og ligesom vi kender det fra vores eget Socialdemokrati, vil Femstjernebevægelsen sikkert gå meget vidt og tage ting i brug, som de ikke tidligere har haft hverken behov for eller lyst til for at få deres sager igennem.
Men i det italienske undervisningsministeriums bedømmelsesudvalg vil man dog finde notabiliteter, som økonomerne Kate Raworth og Jeffrey D. Sachds der fra henholdsvis Oxford Universitys Environmental Change Institute og Harvards Institut for International Udvikling. Sachs udgav i 2017 bogen Building the New American Economy: Smart, Fair, & Sustainable, mens Raworth samme år havde et noget større hit med bestselleren Doughnut Økonomi.
Så det er ikke så tosset. Og det sker, mens Italien står over for endnu en økonomisk nødsituation, som vi ikke vil gå i detaljer med her. Hvis det går, som undervisningsministeren Lorenzo Fioramonti forestiller sig, står Italien pludselig som foregangsland på området. Sjovt nok foreslog Alternativet – det danske svar på Femstjernebevægelsen – allerede for næsten tre år siden, at ”Klima og bæredygtighed” skulle på skoleskemaet herhjemme. Men ideen druknede lidt i presseomtalen af nogle af deres andre forslag til nye fag, blandt andet ”Erkendelse”, der skulle afløse kristendomskundskab.
Erkendelse … hvis det ikke var så antidoktrinært et begreb, burde det være en religion. Hvis Socialdemokratiet virkelig mener det, de siger om klimaet, burde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen måske lige sætte sig sammen ved førstkommende lejlighed og få det på skoleskemaet. Kald det bare indoktrinering. /Oliver Stilling