Pedro Sánchez vandt valget, men tabte sit gamble

Jacta est alea. Stemmerne fra Spaniens fjerde parlamentsvalg på fire år er nu talt op, og det blev en sejr til den siddende socialistiske fungerende premierminister Pedro Sánchez. Sådan da … For nok kan han fejre, at hans parti med 28 pct. af stemmerne er blevet landets største, men samtidig må han være forbandet over, at hans politiske gamble med at udskrive nyvalg ikke har virket til fulde. Ved det tidligere valg i april endte Spanien med et så fragmenteret parlament, at der ikke kunne sammensættes en arbejdsduelig regering. Derfor sendte Sánchez vælgerne til urnerne igen, i håb om at de ville forbarme sig og give hans socialister et stærkere mandat. Taktikken var at skyde vildt og hårdt på venstrefløjslisten Unidas Podemos og det liberale Ciudadanos. Sánchez beskyldte de to partier for at være årsag til, at det ikke blev muligt at danne en socialistisk-ledet regering. Det virkede. Begge partier mistede stemmer ved gårsdagens valg. Især Ciudadanos fik hårde smæk af vælgerne, eftersom de mistede 47 af deres 57 mandater. Alligevel ser dødvandet ud til at bestå i Spanien.

Nederlag. Sánchez’ socialister lukrerede nemlig ikke på de andres nederlag. Faktisk måtte partiet selv notere en lille tilbagegang, og dermed ser manøvrerummet til at danne en regering ud til at være blevet endnu smallere end det var tilfældet i april. På venstrefløjen er de dog begyndt at se skriften på væggen, og da valgresultatet begyndte at tikke ind rakte Podemos-lederen Pablo Iglesias Turrión derfor hånden ud til Sánchez med et tilbud om samarbejde. Noget, der ellers tidligere har set svært ud. Men selv hvis Sánchez og Iglesias Turrión finder fælles grund, og selv hvis de får det tredje venstrefløjsparti Más País med på den, så har de stadig ikke absolut flertal i parlamentet. Sánchez vandt valget, men tabte sit gamble. Skal flertallet i hus, så skal Sánchez bejle til venstrefløjen såvel som midterpartier, nationalister, regionale lister, osv. På den anden side ser det ikke lysere ud på højrefløjen, hvor det konservative Partido Conservador nok fik fremgang i forhold til april, men stadig er endnu længere fra noget, der ligner et stabilt flertal. En mindretalsregering med Sánchez bliver sandsynligvis vejen frem, hvis Spanien ikke skal til valg igen.

Højreskred. De kaotiske tilstande i spansk politik er et forholdsvis nyt fænomen. I årevis har det været kutyme, at det konservative parti og socialistpartiet skiftedes til at regere landet. Men ud af den økonomiske krise voksede nye protestpartier, og spansk politik mistede sin stabilitet. Et af det politiske jordskælvs børn er partiet Vox, der hører til ude på det yderste højre. Indtil for nylig var Spanien et af de få lande, der ikke havde det yderste højre repræsenteret i parlamentet. Det er slut nu. Vox blev valgt ind første gang i april, og ved gårsdagens valg fik de et fantastisk resultat, da de blev parlamentets tredjestørste parti med 15 pct. af stemmerne. Som de mange andre højrefløjspartier i Europa er Vox blevet båret frem af en stram linje mod indvandrere, men partiet er sandsynligvis også blevet hjulpet på vej af uroen i Catalonien, hvor ønsket om selvstændighed stadig spiller en stor rolle. Vox er gået til valg på at slå hårdt ned på alle separatister. De ønsker at smide den catalanske premierminister i fængsel, de vil forbyde de catalanske separatistpartier – hvilket er i strid med Spaniens forfatning – og så vil de have kontrol over catalansk politi, tv og delstatens uddannelsesinstitutioner. /Andreas T. Kønig