Et miskmask af vrede, kaos, vold og fortvivlelse i Bolivia

Valgfusk. ”Søstre og brødre, jeg rejser til Mexico (…) Det gør ondt at forlade landet af politiske årsager, men jeg vil altid være opmærksom. Snart vil jeg vende tilbage med mere styrke og energi.” Mandag stod det hen i det uvisse, hvor Bolivias afgåede præsident Evo Morales havde taget ophold, efter han i en tv-tale søndag aften bekendtgjorde sin tilbagetræden. Men klokken 2.29 i nat (dansk tid) gav han lyd fra sig på Twitter. Et par timer senere delte Mexicos udenrigsminister Marcelo Ebrard et billede af Morales i et mexicansk militærfly med det mexicanske flag på skødet, og så stod det klart, at Bolivias tidligere præsident har ansøgt om politisk asyl i nabolandet. Det er en kaotisk situation, socialisten Morales efterlader sig i Bolivia. Han er den første oprindeligt indfødte præsident, Bolivia har haft, og han har siddet på posten i 14 år. Allerede kort efter præsidentvalget 20. oktober var der forlydender om valgfusk; blot 35.000 stemmer ud af i alt 5,9 mio. afgivne gjorde, at Morales ikke skulle ud i en anden valgrunde mod modkandidaten, den tidligere præsident Carlos Mesa, som stillede op for det venstreorienterede parti Frente Revolucionario de Izquierda (FRI). Søndag udsendte Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) en rapport om, at deres valgeksperter blandt andet havde fundet dokumentation for, at beregningsarkene med det samlede antal stemmer fra de forskellige valgdistrikter var forfalskede.

Spillet var slut. Efter offentliggørelsen af OAS’ rapport meddelte Morales, at valget skulle gå om. På det tidspunkt var han allerede under massivt pres fra den bolivianske befolkning, som i ugevis har demonstreret i hundredtusindvis – måske inspireret af demonstranterne i Hongkong. Så holdt en general Williams Kaliman en tale på tv, hvor han ”efter at have analyseret den interne konflikt” på vegne af den bolivianske hær ‘bad’ Morales om at træde tilbage, og så var spillet slut. Internationale medier rapporterer nu om et ”magttomrum”. Ifølge Financial Times’ korrespondenter opholder op imod 20 tidligere embedsfolk og lovgivere fra Morales’ parti, Bevægelsen for Socialisme (MAS), sig i den mexicanske ambassadørbolig i Bolivias hovedstad La Paz, og en radikal gruppe kendt som De Røde Ponchoer fra det oprindelige, indfødte aymara-folk, som Morales tilhører, sagde, at de var på vej mod La Paz for at give udtryk for deres vrede mod Morales’ modstandere. Det er et opsplittet land, Morales har efterladt sig, og han undlod ikke at puste til gløderne i sin tv-tale søndag aften, da han kaldte det hele for et ”kup”.

Sol og sorg. Befolkningens modvilje mod Morales begyndte ikke med præsidentvalget. Da han i 2016 var på sin tredje – og ifølge forfatningen sidste – præsidentperiode, stablede han en folkeafstemning på benene om en forfatningsændring, der skulle give ham mulighed for at stille op igen. Da han tabte afstemningen knebent, tog han afgørelsen til Bolivias højesteret med en påstand om, at det var et brud på menneskerettighederne at nægte ham at stille en fjerde gang. Her omgjorde man ikke alene folkets dom, men fjernede også tidsbegrænsningen for alle politisk valgte stillinger i landet, hvilket førte til skuffelse og vrede blandt almindelige bolivianere. Hvad så nu? Morales’ vicepræsident, Álvaro García Linera, der trak sig sammen med præsidenten, udtaler, at uden Morales vil der være ”gråd, og solen vil forsvinde, månen vil stikke af, alt vil være sorg.” /Oliver Stilling