Nyhedsanalysen

Prisen for krigen mod terror

A U.S. Army soldier with the 82nd Airborne Division walks past a group of boys during a joint patrol with the Afghan Army in Arghandab District, north of Kandahar July 5, 2010. REUTERS/Bob Strong (AFGHANISTAN - Tags: CONFLICT POLITICS MILITARY SOCIETY)

Terrorens tidsalder. Verden ændrede sig d. 11. september 2001. Inden to kaprede passagerfly ramte World Trade Centers tvillingetårne i New York, var den gængse opfattelse, at historien havde nået sin afslutning, og at den liberale verdensorden havde sejret. Sovjetunionen bukkede under i 1991, den kolde krig var slut, og liberal-demokratiske revolutioner sprang frem i hele verden. Dengang så det ud til, at det var et spørgsmål om tid, før resten af verden indordnede sig under de vestlige værdier. Terrorangrebet ændrede den opfattelse og indvarslede i stedet terrorens tidsalder. Vesten fik en ny fjende, omend noget mere abstrakt end kommunismen, og den daværende amerikanske præsident George W. Bush indledte ”krigen mod terror”, der stadig pågår den dag i dag. En ny rapport har kigget tilbage på denne lange krig i et forsøg på at regne ud, hvad det har kostet i penge og menneskeliv. Konklusionen er, at det har været dyrt. Rigtig dyrt.

Prisen. Rapporten er udarbejdet af Watson Institute for International and Public Affairs på det amerikanske Brown University, og her estimeres det, at krigen mod terror har kostet 801.000 menneskeliv og 43,5 billioner danske kroner. De penge ville kunne finansiere ca. 42 udgaver af Den Internationale Rumstation, eller amerikanerne kunne brænde 1 dollar af i sekundet i 203.000 år. Ydermere bliver dødstallet og prisen ved med at stige. Professor Catherine Lutz, der er medforfatter på rapporten, forklarer til mediet Common Dreams: ”Tallene bliver ved med at accelerere, ikke bare fordi nye krige startes, men også fordi krige ikke slutter, når soldater kommer hjem.” Rapporten deler dødsfaldene op i seks kategorier: Afghanistan, Pakistan, Irak, Syrien/ISIS, Yemen og ”andre”. Tallene afslører, at det er Irak-krigen, der klart har kostet flest menneskeliv. Mellem 276.000 og 308.000 døde som følge af direkte krigshandlinger under Irak-krigen. I alt anslås det, at mere end 300.000 civile menneskeliv er gået tabt som følge af krigshandlinger. De mange krige har desuden været en stor klimasynder. Krigen mod terror har således udledt lige så meget CO2, som 257 mio. biler gør på et år. Det er det dobbelte af det antal biler, der er i USA.

Resultatet. Krigen mod terror var et forsøg på at forsvare Vestens liberale værdier, samtidig med at man håbede, man kunne udbrede det til andre lande. Men ifølge rapporten har krigen mod terror faktisk haft den stik modsatte virkning. Menneskerettigheder og liberale rettigheder er nemlig blevet stækket som følge af krigen. Både i USA og i de lande, hvor USA førte krig. Samtidig slår rapporten fast, at det ikke tyder på, at lande som Irak og Afghanistan er blevet meget friere. Begge lande scorer utroligt lavt, når man rangerer landes forhold til individuelle frihedsrettigheder, og i begge lande er kvinder ekskluderet fra det politiske liv, ligesom arbejdsløsheden blandt kvinder er meget høj. /Andreas T. Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12