Gid man i en tidlig alder havde vidst, at det var nørderne, der ville vinde. Det var jo ikke, fordi lærerne i folkeskolen ikke forsøgte at give et praj om det; det var bare, som om deres ord ikke vejede tungt nok. Som om ”du skal ikke være ked af, at du er en slapsvans, der ikke kan spille fodbold, for du er rigtig god til at læse bøger og male miniaturefigurer” ikke var gangbar valuta dengang i skolegården.
Alligevel var det nørderne, der vandt. Det er nørder, som skabte verdens store techvirksomheder. Det er nørder, der har gjort deres computerspil til en megasport, og det er nørder, der svinger taktstokken i embedsværket.
Det er blevet magtfuldt og lukrativt at være nørd. Alligevel er det, som om skolegårdens logik stadig regerer. For magten og pengene til trods er der stadig et vist stigma forbundet med at have ”forbudte interesser”. Der er stadig ikke meget sex over at være dygtig til at kode på computere, og det gør dig ikke til festens midtpunkt at prale om troldmandselveren fra dit seneste Dungeons & Dragons-spil.
Vores fuldstændig antividenskabelige påstand, der ikke har snerten af underbyggende evidens, er, at der findes et væld af mennesker derude, der undertrykker deres nørdede indre, fordi de er bange for omgivelsernes reaktion. Når vi kigger på vores bankmand, kan vi godt se, at han gør sig umage med at ligne en fandens karl. Men vi er sikre på, at når han vender hjem fra arbejde, har lagt børnene i seng og sendt konen ud med veninderne, så finder han sin lille æske frem fra under gulvbrædderne. Han åbner den og indånder duften af det spritnye Pokémon-kort. Hvilken glæde, det giver ham.
Verden ville være et bedre sted, hvis den slags sociale stigmata blev lagt i graven. Ja, alle skulle være mere som Sir Rod Stewart. Han er en af verdens største rockmusikere, og så har han en helt vanvittig modeltogsbane. Helt ærligt, tjek det lige, det er fantastisk. Rod Stewart har arbejdet på sin jernbane i 23 år, men offentligheden har først fået kendskab til den nu – måske fordi han har været bange for, at hans rockstjerne-image ville blive forpurret af nørderiet.
”En masse mennesker synes, det er en åndssvag hobby, men det er en fantastisk hobby,” siger han. Vi siger: Preach, Sir Rod Stewart!
Gør hvad du vil
Alt det med at være skabsnørd er selvfølgelig mest for sjov. Men alvorligt talt, der er andre mere alvorlige emner, hvor social stigma er et seriøst problem.
I Danmark og Sverige har man i samarbejde arbejdet på en undersøgelse, der kortlægger selvmordsraten hos homoseksuelle. Den rigtig gode nyhed er, at selvmordsraten er faldet med 46 pct. hos LGBTQIA+-personer, efter de to lande har sidestillet homoseksuelle ægteskaber med heteroseksuelle. Den dårlige nyhed er, at stadig foruroligende mange homoseksuelle begår selvmord.
Tallene synes med al tydelighed at vise, at samfundets accept betyder noget. Tingene bliver faktisk bedre, når samfundet forsøger at reformere sig selv, løsner op for det, der er stigmatiserende, og bliver mere inkluderende. Så når forstokkede typer hævder, at det da kan være lige meget, om der er tale om registreret partnerskab eller et egentligt ægteskab, så må man bare sige nej. Det er jo nok ikke ægteskabet i sig selv, der betyder alverden, men forskelsbehandlingen sender et signal om, at homoseksualitet er unormalt og mindre accepteret. Den slags kan drive folk langt ud.
Dagens fredagsopfordring er derfor, at man griber samfundshammeren og begynder at slå på den sociale stigmatisering. Byg et modeltog, kys en af samme køn, og lad folk elske lige den hobby eller person, de har lyst til. /Andreas T. Kønig